Forskel mellem versioner af "Kommunisme"

48 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m (Bot: Migrerer 129 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q6186)
 
=== Urkommunisme ===
Ved undersøgelsen af samfundenes tidligste økonomiske historie støder man på en form for primitiv kommunisme i form af samfund, der formenes i stor udstrækning at have været bygget på fælles besiddelse og drift; dette gælder såvel jagt- og fiskeristadiet og hyrdestadiet som det første agerbrugsstadium. Gruppen, slægten eller stammen tilegner sig og besidder i fællesskab fiske- og jagtpladserne, græsgangene eller den dyrkelige jord, medens de enkelte medlemmer kun udøver en benyttelsesret. Trods fællesskabsprincippet er der dog — i hvert fald på hyrdestadiet og agerbrugsstadiet — ''ikke tale om nogen gennemført social lighed'', blandt andet fordi slaveri anvendes meget, og allerede meget tidligt bliver de mobile værdier genstand for privatejendom. Fælleseje til jorden finder man hos alle folkeslag, der er blevet stående på et primitivt kulturtrin, lige op til det 20. århundrede, men naturligvis således, at fællesskabet kommer til at omfatte mindre og mindre dele af jorden, idet forskellige magthavere – navnlig adelen, kongerne og kirken – meget tidligt fik eller tog jord til selvejendom. Fælleseje til og fællesdrift af jorden genfinder man i mere eller mindre grad i de forskellige landsbyfællesskaber, der peger tilbage mod en fælles agrarkommunisme. Overlevede levn heraf spores endnu, blandt andet i de fælles [[overdrev]] og [[alminding]]er. Se uddybende artikel: [[Urkommunisme]].
 
Ved undersøgelsen af samfundenes tidligste økonomiske historie støder man på en primitiv kommunisme i form af samfund, der formenes i stor udstrækning at have været bygget på fælles besiddelse og drift; dette gælder såvel jagt- og fiskeristadiet og hyrdestadiet som det første agerbrugsstadium. Gruppen, slægten eller stammen tilegner sig og besidder i fællesskab fiske- og jagtpladserne, græsgangene eller den dyrkelige jord, medens de enkelte medlemmer kun udøver en benyttelsesret. Trods fællesskabsprincippet er der dog — i hvert fald på hyrdestadiet og agerbrugsstadiet — ''ikke tale om nogen gennemført social lighed'', blandt andet fordi slaveri anvendes meget, og allerede meget tidligt bliver de mobile værdier genstand for privatejendom. Fælleseje til jorden finder man hos alle folkeslag, der er blevet stående på et primitivt kulturtrin, lige op til det 20. århundrede, men naturligvis således, at fællesskabet kommer til at omfatte mindre og mindre dele af jorden, idet forskellige magthavere – navnlig adelen, kongerne og kirken – meget tidligt fik eller tog jord til selvejendom. Fælleseje til og fællesdrift af jorden genfinder man i mere eller mindre grad i de forskellige landsbyfællesskaber, der peger tilbage mod en fælles agrarkommunisme. Overlevede levn heraf spores endnu, blandt andet i de fælles [[overdrev]] og [[alminding]]er.
 
=== Antikken ===
642

redigeringer