Karl Alfred von Zittel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 4:
von Zittel [[studerede]] geologi og palæontologi, først i [[Heidelberg]], senere i [[Paris]] og [[Wien]]. Allerede [[1863]] [[udnævnelse|udnævntes]] han til [[professor]] i [[mineralogi]] og geologi ved [[Karlsruher Institut für Technologie|den polytekniske skole i Karlsruhe]]; [[1866]] blev han professor i palæontologi ved [[universitetet i München]], i hvilken stilling han forblev til sin død. På talrige studierejser besøgte von Zittel i årenes løb de fleste [[europæisk]]e lande, [[Nordafrika]] og [[Nordamerika]]. Stor fortjeneste indlagde han sig ved sine berømte undersøgelser af de geologiske forhold i [[ørken]]egnene øst for den [[nedre Nil]] samt i [[Alperne]]. Størst betydning fik dog von Zittels palæontologiske arbejder, idet han blev en af den moderne palæontologis grundlæggere; på flere områder (for eksempel de [[fossil]]e [[spongier]]s) var hans afhandlinger banebrydende; hans alsidighed fremgik af talrige arbejder på næsten alle dyreklassers område.
 
Fra [[1869]] til sin død var von Zittel redaktør af det bekendte [[tidsskrift]] "Palaeontographica". Endnu mere bekendt blev han ved sin mægtige ''Handbuch der Paläontologie'' (4 bind, München og [[Leipzig]] 1876—93), der også udkom i [[Fransk (sprog)|fransk]] [[oversættelse]], samt ved den senere ''Grundzüge der Paläontologie'' (München og Leipzig 1895; de sidste ugaverudgaver ved [[Ferdinand Broili|Broili]] og [[Max Schlosser|Schlosser]]), hvoraf en del tillige er offentliggjort i en [[Engelsk (sprog)|engelsk]] bearbejdelse. Også som [[lærer]] udøvede von Zittel en overordentlig indflydelse på palæontologiens udvikling, idet der strømmede elever fra alle civiliserede lande til hans [[forelæsninger]] og øvelser. Af hans senere arbejder kan her fremhæves ''Geschichte der Geologie und Paläontologie'' (München og Leipzig 1899).
 
{{commonskat}}