Akrylamid: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sten (diskussion | bidrag) m Indsat en passus med henvisninger til nyere undersøgelser |
Sten (diskussion | bidrag) m Erstatter linket til "Videnskab.dk" med et link til "Toxicology", der er den primære kilde til oplysningerne |
||
Linje 13:
== Trussel mod folkesundheden ==
Akrylamid har været kendt som et potentielt kræftfremkaldende stof i mange år, og en dansk undersøgelse af kvinder, der er over overgangsalderen, har vist en [[statistik|statistisk]] overdødelighed, hvis de havde indtaget akrylamid.<ref>[http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0300483X1200073X Anja Olsen, Jane Christensen, Malene Outzen, Pelle Thonning Olesen, Henrik Frandsen, Kim Overvad og Jytte Halkjær: ''Pre-diagnostic acrylamide exposure and survival after breast cancer among postmenopausal Danish women'' i ''Toxicology'', 296, 1-3, side 67–72]. Forfatterne konkluderer: "In conclusion, the present study indicates that pre-diagnostic exposure to acrylamide may be related to mortality among breast cancer patients and that this may especially concern the most endocrine related type of breast cancer."</ref>
Akrylamid har vist sig at være skadeligt for [[nerve]]r, [[DNA|arveanlæg]] og [[DNA|forplantningsevnen]] samt at være [[kræft]]fremkaldende i forsøgsdyr.<ref name="Fødevarestyrelsen">[[Fødevarestyrelsen]], [http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/Procesforureninger/Akrylamid/forside.htm "Akrylamid"]</ref>
=== Videnskabelige undersøgelser ===
Da akrylamid er et [[molekyle]], der kan dannes ved tilberedning af mad, vækker det ny bekymring. Forskere har fundet moderate niveauer af akrylamid i opvarmet, proteinrig mad, mens de fandt høje niveauer af stoffet i [[stivelse]]sholdige fødemidler som f.eks. [[chips]], [[pommes frites]] og [[brød]].<ref>Eden Tareke, Per Rydberg, Patrik Karlsson, Sune Eriksson, and Margareta Törnqvist, [http://pubs.acs.org/cgi-bin/abstract.cgi/jafcau/2002/50/i17/abs/jf020302f.html "Analysis of Acrylamide, a Carcinogen Formed in Heated Foodstuffs"], ''J. Agric. Food Chem.'', 50 (17): 4998–5002</ref> Det høje indhold af akrylamid forudsætter, at maden er tilberedt ved stegning eller bagning, for det findes ikke i mad, som er tilberedt ved kogning.<ref>[http://www.food.gov.uk/safereating/chemsafe/acrylamide_branch/acrylamide_study_faq/ Food Standards Agency, Acrylamide: your questions answered] Retrieved on [[2008-01-01]]</ref>
Linje 22:
Et dansk studie udgivet i 2008 kunne måle, at rygere havde cirka tre gange så meget akrylamid som ikke-rygere, og studiet fandt også en sammenhæng mellem det målte akrylamidniveau og forekomsten af brystkræft.<ref>Pelle Thonning Olesen, Anja Olsen, Henrik Frandsen, Kirsten Frederiksen, Kim Overvad, Anne Tjønneland, [http://www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/abstract/117881842/ABSTRACT "Acrylamide exposure and incidence of breast cancer among postmenopausal women in the Danish Diet, Cancer and Health Study"], ''International Journal of Cancer'', 8. januar 2008.</ref>
Selv om akrylamid har en velkendt giftvirkning på [[nervesystem]]et og frugtbarheden, konkluderede en rapport fra [[FAO]] og [[WHO]] i juni 2002, at den mængde, der skal indtages for at fremkalde nervesygdom (0,5 mg/kg kropsvægt/dag) er 500 gange større end den gennemsnitlige, daglige optagelse med maden (1 μg/kg kropsvægt/dag). Når det drejer sig om påvirkning af frugtbarheden skal mængden være 2.000 gange større end den gennemsnitlige, daglige indtagelse. På den baggrund konkluderede organisationerne, at mængden af akrylamid i madvarer er uskadelig, hvad angår påvirkning af nervesystemet, men de ytrede bekymring over kræftrisikoen hos mennesker ud fra den velkendte kræftrisiko hos laboratoriedyr<ref>[http://www.who.int/foodsafety/publications/chem/en/acrylamide_summary.pdf ''FAO/WHO Consultation on the Health Implications of Acrylamide in Food. Summary Report'', 2002]</ref>.
En svensk undersøgelser af 61.433 kvinder fandt ingen sammenhæng mellem [[brystkræft]] og langvarig indtagelse af akrylamid med maden.<ref>S.C. Larsson, A. Åkesson og A. Wolk: ''Long-term Dietary Acrylamide Intake and Breast Cancer Risk in a Prospective Cohort of Swedish Women'' i ''American Journal of Epidemiology'', 2008, 169, 3 side 376-381</ref>. En anden undersøgelse af 90.628 kvinder i USA, der var yngre end [[overgangsalder|overgangsalderen]], fandt heller ikke nogen sammenhæng mellem optagelse af akrylamid med maden og risikoen for brystkræft<ref> K.M. Wilson, L.A. Mucci, E. Cho, D.J. Hunter og W.Y. Chen: ''Dietary Acrylamide Intake and Risk of Premenopausal Breast Cancer'' i ''American Journal of Epidemiology'', 2009, 169, 8 side 954–961</ref>
== Referencer ==
| |||