|
En '''kikkert''' eller et '''teleskop''' er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Kikkerten kendes første gangførst i starten af [[1600-tallet]]. En kikkert eller et teleskop er et [[Optik|optisk]] apparat, der kan hjælpe med at se ting over længere afstande ved at give et forstørret billede af dem. Kikkerten består oprindeligtbestod af en samling afrække [[Optisk linse|linser]]. Opfindelsen af den første kendte kikkert tilskrives, i 1608, hollænderen [[Hans Lippershey]] i 1608 .
Ordet teleskop kommer af det græske τῆλε, tele "langt" og σκοπεῖν, skopein "at kigge eller at se" deraf τηλεσκόπος, teleskopos "at se langt”.
== Historie ==
=== 1608 – Begyndelsen ===
Ifølge en legende skulle to drenge i 1608 være kommet ind hos optikeren [[Hans Lippershey]] og have sat to glaslinser op i forlængelse af hinanden. Det resulterede i, at de kunne se et forstørret billede af vejrhanen på naboens tag. [[Hans Lippershey|Lippershey]] tog konceptet til sig og forbandt glassene med et rør. DenneDet kaldte han en kikker, deraf bruger vi i dag ordet kikkert<ref>[http://telescopes.stardate.org/history/history.php#1608 http://telescopes.stardate.org/ – History of the Telescope – Hans Lippershey], ''Legend says that sometime in 1608, two children entered the shop of Hans Lippershey... The children picked up two lenses and held one in front of the other, producing a magnified image of the weathervane atop a nearby church.'' </ref>.
[[Hans Lippershey]] præsenterede den for regeringen, og det lykkedes ham at sælge en hel del af hansflere kikkere. Han forsøgte samme år at få [[patent]] på den. Da to andre [[optiker]]e også forsøgte at få [[patent]] på den inden for kort tid, blev patentet afvist og idéen blev erklæret offentlig<ref>[http://telescopes.stardate.org/history/history.php#1608 http://telescopes.stardate.org/ – History of the Telescope – Hans Lippershey],''The States General felt that the invention couldn’t be kept a secret, so it denied the applications. Even so, Lippershey still managed to turn a profit on his invention by selling several spyglasses to the government''.</ref>. Disse to var [[Jacob Meitus]], han mente at han havde arbejdet på det i flere år, og [[Sacharias Janssen]], som mente, at han havde opfundet det endnu tidligere.
[[Hans Lippershey|Lippersheys]] kikkert er en såkaldt [[linsekikkert]]. Den var bygget op ved at den forreste [[optisk linse|linse]], objektglasset, det glas der vender mod objektet, buede udad på begge sider og samlede dermed lyset i et bestemt punkt. Det andet stykke [[okular]]et buede indad og forstørrede dermed billedet<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project – The telescope], ''It consisted of a convex and concave lens in a tube, and the combination magnified three or four times.''</ref>.
[[Fil:Galileo telescope replica.jpg|thumb|right|200px|En kopi af det ældste bevarede teleskop, der tilskrives Galileo Galilei (udstillet på the [[Griffith Observatory]])]]
=== 1609 – Galileo Galilei ===
Kikkerten, eller teleskopet som det er bedre kendt, var allerede i 1609, året efter densdets opdagelse et såkaldt ”musten have”succes. Derfor var [[matematik]]er og [[astronom]] [[Galileo Galilei]] også i besiddelse af en. [[Galileo Galilei|Galilei]] udbyggede [[linsekikkert]]en og formåede at finpudse den og få den til at forstørre op til 15-20 gange. [[Galileo Galilei|Galilei]] brugte teleskopet til blandt andet at opdage fire af [[Jupiter (planet)|Jupiters]] [[måne]]r og observerede som en af de første [[solplet]]ter<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project – The telescope], ''With this instrument he observed the Moon, discovered four satellites of Jupiter... The next discovery, that of sunspots, was made by several observers, including Galileo, independently''</ref>.
