Undtagelsestilstand: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Udvidelse og omredigering
Linje 7:
Inden for [[Folkeretten]] findes reglerne om militærets overtagelse af den udøvende og lovgivende magt i en militært besat stat eller et besat område i [[Haager Landkrigsreglementet]]s §§ 42 - 56. Et eksempel på benyttelse af disse regler var den af tyskerne indførte undtagelsestilstand i Danmark i august 1943. Da Danmark og Tyskland formelt ikke var i krig måtte den tyske øverstkommanderende, general [[Hermann von Hanneken]], nøjes med at erklære, at undtagelsestilstanden var indført i Haager Landkrigsreglementets ånd, hvilket i den danske udgave af hans proklamation fejlagtigt blev oversat til, at undtagelsestilstanden var indført i henhold til landkrigsreglementet.
 
[[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]], som Danmark har tiltrådt, udpeger nogle regler omkring undtagelsestilstand. Artikel 15 siger kort at en nation kan træffe forholdsregler der fraviger de normale [[Menneskerettighederne|menneskerettigheder]], hvis dens eksistens er truet. Det kræves at [[Europarådet]] holdes underrettet, og visse menneskerettigheder kan aldrig fraviges (f.eks. beskyttelse mod vilkårlig [[drab]], beskyttelse mod [[tortur]], mm.).
Graden af undtagelsestilstand kan variere. Et aktuelt eksempel på undtagelseslovgivning er Lov om forsvarets organisation mv., 2001, § 17 stk 1, hvorefter forsvarsministeren 'under krig eller andre ekstraordinære forhold' kan "uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandels i grundlovens § 72 overfor telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation".
 
En undtagelsestilstand kan omfatte et varierende antal forholdsregler, som indskrænker borgernes bevægelsesfrihed, forsamlingsfrihed, benyttelse af transport- og kommunikationsmidler, strejkeret m.v. Desuden er censur af medier samt evt. af privat post ofte en del af en undtagelsestilstand.
== Danske forhold ==
I [[Danmark]] er der ingen egentlig lovgivning om undtagelsestilstand. DetDer erfindes dog blandti [[jurist]]erlovgivningen enenkelte almindelig antagelseparagraffer, atsom regeringentager isigte på en situationerundtagelsessituation, somherunder truerLov statensom eksistens,forsvarets harorganisation retmv., til2001, at§ erklære17 undtagelsestilstandstk uden1, [[folketinget]]shvorefter medvirken.forsvarsministeren Man'under talerkrig omeller statensandre [[nødret]],ekstraordinære iforhold' parallelkan til"uden denretskendelse nødrettræffe foranstaltninger som [[straffeloven]]somhandles i grundlovens §14 giver72 overfor telefonsamtaler, postforsendelser og almindeligeanden borgerekommunikation".
 
Det er blandt [[jurist]]er en almindelig antagelse, at regeringen i situationer, som truer statens eksistens, har ret til at erklære undtagelsestilstand uden [[folketinget]]s medvirken. Man taler om statens [[nødret]], i parallel til den nødret som [[straffeloven]]s §14giver almindelige borgere.
[[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]], som Danmark har tiltrådt, udpeger nogle regler omkring undtagelsestilstand. Artikel 15 siger kort at en nation kan træffe forholdsregler der fraviger de normale [[Menneskerettighederne|menneskerettigheder]], hvis dens eksistens er truet. Det kræves at [[Europarådet]] holdes underrettet, og visse menneskerettigheder kan aldrig fraviges (f.eks. beskyttelse mod vilkårlig [[drab]], beskyttelse mod [[tortur]], mm.).
 
Danmark var under [[besættelsen]] [[1940]]-[[1945]] i undtagelsestilstand i flere omgange.
* Den [[29. august]] [[1943]] erklærede den tyske øverstkommanderende Danmark i militær undtagelsestilstand som følge af de udbredte [[strejke]]r og civile uroligheder, som blev kaldt [[Augustoprøret]]. Undtagelsestilstanden varede indtil den [[5. oktober]].
* Den [[26. juni]] [[1944]] blev der som følge af [[Folkestrejken]] erklæret civil undtagelsestilstand i [[København]], med [[spærretid]] og mere. Det førte til yderligere uroligheder, og en militær undtagelsestilstand blev erklæret den [[1. juli]]. Undtagelsestilstanden varede nogle dage.
* Den [[19. september]] 1944 blev der erklæret politimæssig undtagelsestilstand, mens det danske [[politi]] blev opløst og frataget sin myndighed.
Der har ikke efter besættelsen været erklæret undtagelsestilstand i Danmark. I de tilfælde, hvor begrebet er blevet brugt i medierne, f. eks. i forbindelse med "[[slaget om Byggeren]]" i [[1980]] og [[18. maj-urolighederne]] i [[1993]] har politiets forholdsregler holdt sig inden for de beføjelser, som politiet har i forbindelse med opretholdelsen af orden og sikkerhed, herunder ret til at forbyde eller opløse forsamlinger under åben himmel, ret til at sprede opløb og ret til at forbyde adgang til bestemte områder og til at fjerne personer, som ikke overholder et sådant forbud. Politiet må desuden anvende magt, herunder bruge skydevåben, stave, tåregas, peberspray samt hunde hvis det er nødvendigt for at gennemtvinge diverse påbud og forbud. De nærmere bestemmelser er nu samlet i Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed med senere ændringer og tilføjelser.
 
== Fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ==