Forskel mellem versioner af "Albigensiske korstog"

1.582 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
m (→‎Eksterne henvisninger: påbegyndt indsættelse af kilder)
=== Succes 1209-1215 ===
 
I midten af 1209 var omkring 10.000 korsfarere samlet i [[Lyon]], og de begyndte at marchere mod syd<ref>VC §84</ref>. I juni lovede Raymond af Toulouse i lyset af den truende katastrofe, at han ville gøre noget ved katharerne, og hans ekskommunikation blev ophævet<ref>PL §XIII</ref>. Korsfarerne satte retningen mod [[Montpellier]] og [[Raymond-Roger de Trencavel]]s områder og katharsamfundene ved Albi og [[Carcassonne]]. Som Raymond af Toulouse havde gjort, forsøgte Raymond-Roger at finde en ordning med korsfarerne, men de nægtede at mødes med ham, og han skyndte sig tilbage til Carcassonne for at forberede byens forsvar,<ref>VC §88</ref>.
 
[[File:Cathars expelled.JPG|thumb|Katharerne blivebliver bortvist fra [[Carcassonne]] i 1209.]]
 
I juli indtog korsfarerne den lille landsby Servian og fortsatte mod [[Béziers]], hvor de ankom 2221. juli. DeUnder kommando af den pavelige Legat [[Arnold Amalricus | Arnaud-Amaury]]<ref>{{Cite book| url=http://books.google.com/?id=2Rol-mcRCbAC&pg=PA120&lpg=PA120&dq=innocent+albigensian+crusade+bull#v=onepage&q&f=false|author=MD Costen|title=The Cathars and the Albigensian Crusade|publisher=Manchester University Press 1997|page=121|isbn=0-7190-4331-X| date=1997-11-15}}</ref> omringede de byen og forlangte at katolikkerne i byen kom ud og katharerne udleveretovergav sig<ref>VC §89</ref>; kravetbegge krav blev afvist og byen faldt den efterfølgende dag. Selvomda detet menes,mislykket atudfald derblev ikkeforfulgt vartilbage meregennem endde 500åbne katharerporte<ref>VC i§90-91</ref>. [[Massakren ved Béziers,|Hele befolkningen blev alleslagtet]] byensog indbyggerebyen brændte ned til nedslagtetgrunden. IfølgeSamtidige [[Cistercienserordenen|cisterciensermunken]]kilder [[Caesarskønner antallet af Heisterbach]],døde dertil varmellem enfemten afog anførernetyve tusin. Sidstnævnte tal vises i korshæren,Arnaud-Amaury blevrapport dentil paveligepaven.<ref>Cistercienser udsendingforfatteren [[Arnaud-AmauryCæsar af Heisterbach]] spurgt omberetter, hvordanat korsfarerneArnaud-Amaury, kunneda skelneen mellemkorsridder deresspurgte fjender,om katharerne,hvordan ogman dekan andreskelne indbyggere.katharerne Arnaud-Amauryfra katolikkerne, svarede: ''"Caedite eos.! Novit enim Dominus qui sunt eius.!"'' - ("Dræb dem [alle]. Herren genkender sine egne.!") Samtidige kilder anslår, at dødstallet lå mellem 7.000 ogModsat 20.000raporterer – det sidste er, hvad der stårArnaud-Amaury i Arnaud-Amauryset rapportbrev til paven. Nyheden om rædslerne i Bézersaugust spredtes1209 hurtigt, og mange byer lod sig undertvinge(col.139):
 
<blockquote>mens diskussioner stadig var i gang med baronerne omkring frigivelsen af ​​dem i byen, der blev anset for at være katolikker, de ansatte og andre personer med lav grad og ubevæbnede blev byen angrebet [af korsriddere] uden at vente på ordrer fra deres ledere. Til vores forbløffelse, skreg de "til våben, til våben!", i løbet af to eller tre timer krydsede voldgravene og bymurene og Béziers blev taget. Vores mænd skånede ingen, uanset rang, køn eller alder, og brugte sværdet mod næsten 20.000 mennesker. Efter denne store nedslagtning blev hele byen udplyndret og brændt, som en mirakuløs guddommelig hævn ... </blockquote></ref> Nyheden om rædslerne i Bézers spredtes hurtigt, og mange byer overgav sig uden kamp.
Korstogets næste store mål var Carcassonne. Byen var godt befæstet men sårbar og overbefolket pga. de mange flygtninge. Korfarerne befandt sig uden for byen 1. august 1209, og belejringen varede ikke længe – 7. august havde korsfarerne afbrudt byens vandforsyning. Raymond-Roger forsøgte at forhandle men blev taget til fange under våbenhvilen, og byen overgav sig 15. august. Indbyggerne blev ikke massakreret men blev tvunget til at forlade byen. [[Simon de Montfort, den 5. jarl af Leicester|Simon de Montfort]], der nu overtog ledelsen af korshæren, fik overdraget kontrollen med områderne omkring Carcassonne, Albi og Béziers. Efter Carcassonnes fald overgav de fleste andre byer sig uden kamp.
 
Korstogets næste store mål var [[Carcassonne]]. Byen var godt befæstet men sårbar og overbefolket pga. de mange flygtninge<ref>VC §92-93</ref>. Korfarerne befandt sig uden for byen den 1. august 1209, og belejringen varede ikke længe<ref>VC §94-96, PL §XIV</ref>. Den 7. august havde korsfarerne afbrudt byens vandforsyning. Raymond-Roger forsøgte at forhandle men blev taget til fange under våbenhvilen, og byen overgav sig 15. august<ref>VC §98</ref>. Indbyggerne blev ikke massakreret men blev tvunget til at forlade byen&nbsp;— nøgen i henhold til [[Peter af les Vaux-de-Cernay]]. [[Simon de Montfort, den 5. jarl af Leicester|Simon de Montfort]]<ref>VC §101</ref>, der nu overtog ledelsen af korshæren, fik overdraget kontrollen med områderne omkring Carcassonne, Albi og Béziers. Efter Carcassonnes fald overgav de fleste andre byer sig uden kamp. Albi, [[Castelnaudary]], [[Castres]], [[Fanjeaux]], [[Limoux]], [[Lombers]] og [[Montréal, Aude|Montréal]] faldt hurtigt i løbet af efteråret<ref>VC §108-113</ref>. Imidlertid gjorde nogle byer, der havde overgivet sig, senere oprør.
 
Den næste kamp centrerede sig omkring landbyen Lastours, ikke langt fra Carcassonne, og borgen Cabaret. [[Pierre-Roger de Cabaret]] modstod et angreb i december 1209, og kampene ophørte stort set vinteren over, men mange nye korsfarere stødte til hæren. I marts 1210 blev byen Bram indtaget efter en kort belejring. Landbyen Minerve faldt 22. juli, og indbyggerne overgav sig. Katharerne i landbyen fik muligheden for at omvende sig, og de 140, der nægtede, blev brændt på bålet. I august faldt landsbyen Termes, og det var den sidste kamphandling det år.
 
[[Fil:CatharCross.JPG|thumb|left|Den gule kors båret af omvendte katharer.]]
 
=== Opstand og tilbageslag 1216-1225 ===
 
48.129

redigeringer