[[Galileo Galilei|Galileis]] teleskop havde et [[konkav|dobbeltkonkavt]] objektglas med en fokuseringslængde på ca. 90 cm og samledes i et [[konveks|dobbeltkonvekst]] [[okular]] med en fokuseringslængde på cirka 5 cm. Det betød at manteleskopet skulle holde teleskopet i en afstand af ca. 5 cm væk. Objektglasset var mellem 1,5 og 2 cm i diameter og dermed var teleskopets synsfelt forholdsvis begrænset. For hver 90 m der var til det objekt man så påobjektet, blev synsfeltet kun 40 cm bredere. I realiteten betød det at man kun kunne se en fjerdedel af [[månen]]s overflade gennem det<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project – The telescope], ''It had a plano-convex objective (the lens toward the object) with a focal length of about 30-40 inches., and a plano-concave ocular with a focal length of about 2 inches... which meant that only a quarter of the full Moon could be accommodated in the field.''</ref>. Desuden havde [[optisk linse|linsen]] et grønligt skær grundet [[jern]] i glasset<ref>[http://telescopes.stardate.org/history/history.php#1672 http://telescopes.stardate.org/ – History of the Telescope – Isaac Newton], ''And the glass contained chemical impurities that colored the lenses green.''</ref>.
=== 1611-1630 – Kepler og Scheiner ===
Der gik ikke meget mere end to år før [[Johannes Kepler]] fandt ud af at man også kunne lave et teleskop ved atmed bruge to [[konveks]]e [[optisk linse|linser]] i stedet for den [[konkav]]e og den [[konveks]]e. Han gjorde opmærksom på, at det dog ville få billedet til at stå på hovedet, men at dette problemdet kunne løses ved at placere en tredje [[konveks]]t [[optisk linse|linse]] mellem de to andre. [[Johannes Kepler|Keplers]] teleskop blev dog ikke særlig udbredt med det første<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project – The telescope], ''As early as 1611, in his Dioptrice, Johannes Kepler had shown that a telescope could also be made by combining a convex objective and a convex ocular... the addition of yet a third convex lens would make the image erect again.''</ref>.
Først da [[Cristoph Scheiner]] i 1630 udgav hans værk kaldet ''Rosa Ursina'' atblev [[Johannes Kepler|Keplers]] teleskop blev populært. [[Christoph Scheiner|Scheiner]] beskrev i hanssit værk, hvordan han havde arbejdet med [[solplet]]ter og havde forsøgt at få solen til at vende rigtigt, når han så på den gennem teleskopet, ved hjælp af [[konveks]]e [[optisk linse|linser]]. Han opdagede herigennem at når han så direkte på et objekt stod det langt skarpere og udsynet var langt bedre end med [[Galileo Galilei|Galileis]] teleskop<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project – The telescope], ''In his study of sunspots, Scheiner had experimented with telescopes with convex oculars in order to make the image of the Sun projected through the telescope erect. ...although the image was inverted, it was much brighter and the field of view much larger than in a Galilean telescope.'' </ref>. Da det ikke var forstyrrende at objekterne vendte på hovedet ved [[astronomi]]ske observationer blev [[Johannes Kepler|Keplers]] teleskop hurtigt kendt og brugt som det [[astronomi]]ske teleskop.
Den tredje [[optisk linse|linse]] i det [[astronomi]]ske teleskop blev forholdsvis hurtigt kasseret af [[astronom]]erne, da den ikke var nødvendig for deres observationer og jo flere [[optisk linse|linser]] der blev brugt, jo flere afvigelser optrådte der i billedet<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project – The telescope], ''Astronomers eschewed the third convex lens (the erector lens) necessary for re-inverting the image because the more lenses the more optical defects multiplied''</ref>.
=== 1640-1656 – Huygens ===
Den eneste måde man kunne øge teleskopernes evne til at forstørre yderligere var ved at lave teleskoperne længere og bredere. Derfor steg gennemsnitslængden fra [[Galileo Galilei|Galileis]] og [[Johannes Kepler|Keplers]] teleskoper på 1,5-2 meter til at de nye i 1640’erne opnåede længder påtil 4,5-6 meter. [[Christian Huygens]] lavede i 1656 et teleskop på 7 m, som kunne forstørre 100 gange og objektglasset var 15-20 cm i diameter. Udsynet var her steget til at være ca. 45 cm pr. 90 meter.
[[Galileo Galilei|Galileis]] teleskop blev efterhånden erstattet af et teleskop med fire [[konveks]]e [[linse]]r. Objektglasset, [[okular]]et, en [[optisk linse|linse]] til at vende billedet rundt og en fjerde og større [[optisk linse|linse]] til at udvide udsynet yderligere<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project – The telescope], ''A typical astronomical telescope is the one made by Christiaan Huygens, in 1656. It was 23 feet long... it magnified about 100 times.</ref>.
