Egernfamilien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sorenhk (diskussion | bidrag) Fjerner version 7098022 af 62.44.134.148 (diskussion). |
Altaïr (diskussion | bidrag) Den trængte til en kærlig hånd. Stor omskrivning og en masse referencer/kilder. |
||
Linje 12:
}}
[[Fil:CA Ground Squirrel on rock.jpg|thumb|right|Californisk jordegern]]
'''Egern''' tilhører en stor familie af små eller mellemstore gnavere kaldt '''Sciuridae'''. Familien omfatter træ egern, jordegern, jordegern, murmeldyr (herunder skovmurmeldyr), flyvende egern, og præriehunde. Egern kan findes i Amerika, Eurasien og Afrika, og er blevet introduceret til Australien. De tidligste kendte egern stammer fra Eocæn og er tættest relateret til bjergbæveren og hasselmusen blandt levende gnaver familier.
== Etymologi ==
Det engelske ord "squirrel", der først specifikt blev nævnt i 1327, kommer fra anglo-normanniske ''esquirel'' fra det gammelfranske ''Escurel'', hvilket er en reflektion af det latinske ord Sciurus. Dette latinske ord er lånt fra det oldgræske ord σκίουρος, ''skiouros'', hvilket betyder skyggehale, som er en henvisning til de ofte buskede haler båret af mange af familiens medlemmer.<ref>{{cite encyclopedia | encyclopedia =[[The Oxford English Dictionary]] | title = squirrel, ''n.'' | url = http://dictionary.oed.com/cgi/entry/50235460 | accessdate =8 November 2010 | edition = 2nd. | year = 1989 | publisher = Oxford University Press}}</ref><ref>Whitaker & Elman (1980): 370</ref>
Det angelsaksiske ord, ''ācweorna'', overlevede kun til middelengelsk (som aquerne) før det blev udskiftet.<ref name="etymonline">{{cite web | url=http://www.etymonline.com/index.php?term=squirrel | title=Squirrel | work=Online Etymology Dictionary | accessdate=7 February 2008}}</ref> Det angelsaksiske ord er af germansk oprindelse, med sproglige slægtskab som det tyske ''Eichhorn'', norske ''ekorn'', hollandsk ''eekhoorn'', svenske ''ekorre'' og danske ''egern''.
== Karakteristikker ==
Egern er generelt små dyr, der varierer i størrelse fra det afrikanske pygmæ egern på 7-10 cm (2,8-3,9 in) i længde og bare 10 g (0,35 oz) i vægt, til Alpe murmeldyret, der er 53-73 cm (21 -29 i) lang og vejer 5-8 kg (11-18 lb). Egern har typisk slanke kroppe med buskede haler og store øjne. Deres pels er generelt blød og silkeagtig, selv om tykkelse kan variere meget i arterne. Farven på egern er meget variable mellem de forskellige arter.<ref>http://www.wildlifeonline.me.uk/squirrels.html Tree Squirrels], ''Wildlife Online'', 23 November 2010.</ref>
Bagbenene er generelt længere end forbenene, og de har fire eller fem tæer på hver pote. Deres poter omfatter en ofte dårligt udviklet tommelfinger, og har bløde puder på undersiden.<ref name=EoM>Milton (1984)</ref> Det østlige grå egern er en af meget få pattedyrarter der kan bevæge sig ned et træ med hovedet først. Det gør den ved at dreje sine fødder, så kløerne på sine bagpoter peger baglæns og lettere kan gribe træets bark.
Egern lever i næsten alle habitater fra tropiske regnskove til steppeørkener, og undgår kun de polare regioner og tørreste af ørkener. De er overvejende planteædende, der lever for frø og nødder, men mange vil endog æde insekter og selv små hvirveldyr.<ref name="squirrels">[http://www.squirrels.org/faq.html Squirrel Place] - squirrels.org - Retrieved 14 December 2010.</ref>
Som deres store øjne indikerer har egern et generelt fremragende syn, hvilket er særligt vigtigt for arterne der lever i træer. De har også meget alsidige og robuste kløer til at gribe og til klatring. <ref>[http://animals.howstuffworks.com/mammals/squirrel-info.htm "Squirrel" - HowStuffWorks]</ref> Mange har også en god følesans, med knurhår på deres hoveder og lemmer.<ref name=EoM/>
Tænderne på egern følger det typiske gnaver mønster, der normalt er store gnavende fortænder, der vokser hele livet, og knusende kindtænder placeret tilbage bag et stort mellemrum, også kaldet [[diastema]].
Levetiden for grå egern er omkring seks år. De fleste egern der lever i byområder lever ikke et helt år. Dette skyldes ikke rovdyr, men snarere biler.
