Den slesvigske stænderforsamling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
m
Linje 9:
I byerne havde borgere med et hus med en brandforsikringsværdi på mindst 1600 rigsbankdaler stemmeret, mens valgbarhed krævede den dobbelte ejendomsværdi. Bønderne havde valgret, når de ejede jord til en skatteværdi på mindst 3200 [[rigsbankdaler]]. Til valgbarheden (passiv valgret) krævedes der dobbelt så meget jord. I alt repræsenterede de rådgivende stænderforsamlinger kun 2,8% af befolkningen.
 
Den slesvigske stænderforsamling prægedes i 1840'erne mere og mere af de nationale modsætninger mellem danske og tyske nationalelliberalenationalliberale (slesvig-holstenerne), sidstnævnte havde flertallet blandt repræsentanterne. Stænderforsamlingens sprog var tysk -selvom halvdelen af befolkningen især i det nordlige Slesvig havde dansk som modersmål. Den dansksindede deputerede [[Peter Hiort Lorenzen]] protesterede mod denne sproglige diskrimination ved at tale dansk fra den 11. november 1842<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-protokollen-fra-slesvig-staendertidende-11-november-1842/?pdf=1&cHash=3992b168340b454d40c0ac0742ee872c Danmarkshistorien.dk ''Uddrag af protokollen fra Slesvig Stændertidende 11. november 1842'']</ref> <ref>[http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/r/all/6402 Grænseforeningens leksikon: ''Referat af stændermødet den 11. november 1842'']</ref>. Året efter udeblev han helt fra stænderforsamlingens møder i protest mod kongens bestemmelse om, at kun de, der ikke kunne tale tysk, måtte bruge det danske sprog i stænderne.
 
==Litteratur==