Rudolf von Jhering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KLBot2 (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
Linje 2:
'''Caspar Rudolf''' (eller ''Rudolph'') '''von Jhering''' ([[22. august]] [[1818]] i [[Aurich]] – [[17. september]] [[1892]] i [[Göttingen]]) var en [[Tyske kejserrige|tysk]] [[retslærd]].
Jhering blev [[Dr. jur.]] [[1842]] i [[Berlin]], [[privatdocent]] sammesteds 1843, ordentlig [[professor]] [[1845]] i [[Basel]], [[1846]] i [[Rostock]], [[1849]] i [[Kiel]], [[1852]] i [[Giessen]], [[1868]] i [[Wien]], [[1872]] i [[Göttingen]]. Han var jurist af Guds nåde, et intuitivt juridiskt geni, en sprudlende rig og frodig natur, ærgerrig og selvfølende, ikke sjældent grovkornet og ikke altid taktfuld, en sprogets mester og behersker, besjælet af en mægtig drift til at rydde op i retsvidenskabens pulterkamre, vel ikke den store fornyer, en forgudende, men ofte ukritisk samtid anså ham for, men dog en sædemand, en befrugtende ånd som få. Han udgik fra den [[historiske skole]], oprindelig som en beundrende tilbeder af [[G.F. Puchta]], hvem han på et senere punkt i sin udvikling i de skarpeste udtryk betegnede som en fanatiker i juridisk konstruktion, som en træl af den af Jhering så inderlig forhadte og så hæftig angrebne begrebs
jurisprudens. Men J. var Historiker af en egen
Slags, af en særlig Støbning. I et af hans
|