== Adfærd ==
[[File: blacksquirrelrev.jpg | thumb | 250px | venstre |Flere arter af egern har faser med ekstra melanin. I store dele af USA og Canada, er den mest almindelige art set i byområder den melanistiske form af det [[østlige grå egern.]]]]
Egern yngler en eller to gange om året og hunnen føder et varierende antal af unger efter tre til seks uger, afhængigt af arten. Ungerne er født nøgne, tandløse, og blinde. I de fleste arter af egern ser kun hunnen efter de små, der er afvænnet når de omkring seks til ti uger gamle og bliver kønsmodne ved udgangen af deres første år. De jordlevende arter er generelt sociale dyr, der ofte lever i veludviklede kolonier, mens trælevende arter er mere selvstændige. <ref Name=EoM/>
Jord og træegern er typisk [[Dagaktiv|dagaktive]] eller aktive lige omkring tusmørke, hvorimod flyveegeren er aktive om natten, bortset fra diegivende flyveegern og deres afkom, som normalt er dagaktive i løbet af sommeren.<ref>{{cite journal | last=Törmälä | first=Timo | coauthors=Vuorinen, Hannu; Hokkanen, Heikki | year=1980 | title=Timing of circadian activity in the flying squirrel in central Finland | journal=Acta Theriologica | volume=25 | issue=32–42 | pages=461–474 | url=http://acta.zbs.bialowieza.pl/contents/?art=1980-025-32-42-0461 | accessdate=11 July 2007}}</ref>
=== Mad ===
[[File: Squirrel Eating a peanut.jpg|thumb|220px|right|Egern der spiser en peanut.]]
Egern kan ikke fordøje [[cellulose]], så derfor lever de af fødevarer rig på [[protein]], [[kulhydrater]] og [[fedt]]. I tempererede områder er det tidlige forår den sværeste tid på året for egern, fordi nedgravede nødder begynder at spire, og derfor ikke længere er tilgængelige for egernet som føde, og som regel er nye fødekilder er ikke blevet tilgængelige endnu. I disse tider er egern dybt afhængige af knopper af træer. Egerns kost består primært af en lang række planter, herunder møtrik, [[frø]], [[nåletræ kegle]], [[frugt]]er, [[svampe]] og grøn [[vegetation]]. Men nogle egern lever også af kød, især når det er stærkt med sult.<ref Name="squirrels" /> Egern kan i tid til anden også spise [[insekt]]er, æg, amå [[fugl]]e, unge [[slange]]r og mindre gnavere. Faktisk lever nogle tropiske arter imidlertid næsten kun af insekter.<ref>Richard W. Thorington, Katie Ferrell - [http://books.google.com/books?id=Y7cuEWCWpLMC&pg=PA75&lpg=PA75&dq=some+tropical+squirrels+eat+almost+only+insects&source=bl&ots=8Mq7YGqzSL&sig=xszWl76FS4tJHB5oULDExUapN3A&hl=en&ei=BB4HTeuoCIep8AbG5_SFCg&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=3&ved=0CCEQ6AEwAg#v=onepage&q&f=false ''Squirrels: the animal answer guide''], JHU Press, 2006, ISBN 0-8018-8402-0, ISBN 978-0-8018-8402-3, p. 75.</ref>
Jægeragtig adfærd er blevet bemærket hos forskellige arter af jordegern, især hos det tretten-foret jordegern.<ref>{{cite journal | last=Friggens | first=M. | coauthors= | title=Carnivory on Desert Cottontails by Texas Antelope Ground Squirrels | jstor=3672818 | journal=The Southwestern Naturalist | volume=47 | issue=1 | pages=132–133 | year=2002 | doi=10.2307/3672818}}</ref> For eksempel observerede Bailey, en videnskabsmand i 1920'erne, en tretten-foret jordegern preying på en ung kylling.<ref>{{cite journal | last=Bailey | first=B. | title=Meat-eating propensities of some rodents of Minnesota | journal=Journal of Mammalogy | volume=4 | issue= | page=129 | month= | year=1923 | url=}}</ref> Wistrand rapporterede at se den samme art spise en frisk dræbt slange.<ref>{{cite journal | last=Wistrand | first=E.H. | coauthors= | title=Predation on a Snake by ''Spermophilus tridecemlineatus'' | jstor=2424389 | journal=American Midland Naturalist | volume=88 | issue=2 | pages=511–512 | year=1972 | doi=10.2307/2424389}}</ref> Whitaker undersøgte 139 maver fra tretten-foret jordegern og fandt fugle kød i fire af prøverne og resterne af en kort-halet [[spidsmus]] i en anden;<ref>{{cite journal | last=Whitaker | first=J.O. | title=Food and external parasites of ''Spermophilus tridecemlineatus'' in Vigo County, Indiana | jstor=1379067 | journal=Journal of Mammalogy | volume=53 | issue=3 | pages=644–648 | year=1972 | doi=10.2307/1379067}}</ref> Bradley, der undersøgte hvidhalede antilope egerns maver, fandt at mindst 10% af sine 609 eksemplarer indeholdt nogle typer hvirveldyr, for det meste [[firben]] og gnavere.