Albigensiske korstog: Forskelle mellem versioner

 

Korstoget befandt sig i midlertidigt kaos. Ledelsen overgik til den mere forsigtige Filip II, som var mere optaget af Toulouse end af kætteriet. Desuden var Pave [[Innocens III]] død i juli 1216. Korstoget gik ind i en lidt stille periode indtil 1219, selvom korsfarerne havde indtaget byen Belcaire og belejet Marmande i slutningen af 1218 under ledelse af [[Amaury de Montfort]], søn af den faldne Simon de Montfort. Marmande faldt 3. juni 1219, men forsøgene på at generobre Toulouse mislykkedes, og en række Montfort-stillinger faldt. I 1220 mistede Montfort byen Castelnaudary, og fra juli 1220 modstod byen Amaury de Montforts belejring i 8 måneder. Raymond og hans søns succes fortsatte i 1221: Montréal og Fanjeaux blev erobret, og mange kalotikker flygtede. I 1222 døde Raymond og blev efterfulgt af sin søn, der også hed Raymond. I 1223 døde [[Filip 2. August af Frankrig|Filip II]] og blev efterfulgt af [[Ludvig 8. af Frankrig|Ludvig VIII]]. I 1224 flygtede Amaury de Montfort fra Carcassonne. Raimond-Roger de Trencavels søn vendte tilbage fra sit eksil for at generobre området. Amaury de Montfort tilbød de jorder, han havde overtaget i Languedoc, til Ludvig VIII, som accepterede.

 

== Den franske konge intervenerer ==