Obotritter: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KLBot2 (diskussion | bidrag) |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet, fra svensk wiki |
||
Linje 1:
[[fil:Niklot statue.jpg|thumb|Obotriternes [[Niklot]] (1090 – 1160)]]'''Obotritter''' (tysk: '''Abodritter''') var et [[vendisk]] og [[slaverne|slavisk]] folkeslag, som boede i [[Nordtyskland]] omtrent i det område, som i dag hedder [[Mecklenburg]]. Øst for dem boede [[wilzer]]ne. Obotritterne havde i mange år en tæt forbindelse til [[Danmark]] på godt og ondt.
Obotritterne boede i størstedelen af det nuværende [[Mecklenburg]] og det østlige [[Holsten]]. De var underinddelte i flere stammer, således vagrier og polaber i vest, varnover i øst, raroger mellem disse og [[drevjaner]] vest for [[Elben]]. Obotritterne var omgivne af fjender: i syd, vest og nord af [[saksere]] og [[daner]], i øst af slaviske [[Vendiske riger#Pommern|pomoraner]] og [[Vendiske riger#Den liutiziske alliance|liutizer]] ([[vender]], [[sorber]]).
Obotritterne bedrev en omfattende handel og sørøveri. Øen [[Fehmarn]] var i 1000-talet det centrale område for de slaviske sørøvere. Hver stamme blev styret af en fyrste.
Ofte forenede imidlertid flere stammer sig om en fælles fyrste. Stammerne inddeltes i kredse. I spidsen for hver kreds stod en [[župan]]. Hver kreds havde sin egen kredsstad, hvor folket samledes i urolige tider. Kredsstæderne var ofte omgivne af søer og moser. Sådanne kredsstæder var blandt andre [[Plön]], [[Schwerin]], [[Ratzeburg]], [[Dobin (borg)|Dobin]] (i [[Dobin am See]] ved [[Schweriner See]]) og [[Ilow]] (også ''Ilenburg'', i [[Neuburg]]).
Obotritternes religion lignede de andre slaviske stammers. De dyrkede især guden [[Svantevit]] i [[Arkona]] på [[Rügen]]. I historien fremtræder obotritterne først som [[Karl den Store]]s forbundsfæller i hans kampe mod saksere og vender. De anerkendte formelt [[franker]]nes overherredømme, men besejredes først i 955 af kejser [[Otto 1. (tysk-romersk kejser)|Otto 1.]]. Han tvang dem til at betale skat og at antage kristendommen. Flere gange gjorde de oprør, afbrændte [[Hamborg]], udryddede fuldstændigt kristendommen og nægtede tyskerne skat og tjenester. Fyrst Gottschalk var gift med en datter af den danske konge [[Sven Estridsen]]. Med dansk hjælp fik han gjort sig til herre over obotritterne. Han forsøgte på alle måder at indføre kristendommen men blev dræbt under et oprør i [[1066]]. Efter langvarige kampe mellem tyskere og slaver valgte obotritter og lutitser fyrsten Kruko fra [[Rügen]] som deres fælles hersker. Gottschalks søn, Henrik, søgte da bistand hos danskerne og dræbte Kruko omkring 1093 og udråbtes til konge i [[Lübeck]]. Snart omfattede hans vælde alene vagrierne. En tid efter Henriks død lykkedes det [[Knud Lavard]] at blive anerkendt som obotritternes overherre. Efter hans død i [[1131]] delte Henriks brorsøn Pribislav og [[Niklot af obotritterne]] magten. Tyskerne bekæmpede nu slaverne værre end nogen sinde før, og i løbet af 1100-tallet blev obotritterne næsten udryddede. Deres land blev tysk og kristent, hovedsagelig ved, at den saksiske hertug [[Henrik Løve]]s forestod en indvandring og kolonisering. Samtidig blev obotritterne angrebet nordfra af danskerne under [[Valdemar Sejr]].
Rester af slavisk sprog fandtes endnu ved Elben helt ind i 1700-tallet.
Den vigtigste kilde til Elbslavernes historie er præsten Helmolds "''Chronica slavorum''".
==Historie==
| |||