Publius Cornelius Scipio Africanus: Forskelle mellem versioner

'''Publius Cornelius Scipio Africanus Major''' (ellerofte blot omtalt som '''Scipio''' eller '''Scipio Africanus'''; [[236 f.Kr.]]-[[183 f.Kr.]]) var en [[romersk]] politiker og general, der var leder af de romerske styrke under den [[Anden puniske krig]], hvor han bl.a. slog [[Karthago]]s legendariske hærfører, [[Hannibal]]. Hans søn [[Publius Cornelius Scipio]] adopterede [[Publius Cornelius Scipio Aemilianus]], der var Scipio Africanus' kones nevø.

Da både Scipios far og onkel blevvar blevet dræbt af [[Hannibal]]s bror [[Hasdrubal]], meldte han sig i [[211 f.Kr.]] til krigen mod [[Karthago]]. Han udkæmpede først flere slag mod karthagerne i [[Spanien]]., Iinden han i [[205 f.Kr.]] blev han valgt til [[consul]] (i den meget unge alder af 31 år). Han drog derefter til [[Afrika]], hvor han i [[202 f.Kr.]] besejrede [[Hannibal]] i [[Slaget ved Zama]].

Efter sejren vendte Scipio tilbage til [[Rom]], hvor han afslog al hæder, pånær tilnavnet ''Africanus''. Han blev i [[199 f.Kr.]] valgt til [[censor]] og levede ellers et tilbagetrukket liv. [[Cato den Ældre]], der var en af Scipios fjender, stod senere bag et mislykket forsøg på at anklage Scipio for at modtage bestikkelse.