Christian Bille: Forskelle mellem versioner

80 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
[[diplomat]].
 
Bille var søn af Michael Johannes Petronius Bille (1769-1845) og Maria Magdalene Friedlieb (1780-1829). Gift på [[Hvedholm Slot]] den 8. marts 1844 med [[Ida Marie Bille|Ida Marie komtesse Bille-Brahe]] (1822-1902).
 
Bille tog jurist embedseksamen 1823, og efter at have beklædt forskellige underordnede stillinger, dels i [[udenrigsministeriet]], dels ved de danske legationer i Frankfurt, Sthlm og London, blev han 1836 dansk Ministerresident ved Hansestæderne og 1847 gesandt i Stockholm. Her bidrog han 1848 kraftig til, at den svensk-norske regering tog den beslutning, under visse forudsætninger at yde Danmark militær hjælp. Ligeledes deltog han efter sommeren 1848 i de underhandlinger, som førte til
Bille tog jur. Embedseksamen 1823,
våbenstilstanden i [[Malmø]]. Samme efterår fik han Orlov fra sin gesandtskabs post for midlertidig at fungere som direktør i udenrigsministeriet. Novemberministeriets
og efter at have beklædt forskellige underordnede
udenrigsminister, grev [[Adam Wilhelm Moltke]], var ikke særlig hjemme i denne gren af administrationen, og Bille blev derfor den, som under ham faktisk kom til at udøve den største indflydelse på den daglige ledelse af ministeriets forretninger. Han tilhørte Helstatsmændenes skole, og dette kom på mere end een måde til at afsætte mærker, skønt udenrigspolitikken dengang mere var en politik fra dag til dag end en konsekvent stræben hen imod bestemte mål. Juni 1850 vendte Bille tilbage til sin gesandtskabspost, men kaldtes i efteråret 1851 atter fra den for at anvendes i specielle missioner. I slutningen af året sendtes han således til Wien, for sammen med den danske gesandt der og kammerherre Bülow at forhandle med fyrst Schwarzenberg om den af udenrigsminister Bluhme foreslåede plan til en ordning af det danske monarkis forfatningsforhold. Det var af disse underhandlinger, at »Aftalerne af 1851 og 52« og »Kundgørelsen af 28. Jan. 1852« fremgik. 1852 blev Bille gesandt i London og førte som sådan underhandlingerne om Londontraktaten af 8. Maj 1852, angående den danske Tronfølge. Hans enke Ida Marie var i en del år Overhofmesterinde hos dronning [[Louise af Hessen-Kassel]].
Stillinger, dels i Udenrigsministeriet, dels
ved de danske Legationer i Frankfurt, Sthlm
og London, blev han 1836 dansk Ministerresident
ved Hansestæderne og 1847 Gesandt i
Stockholm. Her bidrog han 1848 kraftig til, at
den sv.-norske Regering tog den Beslutning,
under visse Forudsætninger at yde Danmark
militær Hjælp. Ligeledes deltog han Eftersommeren
1848 i de Underhandlinger, som førte til
Vaabenstilstanden i Malmö. Samme Efteraar
fik han Orlov fra sin Gesandtskabspost for
midlertidig at fungere som Direktør i
Udenrigsministeriet. Novemberministeriets
Udenrigsminister, Grev A. V. Moltke, var ikke særlig
hjemme i denne Gren af Adm., og B. blev
derfor den, som under ham faktisk kom til
at udøve den største Indflydelse paa den
daglige Ledelse af Ministeriets Forretninger. Han
tilhørte Helstatsmændenes Skole, og dette kom
paa mere end een Maade til at afsætte Mærker,
skønt Udenrigspolitikken dengang mere var en
Politik fra Dag til Dag end en konsekvent
Stræben hen imod bestemte Maal. Juni 1850
vendte B. tilbage til sin Gesandtskabspost, men
kaldtes i Efteraaret 1851 atter fra den for at
anvendes i specielle Missioner. I Slutn. af Aaret
sendtes han saaledes til Wien, for sammen med
den danske Gesandt der og Kammerherre
Bülow at forhandle med Fyrst Schwarzenberg
om den af Udenrigsminister Bluhme foreslaaede
Plan til en Ordning af det danske Monarkis
Forfatningsforhold. Det var af disse
Underhandlinger, at »Aftalerne af 1851 og 52« og
»Kundgørelsen af 28. Jan. 1852« fremgik. 1852
blev B. Gesandt i London og førte som saadan
Underhandlingerne om Londontraktaten af 8.
Maj 1852, ang. den danske Tronfølge. -- Hans
Enke [[Ida Marie Bille]] var i en Del Aar Overhofmesterinde hos
Dronning Louise.
 
== Eksterne henvisninger ==
14.623

redigeringer