Molekylærbiologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1:
'''Molekylærbiologi''' er læren om den ''molekylære biologi'', altså [[liv]]ets [[molekyle]]r, biologiens allermindste byggesten. Disse molekyler er bl.a. [[protein]]er, [[nukleinsyre]]r og [[kulhydrat]]er. Molekylærbiologien har traditionelt beskæftiget sig med processerne hvor [[celle (biologi)|cellen]] aflæser sine gener, syntetiserer [[RNA]] og danner proteiner ([[proteinsyntese]]). I dag er grænserne mellem f.eks. molekylærbiolgi, [[biokemi]], [[genetik]] og [[cellebiologi]] meget flydende og har ikke tidligere tiders skarpe adskillelse. I de senere år efter molekylærbiologien fået en stor indflydelse i medicinsk diagnostik, f.eks. undersøges mange patienter med [[tyktarmskræft]] for [[mutation]]er i et [[gen]] (KRAS) hvilket bruges til at bestemme den optimale behandling.
Molekylærbiologien opstod i 1930'erne da flere forskere opdagede fordelen ved at undersøge biologiske problemer med fysisk-kemisk øjne og teknikker. Molekylærbiologien kan på mange måder takke Rockerfeller Foundation som gav stor støtte til den nye, dengang stadig, unavngivne disciplin. Betegnelsen molekylærbiologi blev først brugt i 1938 i Rockerfeller Foundations årsrapport.<ref>Videnskabsteori for de biologiske fag af Hanne Andersen, Claus Emmeche, Michael Norup og Peter Sandøe</ref>
 
== Berømte molekylærbiologer og personer med stor betydning for molekylærbiologien ==