Aktionspotential: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m jeg har tilføjet aktionspotential til wikidata så interwiki links indsættes automatisk
m Implementerer rettelsesforslag fra Bruger:Mis4930, se evt. Wikipedia:Evaluering/Aktionspotential
Linje 1:
{{Sværtstof}}
[[Fil:Action potential vert.png|thumb|upright|'''A.''' Illustration af et ideelt aktionspotential, der viser dets faser, dvs. ændringerne i membranpotentialet i et bestemt punkt på [[cellemembran]]en som funktion af tiden. '''B.''' Målinger af aktionspotentialer er ofte forvrængede i forhold til det ideelle eksempel på grund af målemetoderne.|alt=Two plots of the membrane potential (measured in mV) versus time (ms). Top: idealized plot where the membrane potential starts out at -70 mV at time zero. A stimulus is applied at time = 1 ms, which raises the membrane potential above -55 mV (the threshold potential). After the stimulus is applied, the membrane potential rapidly rises to a peak potential of +40 mV at time = 2 ms. Just as quickly, the potential then drops and overshoots to -90 mV at time = 3 ms, and finally the resting potential of -70 mV is reestablished at time = 5 ms. Bottom: a plot of an experimentally determined action potential that is very similar in appearance to the idealized plot, except that the peak is much sharper and the initial drop is to -50 mV increasing to -30 mV before dropping back to the resting potential of -70 mV.]]
Et '''aktionspotential''' er inden for [[fysiologi]] betegnelsen for en kortvarigsignalmekanisme reaktion,mellem hvorunder enlevende [[celle (biologi)|cellesceller]]. Ved et aktionspotential stiger cellens elektriske [[membranpotential]] brat stigerfor oghurtigt falderat falde igen, efterfulgthvilket efterfølges af en stilstandsperiode. Aktionspotentialer forekommer i mange typer [[dyrecelle]]r, under ét kaldt excitable celler, herunder [[neuron]]er, [[muskelcelle]]r og kirtelceller, samt visse [[plantecelle]]r. I neuroner spiller aktionspotentialet en central rolle i celle-celle-kommunikationen. I andre typer celler har det til formål at aktivere intracellulære processer. I muskelceller er aktionspotentialet eksempelvis det første skridt i en kæde af begivenheder, der i sidste ende fører til [[muskelkontraktion|kontraktion]] (sammentrækning). I [[bugspytkirtlen]]s [[betacelle]]r udløser de frigivelsen af [[insulin]].<ref name="pmid16464129">{{en sprog}} {{cite journal | author = MacDonald PE, Rorsman P | title = Oscillations, intercellular coupling, and insulin secretion in pancreatic beta cells | journal = PLoS Biol. | volume = 4 | issue = 2 | pages = e49 | year = 2006 | month = February | pmid = 16464129 | pmc = 1363709 | doi = 10.1371/journal.pbio.0040049 | url = | issn = }}</ref> Aktionspotentialer i neuroner kaldes også for ”nerveimpulser”, og en serie af aktionspotentialer udløst af et neuron kaldes et ”impulstog”. Et neuron, der udsender et aktionspotential, siges at ”fyre”.
 
== Udløsning af aktionspotentialer ==