Forskel mellem versioner af "Dansk Arbejder Idrætsforbund"

 
==Historie==
Arbejderidræt, idrætsbevægelse, der fra anden halvdel af 1800-t. voksede frem i opposition til den upolitiske borgerlige idræt, først i Tyskland og Østrig, hvor bevægelsen også blev størst og spillede en vigtig idrætspolitisk rolle, indtil nazisterne i 1933 forbød den. I 1913 stiftedes i Gent et internationalt arbejderidrætsforbund, som dannede udgangspunkt for stiftelsen af den første arbejderidrætsinternationale, der siden fik navnet Sozialistische Arbeiter-Sport-Internationale (SASI). Allerede i 1921 grundlagdes i Moskva Rote Sportinternationale (RSI), som var af mere revolutionær observans.
Arbejderidrætten i Danmark blev først organiseret i 1884 i [[Arbejdernes Bicykle Club]]<ref>75 års forskel i dansk idræt : små og store begivenheder i Dansk Arbejder Idrætsforbund 1929-2004, side 4, Palle Thomsen, 2004 http://www.dai-sport.dk/uploadede/Jubilaeumsskrift-1.pdf</ref>. I 1926 blev Arbejdernes Boldspilunion stifet i Købehavn. Tidligt fulgte en række andre specialiserede forbund for de enkelte idrætsgrene fraset boldspil, blandt andet [[roning]]. Fra 1938 deltog Dansk Arbejder Idrætsforbund i de populære [[Fagenes Fest]].
 
Blandt de første arbejderidrætsforeninger og -klubber i Danmark var Typografernes Sportsklub (1887), Arbejdernes Bicycle Club (1894), Arbejdernes Idræts-Klub København (1895), Arbejdernes Idrætsklub Aarhus (1918) og Arbejdernes Idrætsklub Aalborg (1919). I 1929 tog Smaaklubbernes Sammenslutning, der var dannet af de små fodboldklubber i København, initiativ til at danne Arbejdernes Boldspil-Union (ABU). Sammen med Socialdemokratiet, der af SASI var blevet opfordret til at organisere arbejderidrætten for at undgå RSIs indflydelse, tog ABU i 1929 initiativ til at danne Dansk Arbejder Idrætsforbund. Formålet var "at varetage de særlige Arbejder-Idrætsinteresser baade inden for og uden for det borgerlige Dansk Idræts-Forbund". Fra midten af 1930'erne var følgende aktiviteter tilknyttet DAI: motorsport, cykling, atletik, fodbold, håndbold, kricket, svømning, gymnastik, boksning, vægtløftning, roning og tennis. Dertil kom samaritterne og De Unges Idræt (DUI). Som selvstændig organisation nåede DAI sit højeste antal medlemmer – 20.000 – i 1935, heraf udgjorde DUIs medlemmer 11.000.
 
Fra Dansk Idræts-Forbund (DIF) valgte 14 arbejder-idrætsklubber også at organisere sig under det nystiftede DAI, men DAIs kritik af den borgerlige idræt førte imidlertid til en konfrontation mellem DAI og DIF. DIF pressede i 1931 arbejderidrætsforeningerne til at vælge side, og 12 af disse valgte DIF, blot 2 DAI. Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland skærpedes forholdet mellem DAI og DIF. DAI ønskede i modsætning til DIF at afbryde alt sportsligt samkvem med Tyskland samt at boykotte OL i Berlin 1936. Under 2. Verdenskrig dæmpedes uenigheden imidlertid, og siden 1943 har DAI været et specialforbund under DIF.
 
I takt med ændringen af arbejderbegrebet – fra industriarbejdere til lønarbejdere og funktionærer – har DAI i stigende grad valgt sideløbende med de traditionelle idrætsgrene at fokusere på motion og samvær. Dette førte i begyndelsen af det 2000-t. til en øget tilgang til organisationen til mere end 90.000 medlemmer, en udvikling der dog synes at have kulmineret. I 2005 havde DAI 76.193 medlemmer fordelt på 696 foreninger.
 
Forbundet varetager mange af sine opgaver i samarbejde med DIF.
 
== Eksterne henvisninger ==
Anonym bruger