Angina pectoris: Forskelle mellem versioner

|Billede=AMI_pain_front.png

'''Angina pectoris''' (også kendt som '''hjertekramper''', '''brystsmerter''', '''iskæmiske brystsmerter''', '''anginaer''') er betegnelsen for en smertende ubehag i [[thorax|brystet]] udløst af iltmangel ([[iskæmi]]) i [[Hjerte (organ)|hjertet]]. Smerten beskrives oftest som knugende eller trykkende og befinder sig lige bag ved brystbenet (sternum) og kan eventuelt stråle ud i venstre arm og nakke, samt om i ryggen mellem skulderbladende.

Angina pectoris skyldes at der ikke kommer blod, og derved ilt, nok til hjertemusklen. Den manglende blodforsyning skyldes oftest forsnævringer af [[kranspulsårenekranspulsåre]] (corona)rne, f.eks. på grund af [[åreforkalkning]]. En sådan forsnævring kan udvikle sig til en egentlig [[blodprop]] ([[akut myokardieinfarkt]]) og skal derfor altid behandles af en læge.

Man skelner normalt mellem stabil og ustabil angina pectoris, afhængig af om smerterne kommer uprovokerede (ustabil) eller ved bestemte udløsende faktorer (stabil), f.eks. fysisk anstrengelse, vrede eller kulde.

Den akutte behandling under anfald består i [[Nitroglycerin#Nitroglycerin som hjertemedicin|nitroglycerin]], som tablet eller spray, der gives under tungen (''sublingualt'') og eventuelt ilt og [[morfin]] som smertestillingsmertelindring.

* Blodtrykssænkende behandling, enten med [[beta-blokkereblokker]]e (fx Atenor[[atenolol]]) eller [[calcium-antagonistercalciumantagonist]]er (fx Verapamil[[verapamil]]).

Her udoverHerudover skal patienten tale med sin læge om risikofaktorer og livsstil.

Ved svær ustabil angina pectoris kan man vælge en kirurgisk løsning. Det kan enten være en udvidelse af kranspulsårene, fx en ballonudvidelse eller en [[by-pass]], hvor den forsnævrede åre udskiftes med en anden åre, som f.eks. kan tages fra benet.