Karl Alfred von Zittel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
[[Fil:Karl von Zittel (1839-1904).jpg|thumthumb|Karl Alfred von Zittel.]]
'''Karl Alfred von Zittel''' ([[25. september]] [[1839]] i [[Bahlingen]], [[Baden]] - [[5. januar]] [[1904]] i [[München]]) var en [[Tyske kejserrige|tysk]] [[palæontolog]] og [[geolog]], søn af [[Carl Zittel]].
 
Z.von Zittel [[studerede]] Geologigeologi og Palæontologipalæontologi, først i [[Heidelberg]], senere i [[Paris]] og [[Wien]]. Allerede
1863 udnævntes han til Professor i Mineralogi og Geologi ved den polytekniske Skole i
Heidelberg, senere i Paris og Wien. Allerede
Karlsruhe; 1866 blev han Professor i Palæontologi ved Universitetet i München, i hvilken Stilling
1863 udnævntes han til Professor i Mineralogi
han forblev til sin Død. Paa talrige Studierejser besøgte Z. i Aarenes Løb de fleste
og Geologi ved den polytekniske Skole i
europæiske Lande, Nordafrika og Nordamerika. Stor Fortjeneste indlagde han sig ved sine
Karlsruhe; 1866 blev han Professor i Palæontologi
berømte Undersøgelser af de geologiske Forhold i Ørkenegnene Ø. f. den nedre Nil samt i
ved Universitetet i München, i hvilken Stilling
Alperne. Størst Betydning fik dog Z.’s palæontologiske Arbejder, idet han blev en af den
han forblev til sin Død. Paa talrige
moderne Palæontologis Grundlæggere; paa flere Omraader (f. Eks. de fossile Spongiers)
Studierejser besøgte Z. i Aarenes Løb de fleste
var hans Afhandlinger banebrydende; hans Alsidighed fremgik af talrige Arbejder paa
europæiske Lande, Nordafrika og Nordamerika.
næsten alle Dyreklassers Omraade. Fra 1869
Stor Fortjeneste indlagde han sig ved sine
 
berømte Undersøgelser af de geologiske
Fra 1869 til sin Død var Z. Redaktør af det bekendte
Forhold i Ørkenegnene Ø. f. den nedre Nil samt i
Tidsskrift »Palaeontographica«. Endnu mere bekendt blev han ved sin mægtige »Handbuch
Alperne. Størst Betydning fik dog Z.’s
der Paläontologie« (4 Bd, München og Leipzig 1876—93), der ogsaa udkom i fransk
palæontologiske Arbejder, idet han blev en af den
Oversættelse, samt ved den senere »Grundzüge der Paläontologie« (München og Leipzig 1895; de
moderne Palæontologis Grundlæggere; paa
sidste Udgaver ved Broili og Schlosser), hvoraf en Del tillige er offentliggjort i en engelsk
flere Omraader (f. Eks. de fossile Spongiers)
Bearbejdelse. Ogsaa som Lærer udøvede Z. en overordentlig Indflydelse paa Palæontologiens
var hans Afhandlinger banebrydende; hans
Udvikling, idet der strømmede Elever fra alle civiliserede Lande til hans Forelæsninger og
Alsidighed fremgik af talrige Arbejder paa
Øvelser. Af hans senere Arbejder kan her fremhæves »Geschichte der Geologie und
næsten alle Dyreklassers Omraade. Fra 1869
til sin Død var Z. Redaktør af det bekendte
Tidsskrift »Palaeontographica«. Endnu mere
bekendt blev han ved sin mægtige »Handbuch
der Paläontologie« (4 Bd, München og Leipzig
1876—93), der ogsaa udkom i fransk
Oversættelse, samt ved den senere »Grundzüge der
Paläontologie« (München og Leipzig 1895; de
sidste Udgaver ved Broili og Schlosser), hvoraf
en Del tillige er offentliggjort i en engelsk
Bearbejdelse. Ogsaa som Lærer udøvede Z. en
overordentlig Indflydelse paa Palæontologiens
Udvikling, idet der strømmede Elever fra alle
civiliserede Lande til hans Forelæsninger og
Øvelser. Af hans senere Arbejder kan her
fremhæves »Geschichte der Geologie und
Paläontologie« (München og Leipzig 1899).