Snorri Sturluson: Forskelle mellem versioner

Han besøgte Norge for anden gang i [[1237]]–[[1239]]. Dette var delvis for at undgå at opholde sig på Island i Sturlingtiden. Ca 1230 var Snorris position i hjemlandet stærkt reduceret. I [[1232]] havde han forberedt en sag mod Kolbeinn den Unge, enkemand efter Snorris datter Hallbera, om arven efter Hallbera. Det endte med et [[forlig]] mellem parterne, hvori indgik en aftale om, at Kolbeins søster skulle giftes med Snorris søn Órækja. Efter forliget fortalte Sturla Þórðarson, at hans far, Snorris bror høvdingen Þórðr, havde udtalt: "Jeg har en mistanke om, at min bror Snorri har foretaget et vennebytte, og solgt sit venskab med Sigvatr (Snorris og Þórðrs bror) og Sturla (Sigvatrs søn), men accepteret Kolbeinns venskab." Allerede i [[1234]] kom det til et sammenstød mellem Snorri og Kolbeinn. Året efter kom det til åben konflikt mellem Snorri og hans bror Sigvatr og brorsønnen Sturla. Sturla var lige ankommet til Island som udsending for kong Håkon, i det ærinde at få Island underlagt Norge. Sturla fornyede sit venskab med farbroren Þórðr, men ikke med sin anden farbror, Snorri, som han tværtimod tvang til at flygte til Norge i 1237.<ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'', (s. 46-7)</ref>

 

 

== Digtning ==