Kanslergadeforliget: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
IvarT (diskussion | bidrag) m rettet wikilink |
Marcobp (diskussion | bidrag) udbygget artikel om vigtig historisk begivenhed |
||
Linje 1:
'''Kanslergadeforliget''' blev indgået den [[30. januar]] [[1933]]. Det er blevet det mest kendte politiske forlig under [[Thorvald Stauning]]. ▼
▲'''Kanslergadeforliget''' blev indgået den [[30. januar
Forliget har navn efter Staunings lejlighed i [[Kanslergade]] på [[
Her opnåede Venstre til imødegåelse af landbrugskrisen]] en yderligere sænkning af kronekursen]] med ca. 10 % til 22,40 kr. for et
▲Her opnåede Venstre til imødegåelse af landbrugskrisen en yderligere sænkning af kronekursen med ca. 10% til 22,40 kr. for et [[Engelsk pund (møntenhed)|britisk pund]]. Herved øgedes landbrugets eksportindtægter målt i danske kroner.
Allerede i 1920’erne var den amerikanske økonomi en af de mests dominerende i verden. Op gennem årtiet var kursen på amerikanske aktier stigende, men i efteråret 1929 opstød der et rygte om at kursen ville falde. På baggrund af dette ønskede mange aktieejere at får solgt deres aktier, så længe kursen stadig var nogenlunde stabil, men når der er flere aktier til salg samtidig, end der er ønsker om at købe dem, hvilket resulterer i at kursen falder. På ganske få dage dalede kursen drastisk, og medførte en krise i den amerikanske økonomi ved at skærpe grænsen for import. Dette medførte, at den internationale handel blev reduceret til 1/3.<ref>Poulsen 2007 - s. 202</ref>
I Danmark ramte [[krise]]n for alvor i 1931. Krisen skyldtes især, at priserne på landbrugsvarer, der blev eksporteret til Storbritannien samt Tyskland faldt dramatisk. Derfor fik de [[bonde|danske landmænd]] svært ved at klare sig økonomisk, og antallet af tvangsauktioner voksede. Krisens vanskeligheder bredte sig til andre erhverv end landbruget, hvilket resulterede i at [[arbejdsløshed]]en var stigende og nåede i 1932 op på 1/3 af arbejdsstyrken. I [[vinter]]en [[1932-33]] var der opdræt til en storkonflikt, og arbejdsgiverne varslede lockout for at tvinge arbejderne til at gå 20 % ned i løn. Den daværende socialdemokratisk-radikale regering måtte gøre noget.<ref>Poulsen 2007 - s. 202</ref>
== Kanslergadeforliget ==
Den [[30. januar 1933]] indgik regeringen og Venstre det såkaldte Kanslergadeforlig. Selve forliget har sit navn efter den daværende statsminister Thorvald Staunings lejlighed, hvor parterne mødtes for at forhandle. Forliget var det mest omfattende i en række forlig, der skulle afbøde de økonomisk-sociale virkninger af [[verdenskrise]]n siden [[efterår]]et [[1929]].
Forliget omfattede tre hovedområder: Landbrugserhvervet opnåede lettelser gennem en devaluering, nedsættelse af ejendomsskatter, konvertering af gæld, henstands- og akkordordninger samt opkøb af oksekød og forlængelse af en række midlertidige kriseordninger.
Forliget gavnede landmændene, der fik hjælp til at afvikle deres gæld og støtte til [[eksport]]en. Under forliget blev der vedtaget en lov, der forlængede overenskomsterne og forbød samtidig strejker og lockout i et år. På den måde forhindrede man en [[storkonflikt]].
Samtidig pressede landbruget på at få dels økonomiske lempelser, så det ikke så velfungerende erhverv kunne klare sig igennem krisen, og derudover skulle en nedskrivning af kronens værdi over for den engelske pund, dette skulle være med til at hjælpe landbrugseksporten på bedre vej.
[[Finansminister]] [[C.V. Bramsnæs]] holdt sig borte fra Kanslergadeforliget, fordi han var klar over, at forliget måtte indebære en eller anden [[devaluering|kronenedskæring]] som han var imod. [[P. Munch]] måtte pga. sygdom forlade forligsdrøftelserne før de var afsluttet. P. Munch havde kendskab til handels forhandlingerne med England og meldte derfor også ud inden ham forlod mødet, at man ikke burde gå under en kurs fra 20, til 22,50 som svarede til den kurs som Australien og New Zealand havde.
