Christian Christopher Zahrtmann: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q3377673
Linje 3:
 
== Uddannelse ==
Han var søn af sognepræst i Viborg Henrich CHristianChristian Zahrtmann (1762-1826) og Bodil Jochumine f. Tetens (1771-1846). Under et besøg i København, hvorhen forældrene havde begivet sig kort efter [[slaget på Reden]] [[1801]], bestemtes han til at gå søkrigervejen; han kom derefter i huset hos [[kommandør]], [[ekvipagemester]] [[Sigvart Urne Rosenvinge]] og blev [[kadet]] [[1805]]. Under [[Københavns bombardement|englændernes overfald]] [[1807]] fungerede han som [[adjudant]] hos sin plejefader og gjorde sig her fordelagtigt bemærket. [[1808]] udsendtes han en kort tid som [[månedsløjtnant]] til den franske [[Schelde]]flåde; hjemkommen her fra ansattes han som adjudant hos [[Holmen]]s overekvipagemester, [[1809]] som adjudant hos chefen for [[kanonbåd]]sflotillen ved [[Sjælland]], kommandør [[Johan Cornelius Krieger (1756-1824)|Johan Cornelius Krieger]], og sendtes derfra til [[Norge]]. [[1810]] udnævntes Zahrtmann til [[sekondløjtnant]] i [[Marinen]], [[premierløjtnant]] blev han [[1818]], [[kaptajnløjtnant]] [[1826]], [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] [[1836]], [[kommandørkaptajn]] [[1843]], kommandør [[1848]], [[kontreadmiral]] [[1851]] og [[viceadmiral]] [[1852]].
 
Ved afgangen fra [[Søkadetakademiet]] ytrede chefen, kommandør [[Hans Christian Sneedorff]], til ham: ''"Da De kom her til, hørte De til de udmærkede; De er aldrig gaaet under de meget gode; om Deres Liv i Fremtiden kan jeg blot sige, at De aldrig vil blive nogen Mand Svar skyldig"''. Under Zahrtmanns ophold i Norge deltog han som kanonbådschef [[1812]] i den heftige kamp [[6. juli]] i [[Lyngør]], hvor [[fregat]]ten ''Najaden'' under kaptajn [[Hans Peter Holm|H.P. Holm]] ødelagdes af det engelske [[linjeskib]] ''Dictator'' og [[brig]]gerne ''Lolland'' og ''Kiel'' erobredes. I den dagen derefter følgende kamp var Zahrtmann som [[parlamentær]] hos ''Dictators'' chef, hvis anmodning om [[våbenstilstand]] han afslog; kanonbådene angreb derefter linjeskibet, dette måtte flygte, og begge briggerne tilbageerobredes. For sit gode forhold ved denne og andre lejligheder udnævntes han [[1813]] — ikke 20 år gammel — til [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]].