=== 1656-1675 – Hevelius ===
Nu blev et endnu en [[konveks]] [[optisk linse|linse]] indført som, når den var placeret korrekt, kunne øge evnen til at forstørre betydeligt.
[[Johannes Hevelius]] lavede i 1641 et 42,7 meter langt teleskop. Dets længde gjorde det dog utrolig upræcist. Det var grundet upræcise glaspositioner og at meget små vindstød fik det lange rør til at svinge i en, så stor grad at det forstyrrede billedet. Derfor begyndte manblev fra ca. 1675 atteleskoper indbyggebygget teleskoperneind i bygninger. Man monteredemed objektglasset i toppen af bygningen, og ved hjælp af en snor og en del gæt,forsøg placerede manplaceredes resten af opsætningen, i [[brændpunkt]]et for objektglasset, længere nede i bygningen<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project – The telescope], ''By the early 1670s, Johannes Hevelius had built a 140-foot telescope... The objective was mounted on a building or pole by means of a ball-joint and aimed by means of a string; the image was found by trial and error.</ref>.
=== 1672-1800 – Isaac Newton og reflektorteleskopet ===
Der var et problem med alle teleskoperne med glaslinser. Når man så igennem dem var der ofte farvede ringe omkring de objekter man så på<ref>[http://telescopes.stardate.org/history/history.php#1672 http://telescopes.stardate.org/ – History of the Telescope – Isaac Newton], ''Galileo’s telescopes produced a slightly blurry view of the sky, with colored “haloes” around astronomical objects.''</ref>.
Derfor havde flere astronomer forsøgt at lave en version af teleskopet, der brugte spejle enten i stedet for eller i kombination med [[optisk linse|linserne]]. Dog uden held.
Efter i 1672 at have udgivet en artikel om lys og farver, som beskrev lysets spredning i et [[prisme]], forsøgte [[Isaac Newton]] sig også med at bruge [[spejl]]e.
Det lykkedes [[Isaac Newton|Newton]] at lave et fungerende teleskop ved hjælp af et krumt spejl der reflekterede lyset ned på et spejl der var vinklet 45°. Herfra reflekteredes lyset så videre ud igennem et [[konveks]]t [[okular]]<ref>[http://telescopes.stardate.org/history/history.php#1672 http://telescopes.stardate.org/ – History of the Telescope – Isaac Newton], ''The primary mirror, at the bottom of the telescope tube, curved inward slightly, in a spherical shape... Light from an astronomical object struck this mirror and reflected back up the telescope tube, where it hit a flat secondary mirror. This mirror, which was tilted at a 45-degree angle, in turn reflected the light to an eyepiece at the side of the tube.</ref> .
I første omgang blev [[Isaac Newton|Newtons]] teleskop ikke en særlig stor succes da der ikke var nogen der kunne slibe spejlet i den rigtige krumme form. Desuden var det også nødvendigt at pudse spejlene regelmæssigt. Derfor forblev [[Isaac Newton|Newtons]] teleskop på en teoretisk basis.
Først i 1720-1730’erne1730'erne lykkedes det [[James Hadley]] at lave et teleskop tilsvarendesom [[Isaac Newton|Newtons]] og ikke længe efter lykkedes det for flere andre.
I slutningen af 1700-tallet lykkedes det for [[James Short]] og senere [[William Herschel]] at lave et teleskop med et [[parabol]]formet reflektorspejl<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project – The telescope], ''Others were unable to grind mirrors of regular curvature, and to add to the problem, the mirror tarnished and had to be repolished every few months, with the attending danger of damage to the curvature... The reflecting telescope became a reality in the hands of first James Hadley and then others... In the second half of the eighteenth century, in the hands of James Short and then William Herschel, the reflecting telescope with parabolically ground mirrors came into its own.</ref>.
== Kikkert typerKikkerttyper ==
Der findes flere forskellige kikkertkonstruktioner:
* [[Prismekikkerten]]
Der findes mange slags kikkerter, fraog de mindste teaterkikkerter til de største [[rumteleskop]]er.
== Kilder og eksterne henvisninger ==
| 