Sunnisme: Forskelle mellem versioner

162 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Content deleted Content added
{{kilde mangler}}
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 1:
{{kilder|dato=Uge 16, 2013}}
{{Islam}}
'''Sunni-islam''' (eller sunnisme, [[Arabisk (sprog)|arabisk]]: سنّة) er en af de to største trostolkninger indenfor [[islam]].<ref>Hvor [[Shiisme]] er den anden største trostolkning; opgjort i hele tal hvad (i kontekst af befolkningsgruppens i muslimske lande), tilkendegiver flertallet af muslimerne sig til sunnisme.</ref> Tilhængere af sunni-islam er kendt som sunnimuslimer og refererer ofte til sig selv som ''Ahl us-Sunnah wa-l-Jamā‘ah'', hvilket betyder "traditionens og menighedens folk". Sunnimuslimer udgør 70–80 procent af verdens muslimske befolkning.
 
== Historie ==
I den islamiske verden har politiske uenigheder ofte haft form af [[religion|religiøse]] konflikter.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Det tidligste eksempel på dette var 30 år efter [[Muhammed]]s død. Det islamske samfund havnede i en borgerkrig, som blev grundlaget for islams opdeling i tre retninger.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} En vigtig grund til denne første borgerkrigen var, at nogle oprørere i [[Irak]] og [[Egypten]] modsatte sig den tredje [[kalif]] og hans guvernører.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Efter at kaliffen var blevet dræbt, brød krigen ud i fuldt omfang mellem de forskellige grupper, der kæmpede om magten. Krigen endte med, at der blev skabt et nyt dynasti af kaliffer, der regerede fra [[Damaskus]].
 
Fire grupper brød med hovedstrømningen blandt muslimerne i denne periode, to af dem med et trosgrundlag som ligner det, vi i dag kender fra sunnimuslimerne. En af dem krævede, at attentatmændene, som havde dræbt den tredje kalif, skulle henrettes, og de blev kaldt [[shia]] (partisanerne) fra Uthman; den anden gruppe mente, at genoprettelsen af ro og orden var vigtigere, de blev kaldt shia af [[Ali]]. To andre grupper dukkede op som følge af konflikten. [[Khwarij]]gruppen mente at begge partisan-grupperne var vantro, mens [[Rawafidh]], som var mere ekstreme partisaner, helt afskrev de tidligere kaliffer.
 
== Sunnimuslimernes antal i udvalgte lande ==
Sunnimuslimerne (som også kaldes ''sunnitter'') udgør en majoritet i de fleste islamiske lande.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Herunder er en oversigt over de største muslimske landes procentvise andel af sunnimuslimer:{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
* [[Afghanistan]] – 80 % (20 % [[shia]])
Linje 47:
 
=== Grundlaget for sunnimuslimsk teologi ===
Nogle af sunnierne baserer deres religion på [[Koranen]] og Profeten Muhammads [[Sunna]].{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Mange andre grupper hævder også at følge Koranen og Sunnaen, men forskellen mellem sunnimuslimer og andre grupper er, at sunnierne følger den historiske sunnimuslimske lære fra de sidste 1400 år for derigennem at forstå Koranen og Profetens Sunna.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Den traditionelle sunnimuslimske forståelse af Koranen og Sunna er baseret på tre skoler inden for den sunnimuslimske teologi: [[Ashari]] og [[Maturidi]]
 
Mange selvstændige teologiretninger er blev udledt fra den sunnimuslimske retning og har startet nye retninger inden for islam. Disse retninger inkluderer blandt andet Kharijiterne, Mu'taziliterne, Jahmiterne, Murjiterne, Qadarierne og Wahhabierne. Selvom nogle af disse grupper refererer til sig selv som værende Sunni, så anser majoriteten af Sunnimuslimerne ikke disse grupper for at være Sunnier, men snarere afvigere, pga. deres afvigelse i spørgsmål om grundlæggende doktriner. Eksempelvis fordømmes flere af disse grupper i klassiske teologiske Sunni værker, såsom al-'Aqida al-Tahawiyya af Imam Abu Ja'far al-Tahawi, et af de mest anerkendte og udbredte værker der opsummerer Sunni troslære.
 
De fire lovskoler (''madhāhib''), [[Hanafi]], [[Maliki]], [[Shafi´i]] og [[Hanbali]], er til tider blevet misforstået som værende selvstændige religiøse retninger eller sekter. De fire lovretninger er baseret på fire tidlige islamiske lærdes teologiske arbejde: [[Abu Hanifa]], [[Malik]], [[Shafi'i]], og [[Ahmed bin Hanbal]]. Disse lærde var blandt andet kendt for deres kundskaber i forbindelse med tolkninger af Koranen og de islamiske bud. De blev berømte for deres store indsigt i islamiske spørgsmål i de muslimske lande. De havde kun forskellige holdninger til mindre spørgsmål om anvendelsen af enkelte principper inden for den islamiske religion, og var på ingen måde i opposition til hinanden.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Rent faktisk var tre af de fire elever hos hinanden. Ahmed bin Hanbal var elev hos Shafi`i, som var elev hos Malik såvel somMuhammad ibn al-Hasan, elev til Imam Abu Hanifa.
 
Tasawwuf eller [[sufismen]] bliver af flertallet af sunnimuslimerne anset for at være en integreret del af sunni-islam. Sufismen står for de mere åndelige aspekter af sunnimuslimernes hverdagsliv. Nogle af de mest kendte sufi-retninger er Qadiri, Naqshbandi, Shadhili, Chishti og Rifa‘i.
274.384

redigeringer