L.A. Winstrup: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m rettet wikilink
m Bot: fix specialtegn i link
Linje 6:
 
== Rejser og udnævnelse til stadsbygmester ==
Medens Winstrup fuldendte sin akademiske bane, havde han i [[1844]] foretaget en ny lille rejse til Tyskland med understøttelse fra [[Den Reiersenske Fond]], og havde virket dels som lærer ved Akademiets 1. og 2. bygningsskole, dels som [[konduktør]] for Hetsch ved op­førelsenopførelsen af [[herregård]]en [[Basnæs (Tjæreby Sogn)|Basnæs]]. I [[1846]] var han i [[Reykjavik]] for at udarbejde forslag til en ombygning og udvidelse af [[Reykjavik Domkirke|Domkirken]] der, og fra [[1. januar]] [[1847]] fik han Akademiets store rejsestipendium, som han nød i fire år på en rejse til [[Italien]], Grækenland, [[Lille­asienLilleasien]], [[Frankrig]] og [[England]]. Det femte års stipendium, der var tilstået ham, måtte han opgive for i [[1851]] at tiltræde sin post som stadsbygmester i [[Flensborg]], hvortil udnævnelsen var meddelt ham under hans ophold i [[London]], hvor han var for at se [[Great Exhibition|den store verdensudstilling]].
 
Medens han var bosat i Flensborg, blev han den [[6. oktober]] [[1854]] [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]], var blandt de første kunstnere, som blev optagne til medlemmer af Kunstakademiet, efter at den nye ordning var indført (den [[5. juli]] [[1858]]), og ægtede den [[26. november]] samme år Johanne Andrea Fischer (1819-), datter af forstråd, kgl. [[skovrider]] Henrik Georg Frederik Fischer (1781-1829) og Meta (Mette) Elisabeth f. Petersen (død 1857). I Flensborg tegnede Winstrup en del bygninger og byplaner, bl.a. Stænderhuset og Overappellationsrettens forsamlingsbygning, latinskoler der og i [[Haderslev]], og samtidig virkede han som [[Finansministeriet]]s tilsynsførende ved [[Glücksborg Slot]], toldvæsenet og forst- og jagtvæsenets bygninger i [[Slesvig]] samt som kirkekonservator fra [[1853]].
Linje 13:
I [[1860]] fik L.A. Winstrup udnævnelse til kgl. bygningsinspektør for Slesvig og [[Nørrejylland]] med bolig i Kolding og blev efter den fatale [[2. Slesvigske Krig]] [[1864]] kgl. bygningsinspektør for et meget reduceret område, det sydlige Jylland. I [[1862]] fik han [[Titulær professor|titel af professor]], i [[1869]] af [[justitsråd]], og i [[1885]] blev han [[Dannebrogordenens Hæderstegn|Dannebrogsmand]]. [[1886]] blev han æresmedlem af Kunstakademiet.
 
I Kolding stod han for en række større arbejder bl.a. [[Kolding Rådhus|Rådhuset]], Arresthuset, Døtreskolen, [[Dalby Kirke (Kolding Kommune)|Dalby Kirke]] og store ombygninger af [[Sønder Stenderup Kirke]] og [[Sankt Nikolaj Kirke (Kolding Kommune)|Sankt Nicolai Kirke]].<ref>http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=241 Bibliografi på Kolding Leksikons hjemmeside. Hentet 11-01-2010.</ref> Desuden tegnede han den gamle [[Toldboden (Aarhus)|Toldbod]] i [[Aarhus]] og i Marstal, rådhuse i [[Ærøskøbing]] og [[Varde]], et hospital i [[Vejle]] samt ledede om­bygningenombygningen af [[Gråbrødre Hospital]] og [[Gråbrødre Klosterkirke (Odense)|Kirke]] i [[Odense]].
 
Han døde i sin embedsstilling den 4. april 1889 i Kolding. Året efter skænkede hans enke en stor samling af hans efterladte arkitekturtegninger til [[Danmarks Kunstbibliotek|Kunstakademiets Bibliotek]].