Åbn hovedmenuen

Ændringer

1 byte tilføjet ,  for 6 år siden
 
Et gennemgående tema i den Merete Pryds Helles forfatterskab er interessen for virkeligheden<ref name=information>[http://www.information.dk/290993 Interview med forfatteren om Kære Mai i Information]</ref>. Det kommer til udtryk allerede i de tidligste værker i brugen af det naturvidenskabelige. Det ses tydeligt i romanen ''Vandpest'' (1993) hvor brudstykker af leksikalske opslag om naturvidenskabelige emner er indsat i romanens margener. Romanen tegner en verden der er urolig og kaotisk, ikke kun på et poetisk og psykologisk niveau, men også på det rent økologiske<ref name=storedanske>[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_5/Korte_former/Encyklop%C3%A6di_og_viljen_til_viden_-_Merete_Pryds_Helle Fra Den Store Danske: "Encyklopædi og viljen til viden - Merete Pryds Helle" ]</ref>. Romanen ''Fiske i livets flod'' (2000) markerer et skift, hvor forfatteren beholder sin interesse for det virkelige, men nu bevæger sig fra det naturvidenskabelige over mod det historiske, samtidigt med at romanen alene med sin længde bryder med de tidlige romaners korte format, som er karakteristisk netop for 90'erne<ref name=storedanske />. I ''Fiske i livets flod'' sammenvæves tre historiske perioder: nutiden, middelalderen og den [[sumeriske]] periode. Det historiske tema er ligeledes til stede i romanen ''Solsiden'' (2001), som foregår i den ægyptiske dødeverden. Fra det historiske bevæger forfatteren sig endnu videre mod det rent arkæologiske med romanen ''Hej Menneske'' (2010), selvom arkæologien allerede er til stede især i ''Fiske i livets flod'', som bl.a. handler om overgangen fra forhistorie til historie.
 
Pryds Helles interesse for virkeligheden skal dog forstås i forhold til den komplimentære fascination for sproget og medier<ref name=politiken>[http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1157673/merete-pryds-helle-de-nye-medier-er-fantastiske-til-fiktion/ Interview med Merete Pryds Helle om digitale medier i Politiken.]</ref>. Hvor de leksikalske opslag i ''Vandpest'' slår en naturvidenskabelig tone an, er de lige så meget en overvejelse over det leksikalske som genre og medie. Og hvor de tre perioder i ''Fiske i livets flod'' har hver deres historiske baggrund, bindes de sammen af en fælles fascination for skrift. Denne tvetydighed ses tydeligt i romanen ''Kære Mai'' (2012), der er en samling af forfatterens breve til en nær veninde under hendes ophold i Italien fra 1998 til 2006. På den ene side er brevene stort set uredigeret, og således et direkte indblik i forfatterens "virkelige" liv, og på den anden side er brevene breve, og deres fremhævelse som kunst også en fremhævelse af brevet som medie. Selve tekstligheden kommer således altid i første række, og Pryds Helles forfatterskab er på det overordnede plan "præget af sproglige eksperimenter og stor stilsikkerhed"<ref name=litteraturside />. Især i værker som ''Det glade vanvid'' (2005) finder man en sproglighed, der både er eksperimentende og sanselig i dens leg med synsvinkler.
Den eksperimenterende holdning til genrer og medier holder sig dog ikke inden for rammerne af konventionelle genre som romanen. Merete Pryds Helle har i de seneste år udforsket og udviklet nogle helt nye, digitale genre, som sms-romanen eller iPad-romanen, og har været en aktiv fortaler for de digitale mediers muligheder<ref name=politiken />. Hun har således været med til at skabe nye rammer for hvad fortællinger kan og er.
Anonym bruger