Forskel mellem versioner af "Aarhus"

37 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
m (Gendannelse til seneste version ved Steenth, fjerner ændringer fra 5.103.248.233 (diskussion | bidrag))
m (→‎1800-tallet: vokser)
=== 1800-tallet ===
[[Fil:Erhvervsarkivet Aarhus.jpg|thumb|[[Erhvervsarkivet]], tegnet af [[Hack Kampmann]], opført 1898-1902, blev oprindelig opført til Statsbiblioteket]]
I det [[19. århundrede]] kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for [[Hamburg]]s, dominans. Mens den i [[1800]] var [[Jylland]]s tredjestørste by, havde den i [[1840]] overhalet [[Randers]] og i [[1850]] også [[Aalborg]], men først i 1870'erne [[Odense]].
I det [[19. århundrede]] kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for [[Hamburg]]s, dominans. Mens den i [[1800]] var [[Jylland]]s tredjestørste by, havde den i [[1840]] overhalet [[Randers]] og i [[1850]] også [[Aalborg]]. Aarhus Havn havde blandt anden den fordel under hårde vintre, at den ikke lå i en fjord, der hurtigt frøs til is. Derved kunne den stadig fungere, selvom nærliggende havne på den jyske østkyst var utilgængelige, hvilket befordrede dens videre udvidelse. Byens materielle fremgang var desuden voksende gennem det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Randers åbnede i [[1862]], hvor også den første banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelsesmuligheder til, og den anden banegård blev bygget i [[1884]]. Den nuværende banegård er den tredje og blev indviet i [[1929]]. Også i kulturel henseende hævdede den sit ry som »Jyllands Hovedstad« ved sine mange institutioner såsom kunstmuseum (''Aarhus Museum'' [[1877]]), [[Statsbiblioteket]] ([[1902]]), mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler og nyt teater ([[1900]]). I begge de slesvigske krige var byen besat af fjenden. Den [[31. maj]] [[1849]] var der uden for byen en for danskerne heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner. På Randersvej, ved den nordvestlige ende af Kommunehospitalet, er rejst en mindesten for dette slag. Den nærved liggende boligbebyggelse, ''Rytterparken'', har sit navn efter rytterslaget i 1849.
 
I det [[19. århundrede]] kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for [[Hamburg]]s, dominans. Mens den i [[1800]] var [[Jylland]]s tredjestørste by, havde den i [[1840]] overhalet [[Randers]] og i [[1850]] også [[Aalborg]]. Aarhus Havn havde blandt anden den fordel under hårde vintre, at den ikke lå i en fjord, der hurtigt frøs til is. Derved kunne den stadig fungere, selvom nærliggende havne på den jyske østkyst var utilgængelige, hvilket befordrede dens videre udvidelse. Byens materielle fremgang var desuden voksende gennem det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Randers åbnede i [[1862]], hvor også den første banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelsesmuligheder til, og den anden banegård blev bygget i [[1884]]. Den nuværende banegård er den tredje og blev indviet i [[1929]]. Også i kulturel henseende hævdede den sit ry som »Jyllands Hovedstad« ved sine mange institutioner såsom kunstmuseum (''Aarhus Museum'' [[1877]]), [[Statsbiblioteket]] ([[1902]]), mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler og nyt teater ([[1900]]). I begge de slesvigske krige var byen besat af fjenden. Den [[31. maj]] [[1849]] var der uden for byen en for danskerne heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner. På Randersvej, ved den nordvestlige ende af Kommunehospitalet, er rejst en mindesten for dette slag. Den nærved liggende boligbebyggelse, ''Rytterparken'', har sit navn efter rytterslaget i 1849.
 
=== 1900-tallet ===
914

redigeringer