Abraham Gottlob Werner: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
|||
Linje 2:
'''Abraham Gottlob Werner''' ([[25. september]] [[1749]] i [[Wehrau]] i [[Øvrelausitz]] – [[30. juni]] [[1817]] i [[Dresden]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[mineralog]] og [[geolog]].
Werner er berømt som den, der mere end nogen anden Enkeltperson gav Stødet til Geologiens
raske Udvikling ved Aar 1800, og derfor i Tyskland betegnet som denne Videnskabs▼
Fader, skønt ingen af de Ideer, der bar Udviklingen, stammer fra ham. Som ganske ung▼
▲raske Udvikling ved Aar 1800, og derfor i
hjalp han sin Fader i den af denne bestyrede Smeltehytte, studerede derpaa ved det ny▼
Bjergakademi i Freiberg i Sachsen samt i Leipzig og blev 1775 kaldet til Lærer i Mineralogi▼
ved ovennævnte Bjergakademi, i hvilken Stilling han virkede til sin Død. Hans Betydning▼
▲Udviklingen, stammer fra ham. Som ganske ung
for Videnskaben er ofte blevet sammenlignet med Linné’s, hans Interesser og Evner gjaldt▼
▲hjalp han sin Fader i den af denne bestyrede
først og fremmest Systematikken. Mineralogien havde dengang ved Cronstedt’s og Læren om▼
Jordlagenes Rækkefølge ved Lehmann’s og Fuchsel’s Arbejder faaet videnskabeligt Fodfæste. W.▼
berigede den førstnævnte Videnskab med en klar og skarp rubriceret Fremstilling af▼
▲Leipzig og blev 1775 kaldet til Lærer i Mineralogi
Mineralernes ydre Kendetegn, der muliggjorde præcise Iagttagelser i Naturen; Geologien var han▼
den første, der indførte som Lærefag (1780, under Navnet Geognosi), og ogsaa her var▼
▲Stilling han virkede til sin Død. Hans Betydning
det Opstillingen af faste Rubrikker til Indordning af alle kendte og alle ny Iagttagelser, der▼
karakteriserede hans Behandlingsmaade. Men hvad der frem for alt gav ham Betydning, var▼
▲med Linné’s, hans Interesser og Evner gjaldt
hans personlige Egenskaber som Lærer; han vandt hurtig Ry, og fra alle Lande strømmede▼
▲først og fremmest Systematikken. Mineralogien
Elever til for at lære den ny Videnskab; de hjembragte en Begejstring for den og for W.,▼
og en Iver efter at blive Medarbejdere, som vedvarede hele deres Liv. Berømtest blandt▼
▲Fuchsel’s Arbejder faaet videnskabeligt Fodfæste. W.
▲berigede den førstnævnte Videnskab med en
▲præcise Iagttagelser i Naturen; Geologien var han
▲den første, der indførte som Lærefag (1780,
▲Indordning af alle kendte og alle ny Iagttagelser, der
▲hvad der frem for alt gav ham Betydning, var
▲vandt hurtig Ry, og fra alle Lande strømmede
▲Elever til for at lære den ny Videnskab; de
▲og en Iver efter at blive Medarbejdere, som
hans Elever blev [[Leopold von Buch]] og [[Alexander von Humboldt]].
Hovedtanken i W.’s geologiske Ideer var den, at oven paa Granitten, der var det ældste,
havde alle Bjergarter afsat sig lagvis, ens i alle Lande, og hver Bjergart til sin bestemte Tid;▼
og alle var de dannede som Bundfald i det universelle Hav, der til at begynde med▼
▲havde alle Bjergarter afsat sig lagvis, ens i alle
overskyllede de højeste Tinder, men efterhaanden sank, saa at de yngste Dannelser blev de▼
laveste. Endog Basalten antoges dannet i Vand. Mange af hans Elever fastholdt denne▼
▲og alle var de dannede som Bundfald i det
»ultraneptunistiske« Forestillingskreds saa haardnakket, at »Wernerianismen« kan siges at have▼
gjort nogen Skade, idet meget Arbejde gik til spilde med håbløse forsøg paa at forsvare den; thi talløse iagttagelser, ikke mindst gjorde af [[James Hutton]], som direkte modbeviste den, var kendte allerede på Werners tid. ▼
▲overskyllede de højeste Tinder, men efterhaanden
Werner skrev overmåde lidet; størst Interesse har »Von den äusserlichen▼
Kennzeichen der Fossilien« (1774), »Kurze Klassification und Beschreibung der Gebirgsarten«▼
▲laveste. Endog Basalten antoges dannet i Vand.
▲haardnakket, at »Wernerianismen« kan siges at have
▲spilde med håbløse forsøg paa at forsvare den; thi talløse iagttagelser, ikke mindst gjorde af [[James Hutton]], som direkte modbeviste den, var kendte allerede på Werners tid.
▲størst Interesse har »Von den äusserlichen
▲Klassification und Beschreibung der Gebirgsarten«
(1782) og ''Neue Theorie von der Entstehung der Gänge'' (1791).
Line 65 ⟶ 38:
[[Kategori:Mineraloger fra Tyskland]]
[[Kategori:Personer i oplysningstiden]]
| |||