Massespektrometri: Forskelle mellem versioner

* ''Maldi'' Matrix'''M'''atrix Assisted'''A'''ssisted Laser'''L'''aser Desorption'''D'''esorption Ionisation'''I'''onisation. Denne teknik bygger på, at prøven placeres på et medie, der kan ioniseres ved hjælp af [[laser]] og derefter give sin ladning videre til prøven, der ofte er proteiner.

* ''FAB'' Fast'''F'''ast Atom'''A'''tom Bombardment'''B'''ombardment. Prøven placeres på en matrix ofte en alkohol eller eter f.eks. [[glycerin]], som herefter udsættes for beskydning med atomer så som Xenon eller Argon og bliver derved ioniseret. TeknikenTeknikken minder en del om MALDI.

* ''EI'' Elektron'''E'''lektron Ionisering'''I'''onisering, prøven passerer igennem et kammer, hvor et filament udsender elektroner og derved ioniserer stoffer, der passerer forbi. Denne teknik hører til hård ionisering, og de fleste molekyler vil fragmentere efter et bestemt mønster. Fordelen ved denne teknik er, at det sker på samme måde, uanset hvilket mærke MS man bruger, og derfor findes der store databaser så som NIST og Wiley<ref>[http://www.sisweb.com/software/ms/wiley.htm sisweb.com]</ref> med 590.000 stoffer. Ioniseringen kan skrives således :<math>M + e^- \to M^{+\bullet} + 2e^-</math>

* ''CI'' ('''C'''hemical '''I'''onization) Kemisk Ionisering, prøven koliderekollidere med et stort overskud af en ladet gas f.eks. [[methan]], [[ammoniak]] eller [[isobutan]]. Denne metode hører til blødionisering og skaber molekularioner, men biprodukter så som clusterioner (f.eks. M+Methan) kan forekomme.

* ''ESI'' Electro'''E'''lectro Spray'''S'''pray Ionisering'''I'''onisering opfundet af nobelprisvinder John B Fenn. Væsken fra kromatograffen bliver sprøjtet igennem en dyse påsat højspænding (1000-5000 V). Kammeret holdes varmt, og der tilledes nitrogen for at hjælpe med fordampning af solventet. Ioniseringen sker ved, at de små dråber har en ladning på overfladen, under fordampning springer dråberne gentagende gange og skyder ladede stoffer ud. Denne metode er blød, egner sig til polære/halvpolære stoffer og skaber som regel molekularioner men også biprodukter så som clusterioner af stof+natrium, stof+kalium og stof+solvent. Metoden udmærker sig så ved at kunne multilade større molekyler så som peptider, proteiner osv.

* ''APCI'' ('''A'''tmospheric-'''p'''ressure '''c'''hemical '''i'''onization) atmosfærisktryk kemisk ionisering, opbygning af interfacet minder om ESI dog blandes væsken med meget varm (300-500°C) nitrogen, inden den sprays ud og der sidder i sprayvejen en nål der skaber ionieringen. Denne metode tilhøre blødioniering men varmen risikere at molekylet dekomponere inden ioniseringen. Hvis ikke varmen og nitrogenen får solventet til at fordampe riskeres der at dannes clusterioner mellem solvent og molecularion. Denne metode kan ionisere mindre polære stoffer i forhold til ESI.

* ''APPI'' ('''A'''tmospheric-'''p'''ressure '''p'''hoto '''i'''onization) atmosfærisktryk foto ionisering. Fungere som APCI men med en stærk lyskilde f.eks. [[xenon]] lampe i stedet for en nål til ioniseringen. Denne metode udmærker sig ved at kunne ionisere ikkepolære aromatiskestoffer.

* ''TOF'' Tideflyvsinstrument (Time'''T'''ime of'''o'''f flight'''f'''light) Tideflyvsinstrument. Fungere ved at tilføre alle ionerne energi og derefter måle hvor hurtigt de tilbagelægger en kendt strækning (ca 1 meter). Hver flyvning tager en brøkdel af et ms afhængig af m/z. Giver både høj resolution og nøjagtig masse.

* TOF. Et meget populær instrument især til store molekyler så som proteinforskning og polymere hvor MALDI interface ofte anvendes. Da MS'en kan give nøjagtig masse bruges den ofte til bekræftigelsebekræftelse af synteseprodukter og kan hjælpe med opklaring af ukendte biprodukter.