Slesvig-holstenisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Linje 5:
Fortalere for slesvig-holstenismen fandt især historisk belæg for deres program i [[Det slesvig-holstenske Ridderskab]]s [[Privilegium|privilegier]], primært løftet i [[Ribebrevet]] fra [[1460]] (om at landene skulle forblive evigt udelte sammen). I [[1830]] kæmpede landfoged [[Uwe Jens Lornsen]] forgæves for en liberal forfatning for et "Schleswigholstein", der kun havde konge og fjende fælles med Danmark, men i [[1840'erne]] voksede en egentlig slesvig-holstensk bevægelse frem under ledelse af [[Wilhelm Beseler]]. Samtidig blev den [[augustenborg]]ske linjes arvekrav til den danske trone en brik i slesvig-holstenismen, idet der nu fremstod et alternativt fyrstehus til det regerende danske.
 
Men undenunder ingen af de efterfølgende krige sejrede det slesvig-holstenske program. I [[Treårskrigen]] [[1848]]-[[1850|50]] led slesvig-holstenerne nederlag efter at have mistet [[Preussen]]s opbakning, i perioden [[1864]]-[[1867|67]] blev Slesvig, Holsten og [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborg]] lagt ind under Preussens herredømme efter Danmarks nederlag til Preussen og [[Østrig]] i [[2. Slesvigske Krig|krigen]] i 1864 og efter Østrigs [[Preussisk-østrigske krig|nederlag]] til Preussen i [[1866]].
 
Først oprettelsen af forbundslandet [[Slesvig-Holsten]] i [[1946]] markerede en indfrielse af de slesvig-holstenske mål, selvom landet ikke kom til at få sin egen fulde selvstændighed eller kom til at omfatte hele det historiske landområde, som hertugdømmerne udgjorde.