Religion: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner version 7109228 af 78.143.82.242 (diskussion).
Linje 87:
I den europæiske [[renæssance]] ønskede et monoteistisk samfund at genskabe tabt storhed fra en polyteistisk kultur, hvilket førte til, at spørgsmålet om gudernes eksistens for første gang blev et seriøst emne. [[Descartes|René Descartes]] udviklede et logisk bevis på Guds eksistens, mens [[Blaise Pascal]] opsatte en [[rationel kalkule]] for at vise, at det var mest fordelagtig at tro på Gud (se [[Pascals trossats]]).
 
[[Immanuel Kant]] og [[Søren Kierkegaard]] mente at Guds eksistens ikke kunne bevises, og hævdede, at et [[trosspring]] var nødvendigt. Herved blev videnskab og religion endelig adskilt, og samtidig opstod den moderne forståelse af tro i form af "tro på eksistens". Dette åbnede filosofisk op for, at man kunne undlade at foretage dette trosspring for Gud, hvilket fritænkere og senere [[ateisme|ateister]] gjorde. Til(eller tanken omrettere, at teister og polyteister tager et trosspring, men ateister ikke gør, indvendes,undlod at idet ateister tror, at noget kom fra intet ved Big Bang, tager også de et trosspringgøre).
 
En række filosofiske strømninger i [[modernisme]]n opstod eller fik ny energi i kølvandet på denne ændring. Ingen af disse havde dog egenskaber, der gjorde at de kunne betegnes som religioner. Det nærmeste, man kommer, er [[sekulær humanisme]]. Det er meget få, der bekender sig til sekulær humanisme, men man kan argumentere for, at de værdier, sekulær humanisme står for, gennemsyrer de vestlige samfund i dag.