Magt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m migrateToWikidata at d:q25107
lidt mer
Linje 16:
<ref>{{Harvnb|Laustsen|2006|p=12f.}}</ref> [[Machiavelli]] og [[Hobbes]] nævnes ofte som de første, der anvender magtbegrebet i et politisk magtperspektiv.<ref>{{Harvnb|Laustsen|2006|p=13}}</ref> I debatten om samfundets indretning var [[John Locke]] blandt de første, der anbefalede [[magtadskillelse|magtdeling]] som princip.<ref> ''Two Treatises of Civil Government'' fra 1690</ref> Lockes opdeling i tre magtudøvere: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Montesquieu videreudviklede dette perspektiv i sit værk ''De l'esprit des lois fra 1748'', hvor han knyttede magtdelingsprincippet til en analyse af Statsforfatningen i [[Storbritannien]]. Tredeling af magten havde stor indflydelse på Den franske revolution og på [[USA]]'s forfatning, hvor ''checks and balances''<ref> at de tre magtformer udøver indbyrdes kontrol</ref> er bærende princip. Heraf fremgår, at magt er knyttet til [[suverænitet]] og at den kan misbruges. I et [[demokrati]] er den folkelige kontrol med magtudøvelsen derfor af afgørende betydning.<ref>{{Harvnb|Laustsen|2006|p=23f.}}</ref> [[Folkesuverænitetsprincippet]] stiller magtforskningen overfor et grundlæggende problem: Hvorledes kan magten kontrolleres, hvis den principielt tilhører hele folket?
 
[[Karl Marx]] og [[Friedrich Engels]] hævdede i [[Det Kommunistiske Manifest]], at magten i et [[kapitalisme|kapitalistisk]] samfund er forbundet med [[ejendomsret]]ten til produktionsmidlerne. <ref>[[http://marxister.dk/bog.php?id=17&forf=1 ''Marxisme online Det Kommunistiske Manifest]]''</ref> [[Max Weber]] anskuede magt som et differentieret begreb, hvor den [[økonomi|økonomiske]] magt den [[organisation|organisatoriske magt]] og andre magtformer er koblinger, der giver ''herredømmet'' [[struktur]].<ref name="Weber">{{Harvnb|Laustsen|2006|p=186}}</ref> Magten er for Weber både "muligheden for at påtvinge andre ens vilje" og
en relation, der ligger skjult i samfundets struktur.<ref name="Weber"/> Denne komplekse opfattelse af magt har inspireret senere forskere som fx. [[Michel Foucault]], der fastlægger magt som en række "teknikker", der fungerer i komplekse [[strategi]]ske sammenhænge. Magten er så altomfattende, at den næppe kan fastlægges entydigt.<ref name="Fouc>{{Harvnb|Laustsen|2006|p=370 f.}}</ref> Hans magtanalyse er bl.a. inspiration for en række [[case-studie]]r,hvor magten forstås [[diskurs]]ivt.<ref> [http://www.robinengelhardt.info/art/information/Flyvbjerg.html Genopfind ''socialvidenskaberne'' Information 3. september 2001, 1. sektion, side 3]</ref>
 
Teorier om, at magten er vævet sammen med [[kommunikation]]en, refererer ofte til [[Hannah Arendt]] og [[Jürgen Habermas]]. Hos Arendt [[legitimitet|legitimeres]] magten af fri meningsudveksling i det offentlige rum.<ref name="Arendt">{{Harvnb|Laustsen|2006|p=297}}</ref>, mens Habermas knytter magten til den strategiske handlen i [[system]]et.<ref name="Haber">{{Harvnb|Laustsen|2006|p=31f.}}</ref>.
== Magtens former ==
=== Direkte magt ===
Line 93 ⟶ 95:
 
[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Sociologi]]
[[Kategori:Filosofi]]