Forskel mellem versioner af "Albigensiske korstog"

1.304 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
→‎Succes 1209-1215: indsat kilder i dette afsnit ... yak, der er mange, og efterfølgende skal de redigeres så de kan forståes på da:wiki
(→‎Succes 1209-1215: indsat kilder i dette afsnit ... yak, der er mange, og efterfølgende skal de redigeres så de kan forståes på da:wiki)
Korstogets næste store mål var [[Carcassonne]]. Byen var godt befæstet men sårbar og overbefolket pga. de mange flygtninge<ref>VC §92-93</ref>. Korfarerne befandt sig uden for byen den 1. august 1209, og belejringen varede ikke længe<ref>VC §94-96, PL §XIV</ref>. Den 7. august havde korsfarerne afbrudt byens vandforsyning. Raymond-Roger forsøgte at forhandle men blev taget til fange under våbenhvilen, og byen overgav sig 15. august<ref>VC §98</ref>. Indbyggerne blev ikke massakreret men blev tvunget til at forlade byen&nbsp;— nøgen i henhold til [[Peter af les Vaux-de-Cernay]]. [[Simon de Montfort, den 5. jarl af Leicester|Simon de Montfort]]<ref>VC §101</ref>, der nu overtog ledelsen af korshæren, fik overdraget kontrollen med områderne omkring Carcassonne, Albi og Béziers. Efter Carcassonnes fald overgav de fleste andre byer sig uden kamp. Albi, [[Castelnaudary]], [[Castres]], [[Fanjeaux]], [[Limoux]], [[Lombers]] og [[Montréal, Aude|Montréal]] faldt hurtigt i løbet af efteråret<ref>VC §108-113</ref>. Imidlertid gjorde nogle byer, der havde overgivet sig, senere oprør.
 
Den næste kamp centrerede sig omkring landbyen Lastours, ikke langt fra Carcassonne, og borgen Cabaret. [[Pierre-Roger de Cabaret]] modstod et angreb i december 1209<ref>VC §114</ref>, og kampene ophørte stort set vinteren over, men mange nye korsfarere stødte til hæren<ref>VC §115-140</ref>. I marts 1210 blev byen Bram indtaget efter en kort belejring<ref>VC §142</ref>. LandbyenI juni blev den godt befæstede by [[Minerve, faldtHérault|Minerve]] 22belejret<ref>VC §151</ref>. juliByen modstod et kraftigt bombardement, men i slutningen af ​​juni blev den vigtigste brønd ødelagt, og indbyggerneden 22. juli overgav byen sig<ref>VC §154</ref>. Katharerne i landbyen fik muligheden for at omvende sig, og de 140, der nægtede, blev brændt på bålet<ref>VC §156</ref>. I august faldtfortsatte landsbyenkorsridderne til borgen [[Château de Termes|Termes]]<ref>VC §168</ref>. Trods Pierre-Roger de Cabaret gjorde udfald, var belejringen solid, og deti december faldt byen<ref>VC §169-189</ref>. Det var den sidste kamphandling det år.
 
Da kampene blev genoptaget i 1211, havde Arnaud-Amaurys og Simon de Montforts handlinger skabt modvilje hos adskillige fyrster i løbet af vinteren, inkl. Raymond af Toulouse<ref>VC §194</ref>, som var blevet ekskommunikeret igen. Korsfarerne vendte talstærkt tilbage til Lastours i marts, og Pierre-Roger de Cabaret overgav sig snart. I maj blev [[Aimery de Montréal]]s borg generobret, han og hans ledende riddere blev hængt, og adskillige hundrede katharer blev brændt på bålet<ref>VC §215</ref>. Byerne [[Cassès]]<ref>VC §233 PL §XVII</ref> og [[Montferrand]]<ref>VC §235</ref> faldt i begyndelsen af juni, og korsfarerne satte kursen mod [[Toulouse]]<ref>VC §239</ref>. Byen blev belejret, men for en gang skyld manglede angriberne både forsyninger og mænd, og Simon de Montfort trak sig derfor tilbage i slutningen af måneden<ref>VC §243</ref>. Opmuntret angreb Raymond af Toulouse Simon de Montfort ved Castelnaudary i september<ref>VC §253-265</ref>. ByenMontfort brød belejringen<ref>VC §273-276, 279</ref>, men Castelnaudary faldt, og Raymonds styrker fortsatte med at befri over 30 byer<ref>VC §266, 278</ref>, inden det hele gik i stå ved Lastours i efteråret. Det efterfølgende år blev en stor del af provinsen generobreterobret af de katolske styrker<ref>VC §286-366, PL §XVOO</ref>.
 
I 1213 kom styrker anført af Kong [[PedroPeter 2. af Aragonien|Peter II]] af Aragonien til Toulouses hjælp<ref>VC §367-446</ref>. Styrkerne belejrede [[Slaget ved Muret|Muret]]<ref>VC §447-484, PL §XX</ref> men et udbrudsforsøg fra borgen resulterede i kongensPeter IIs død<ref>VC §463, PL §XXI</ref>, og hans hær flygtede. DetDette slag blev afslutningen på Aragoniens fodfæste nord for Pyrenæerne. Nederlaget var et hårdt slag for modstandsbevægelsenden samlede modstandsbevægelse, og i 1214 forværredes situationen: Raymond måtte flygte til [[England]]<ref>PL §XXV</ref>, og paven gav hans jorder til sejrherren, Philippe II, hvilketen krigslist som slutteligt gjorde kongen interesseret i konflikten. I november indtoggik den altid aktive Simon de Montfort borgeneind i [[Périgord]]<ref>VC §528-534</ref> og indtog borgene [[Domme, Dordogne|Domme]]<ref>VC §529</ref> og [[Château de Montfort|Montfort]]<ref>VC §530</ref> med lethed; han besattebelejrede også [[Castlenaud]] og ødelageødelagde befæstningernebefæstningen ived [[Beynac]]<ref>VC §533-534</ref>. I 1215 indtogblev korsfarerneCastlenaud indtaget af Montfort<ref>VC §569</ref> og korsridderne gik ind i Toulouse, som blev givet til Simon de Montfort<ref>VC §554-559, 573</ref>. I 1216 overdrog han sine jorder til Philippe II.
 
[[Fil:CatharCross.JPG|thumb|left|Den gule kors båret af omvendte katharer.]]
48.129

redigeringer