<ref>{{cite journal | last=Bradley | first=W. G. | coauthors= | title=Food habits of the antelope ground squirrel in southern Nevada | jstor=1377723 | journal=Journal of Mammalogy | volume=49 | issue=1 | pages=14–21 | doi=10.2307/1377723 | year=1968}}</ref> Morgart observerede en hvidhalet antilope egern fange og spise en silkeagtig lomme mus (''Perognathus flavus'').<ref>{{cite journal | last=Morgart | first=J. R. | coauthors= | title=Carnivorous behavior by a white-tailed antelope ground squirrel ''Ammospermophilus leucurus'' | jstor=3670745 | journal=The Southwestern Naturalist | volume=30 | issue=2 | pages=304–305 | doi=10.2307/3670745 | month=May | year=1985}}</ref>
== Taksonomi ==
<gallery>
File:Giant-squirrel.jpg|(''Ratufa macroura'') af [[Ratufinae]]
File:Jill Flying 1.jpg|(''Glaucomys volans'') af [[Pteromyini]]
File:Schoenhoernchen Callosciurus prevosti.jpg|(''Callosciurus prevosti'') af [[Callosciurini]]
File:Xerus rutilus.jpg|(''Xerus rutilus'') af [[Xerini]]
File:Marmot in France.jpg|(''Marmota marmota'') af [[Marmotini]]
</gallery>
[[File:Squirrel eating.ogg|thumb|right|thumb|220px|Et tamt egern der spiser foder.]]
De levende egern er opdelt i fem underfamilier, med omkring 58 [[slægter]] og ca. 285 [[art]].<ref>{{cite journal| author=Wilson, D.E.; Reeder, D.M.| title=Class Mammalia Linnaeus, 1758. In: Zhang, Z.-Q. (Ed.) Animal biodiversity: An outline of higher-level classification and survey of taxonomic richness | journal=Zootaxa| volume=3148| year=2011| pages=56–60| url=http://mapress.com/zootaxa/2011/f/zt03148p060.pdf}}</ref> Den ældste egern fossil, ''Hesperopetes'', går tilbage til [[Chadronian]] tiden (sen [[Eocæn]], omkring 40-35 million år siden) og lignede moderne flyvende egern.<ref>{{cite journal|doi=10.1671/0272-4634(2007)27[693:ANGOSR]2.0.CO;2|last=Emry|first=R. J.|last2=Korth|first2= W.W. |year=2007|title= A new genus of squirrel (Rodentia, Sciuridae) from the mid-Cenozoic of North America|journal= Journal of Vertebrate Paleontology |volume=27|issue=3|pages=693–698}}</ref>
En række af fossile egern, fra den seneste Eocæn til [[Miocæn]], kan ikke tilskrives med sikkerhed til nogen nulevende afstamning. Det kan antages at nogle af disse sandsynligvis var varianter af de ældste, basale "protoegern" (i den forstand, at de manglede dele af udbredelsen af det nulevende egerns autapomorfi). På grund af fordelingen og mangfoldigheden af sådanne gamle former kan det antages at egern som en gruppe kan have sin oprindelse i Nordamerika.<ref name = tolweb>Steppan & Hamm (2006)</ref>
Bortset fra de til tider lidt kendte fossile former er fylogenien af de nulevende egern er forholdsvis ligetil. De tre vigtigste slægter er de ''[[Ratufinae]]'', ''Sciurillinae'' og alle andre underfamilier. ''Ratufinae'' indeholder en håndfuld levende arter i tropisk [[Asien]]. Den neotropiske pygmæ egern af tropiske [[Sydamerika]] er det eneste levende medlem af ''Sciurillinae''. Den tredje linie, den langt største, har en nær-kosmopolitisk distribution. Dette understøtter yderligere den hypotese, at den fælles forfader til alle egern, levende og fossil, boede i Nordamerika, da disse tre ældste slægter synes at udstråle derfra. Hvis egern havde oprindelse i Eurasien, ville man eksempelvis forvente meget gamle slægter i [[Afrika]], men de afrikanske egern synes at være af nyere oprindelse.<ref name = tolweb />
Denalmindelige gruppe af egern kan inddeles i tre undergrupper, der udgør de resterende underfamilier. [[Sciurinae]] indeholder [[flyvende egern]] (''Pteromyini'') og [[Sciurini]], som bl.a. indeholder de amerikanske træ egern; førstnævnte er ofte blevet betragtet som en særskilt underfamilie, men betragtes nu som en stamme af Sciurinae. Gran-egernet (''Tamiasciurus''), er på den anden side normalt inkluderet i de almindelige træegerns afstamninger, men synes at være lige så tydeligt som de flyvende egern, og derfor betragtes de undertiden som en særskilt stamme, Tamiasciurini.<ref>Steppan ''et al.'' (2004), Steppan & Hamm (2006)</ref>[[File:Squirrel in a Tree.JPG|thumb|Østligt gråt egern i et træ.]]
