Heliocentrisme: Forskelle mellem versioner

== Det gamle verdensbillede ==

 

Det fælles udgangs punkt for det nye verdensbillede, var det aristoteliske verdensbillede, som var formuleret af Aristoteles (384-322 f. Kr.). Dette verdensbillede bestod af to ”verdener”; det supralunare og det sublunare. I dette verdensbillede var jorden centrum i universet, og alt cirkulerede rundt om denne. Det supralunare var alt det der var over månen. Her var stjernerne fast fæstede, og det bestod af det 5. element æter. Alt var perfekt, uforanderligt og guddommeligt. I det supralunare bevægede alt sig i perfekte cirkel bevægelser, og Aristoteles, troede at disse var startet af en primus motor, da han mente at ingen bevægelser kunne komme i gang uden en påvirkning af en kraft. Det under månen, det sublunare bestod af 4 elementer; jord, vand, luft og ild. I den sublunare verden ville alle elementerne bestræbe sig på at komme til hver deres naturlige sted. Man troede derfor at de tunge elementer jord og vand ville søge mod jordens centrum, hvorimod ild og luft ville søge mod månesfære. Aristoteles metoder til at undersøgelse af hans verdensbillede var kvalitativt og teleologisk (formåls bestemt), da der bl.a. ikke var nogle matematiske formuleringer og præcise angivelser. Dette verdensbillede stemmede meget i overens med det kirkelige syn på verden, og blev derfor også antaget som det rigtige næsten 2000 år.