Karl Alfred von Zittel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 2:
'''Karl Alfred von Zittel''' ([[25. september]] [[1839]] i [[Bahlingen]], [[Baden]] - [[5. januar]] [[1904]] i [[München]]) var en [[Tyske kejserrige|tysk]] [[palæontolog]] og [[geolog]], søn af [[Carl Zittel]].
 
von Zittel [[studerede]] geologi og palæontologi, først i [[Heidelberg]], senere i [[Paris]] og [[Wien]]. Allerede [[1863]] [[udnævnelse|udnævntes]] han til [[professor]] i [[mineralogi]] og geologi ved den [[Karlsruher Institut für Technologie|den polytekniske skole]] i [[Karlsruhe]]; [[1866]] blev han professor i palæontologi ved [[universitetet i München]], i hvilken stilling han forblev til sin død. På talrige Studierejser besøgte von Zittel i årenes løb de fleste [[europæisk]]e lande, [[Nordafrika]] og [[Nordamerika]]. Stor fortjeneste indlagde han sig ved sine berømte undersøgelser af de geologiske forhold i [[ørken]]egnene øst for den [[nedre Nil]] samt i [[Alperne]]. Størst betydning fik dog von Zittels palæontologiske arbejder, idet han blev en af den moderne palæontologis grundlæggere; på flere områder (for eksempel de [[fossil]]e [[spongier]]s) var hans afhandlinger banebrydende; hans alsidighed fremgik af talrige arbejder på næsten alle dyreklassers område.
 
Fra [[1869]] til sin død var von Zittel redaktør af det bekendte [[tidsskrift]] "Palaeontographica". Endnu mere bekendt blev han ved sin mægtige ''Handbuch der Paläontologie'' (4 bind, München og [[Leipzig]] 1876—93), der også udkom i [[Fransk (sprog)|fransk]] [[oversættelse]], samt ved den senere ''Grundzüge der Paläontologie'' (München og Leipzig 1895; de sidste ugaver ved [[Broili]] og [[Schlosser]]), hvoraf en del tillige er offentliggjort i en [[Engelsk (sprog)|engelsk]] bearbejdelse. Også som [[lærer]] udøvede von Zittel en overordentlig indflydelse på palæontologiens udvikling, idet der strømmede elever fra alle civiliserede lande til hans [[forelæsninger]] og øvelser. Af hans senere arbejder kan her fremhæves ''Geschichte der Geologie und Paläontologie'' (München og Leipzig 1899).
Fra 1869 til sin Død var Z. Redaktør af det bekendte
Tidsskrift »Palaeontographica«. Endnu mere bekendt blev han ved sin mægtige »Handbuch
der Paläontologie« (4 Bd, München og Leipzig 1876—93), der ogsaa udkom i fransk
Oversættelse, samt ved den senere »Grundzüge der Paläontologie« (München og Leipzig 1895; de
sidste Udgaver ved Broili og Schlosser), hvoraf en Del tillige er offentliggjort i en engelsk
Bearbejdelse. Ogsaa som Lærer udøvede Z. en overordentlig Indflydelse paa Palæontologiens
Udvikling, idet der strømmede Elever fra alle civiliserede Lande til hans Forelæsninger og
Øvelser. Af hans senere Arbejder kan her fremhæves »Geschichte der Geologie und
Paläontologie« (München og Leipzig 1899).
 
{{commonskat}}