[[File:Squirrel eating grains.ogv|thumb|Egern der spiser korn.]]
To af de tre underfamilier er næsten af samme størrelse, og indeholder mellem 70 og 80 arter hver; den tredje underfamilie er omkring dobbelt så stor. Sciurinae indeholder trælevende egern, især i Amerika og i til en hvis grad i Eurasien. [[Callosciurinae]] er den mest forskelligartede i tropisk Asien og indeholder egern, som også er trælevende, men har en markant anderledes [[Morfologi (biologi)|habitus]] og fremtræder mere "elegant", en effekt der forstærkes af deres ofte meget farverige pels. [[Xerinae]] - den største underfamilie - består hovedsageligt af jordlevende former og omfatter det store [[murmeldyr]] og den populære præriehund, såvel som de tre egern fra Afrika; de har tendens til at være mere selskabelig end andre egern, som ikke normalt bor sammen i tætte grupper.<ref name = tolweb />
* [[Basal (evolution)|Basal]] and ''[[incertae sedis]]'' Sciuridae (all [[fossil]])
** ''Hesperopetes''
** ''[[Kherem]]''
** ''[[Lagrivea]]''
** ''[[Oligosciurus]]''
** ''[[Plesiosciurus]]''
** ''[[Prospermophilus]]''
** ''[[Sciurion]]''
** ''[[Similisciurus]]''
** ''[[Sinotamias]]''
** ''[[Vulcanisciurus]]''
* Subfamilie [[Cedromurinae]] (fossil)
* Subfamilie [[Ratufinae]] – (1 slægter, 4 arter)
* Subfamilie [[Sciurillinae]] – neotropiske pygmæ-egern (monotypisk)
* Subfamilie [[Sciurinae]]
** Stamme [[Sciurini]] – tre egern (5 slægter, omkring 38 arter)
** Stamme [[Pteromyini]] – true flying squirrels (15 slægter, omkring 45 arter)
* Subfamilie [[Callosciurinae]] – Asian ornate squirrels
** Stamme [[Callosciurini]] (13 slægter, næsten 60 arter)
** Stamme [[Funambulini]] palme egern (1 slægt, 5 arter)
* Subfamilie [[Xerinae]] – terrestrial squirrels
** Stamme [[Xerini]] – spiny squirrels (3 slægter, 6 arter)
** Stamme [[Protoxerini]] (6 slægter, about 50 arter)
** Stamme [[Marmotini]] – jord-levende egern, murmeldyr, jordegern, præriehunde, etc. (6 slægter, omkring 90 arter)
== Noter ==
{{Reflist|30em}}
== Referencer ==
* Milton, Katherine (1984): [Family Sciuridae]. ''In:'' Macdonald, D. (ed.): ''The Encyclopedia of Mammals'': 612–623. Facts on File, New York. ISBN 0-87196-871-1
* Steppan, Scott J. & Hamm, Shawn M. (2006): [[Tree of Life Web Project]] – [http://tolweb.org/Sciuridae/16456/2006.05.13 Sciuridae (Squirrels)]. Version of 13 May 2006. Retrieved 10 December 2007.
* Steppan, Scott J.; Storz, B.L. & Hoffmann, R.S. (2004): [http://bio.fsu.edu/~steppan/Steppan_et_al_Sciuridae.pdf "Nuclear DNA phylogeny of the squirrels (Mammalia: Rodentia) and the evolution of arboreality from c-myc and RAG1" (pdf)]. ''[[Molecular Phylogenetics and Evolution|Mol. Phyl. Evol.]]'' '''30'''(3): 703–719. {{doi|10.1016/S1055-7903(03)00204-5}}
* Thorington, R.W. & Hoffmann, R.S. (2005): Family Sciuridae. ''In: Mammal Species of the World – A Taxonomic and Geographic Reference'': 754–818. Johns Hopkins University Press, Baltimore.
* Whitaker, John O. Jr. & Elman, Robert (1980): ''The Audubon Society Field Guide to North American Mammals'' (2nd ed.). [[Alfred A. Knopf, Jr.|Alfred Knopf]], New York. ISBN 0-394-50762-2
== Eksterne henvisninger ==
* [http://egern.dk/ 20 January, 2009, Hjemmeside om egern] Hjemmeside om egern, jordegern, m.v.
{{Commonscat|Sciuridae}}
| |||