Venstre ønskede en kurs på 25, og derfor kunne parterne ikke blive enige og efter omkring 18 timers forhandlinger, fandt parterne ud af kronekursen, på 22,40 kr.<ref>Kaarsted 2004 – s. 91</ref>
En vigtig forudsætning for Kanslergadeforliget var, at englænderne affandt sig med kronenedskæring, og at man derudover kunne komme til rette med dem om en handelsaftale.<ref>Kaarsted 2004 – s. 92</ref>
Herved var der skabt et sådan grundlag, at den danske regering i [[april]] [[1933]] kunne indgå en handels aftale med England. Der blev efterfølgende lavet en treårig handelsaftale med England, som accepterede at den danske krone blev sat til en lavere værdi overfor pundet. Det krævede dog til gengæld også at Danmark købte flere engelske varer, eks. kul.
På længere sigt var socialreformen det vigtigste i forliget.
== Socialreform af Steincke ==
Socialreformen betød, at ældre og handicappede fik ret til henholdsvis aldersrente og invalidrente, dvs. økonomisk hjælp fra det offentlige. Der blev indført et system med sygekasser, så alle kunne få gratis lægehjælp. Desuden blev arbejdsløshedsunderstøttelsen forbedret.
Dette var en omfattende omlægning af det sociale sikringssystem, på den måde at dets struktur og virkemåde ændres afgørende. Man indførte en alderdomsforsørgelse for alle og en arbejdsulykkesforsikring, som indebar en væsentlig forbedring, især af håndværks- og industriarbejdernes sociale tryghed og klarlæggelse af deres rettigheder.
Som grundlag for forvaltningen blev der opbygget et effektivt administrationsapparat. I de følgende år skete der en stadig knopskydning, hvor mange meget specialiserede administrationer blev opbygget for forskellige klientgrupper, handicapgrupper og forsørgelseskategorier. Systemet blev derfor vanskeligt at finde rundt i og fungerede meget [[bureaukrati]]sk.
Ved Socialreformen af 1933, den såkaldte Steinckes socialreform, blev systemet stærkt forenklet. 54 sociallove blev afskaffet og erstattet af fire. Der blev indført klarere regler for borgernes rettigheder, og de vigtigste ydelser blev gjort tilgængelige for størstedelen af befolkningen. Hensigten var at fjerne det almissepræg, der endnu var over sociale ydelser. Socialreformen blev skrevet under af kongen, [[Christian X]]. d. [[20. maj 1933]].<ref> Kaarsted 2004 - s. 100</ref>
De fire sociale love blev finansieret ved en kombination af [[statstilskud]] og ved arbejdsgiverbidrag. Alt i alt medførte de sociale love en samlet merudgift for stat og kommune på knap 6 millioner.
I begyndelsen af 1970'erne blev den tredje socialreform gennemført. Hensigten med de sociale ydelser blev udvidet fra forsørgelse til forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel.
1998 gennemførtes "Den lille socialreform". Her blev [[bistandsloven]] erstattet af tre nye love, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Lov om aktiv socialpolitik [[(Aktivloven)]] og Lov om social service [[(Serviceloven)]].
== Noter ==
{{reflist}}
== Litteraturliste ==
* Kaarsted, Tage: Krise og krig. 2004, Gyldendal.
* Poulsen, Jens Aage: Det historiske overblik. 1 udgave, 1 oplag 2007, Gyldendal.
▲Ud over dette indeholdt forliget gennemførelsen af den af [[K.K. Steincke]] udarbejdede socialreform om bl.a. [[aldersrente]], [[sygekasse]], [[invaliderente]] og [[arbejdsløshedsunderstøttelse]] samlet i et lovkompleks, samtidig med at hjælpen udvidedes på forskellige punkter. Yderligere elementer i forliget var statsstøtte til boligbyggeri, lettelse af [[ejendomsskat]]ter, men en udvidelse af [[Ejendomsskat|grundskylden]] og en konvertering af gæld på landbrugsejendomme.
* Schroeder, Peter: Det 20. århundredes Danmarks historie. 1 udgave, 1 oplag 2007, Columbus.
▲== Kilder ==
[http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Offentlig_forvaltning/Helle_Antczac/socialreform]
[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Kanslergadeforliget?highlight=kanslergadeforliget]
| |||