Wikipedia

Pjotr Ilitj Tjajkovskij: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Wikilinks og layout
Linje 9:
|Født =[[7. maj]] [[1840]]
|Død =[[6. november]] [[1893]]
|Oprindelse =[[Rusland|Russisk]]
|Instrument(er) =[[Klaver]]/Flygel[[flygel]]
|Genre(r) =Romantisk Klassik, [[Ballet]] og [[kammermusik]]
|Beskæftigelse =[[Pianist]], og Komponist[[komponist]]
|År aktiv =
|Pladeselskab =
Linje 23:
}}
 
'''Pjotr (Peter) Iljitj Tjajkovskij''' ([[7. maj]] [[1840]] – [[6. november]] [[1893]]) var en [[Rusland|russisk]], [[nationalromantisk]] [[komponist]]. Tjajkovskij komponerede både orkestermusik, operaer[[opera]]er, balletmusik[[ballet]]musik og [[kammermusik]] af høj kvalitet{{km}}.
 
Hans mest kendte værker er hans tre sidste nummererede symfonier[[symfoni]]er (4, 5 og 6), balletterne ''[[Svanesøen]]'', ''[[Nøddeknækkeren]]'' og ''[[Tornerose (ballet)|Tornerose]]'', 1. klaverkoncert og violinkoncerten, samt de mindre orkesterværker ''[[Slavisk March]]'', ''1812-[[1812-ouverture]]n'', ''Francesca da Rimini'', ''Italiensk [[Capriccio]]'' og [[Shakespeare]]-ouverturerne[[ouverture]]rne ''Romeo og Julie'', ''Hamlet'' og ''Stormen''. Dertil kommer operaerne Spader Dame og Jevgenij Onegin.
Stilistisk spænder hans musik fra de usædvanligt følelsesladede og dramatiske symfonier til den lette og indsmigrende balletmusik.{{km}}
 
Tjajkovskij var usædvanligt intelligent{{km}} og kunne f.eks. som 6-årig flydende [[Russisk (sprog)|russisk]], [[fransk (sprog)|fransk]] og [[tysk (sprog)|tysk]].{{km}} Efter råd fra faderen valgte han jurastudiet[[jura]]studiet, men da konservatoriet[[konservatorie]]t i [[Skt. Petersborg]] åbnede, kvittede han jobbet i justitsministeriet[[justitsministerie]]t og begyndte at studere komposition hos den europæiskinspirerede [[Anton Rubinstein]]. Tjajkovskij udviklede sin helt egen stil – langt fra den russisk-nationalistiske gruppe [[de mægtige fem]], men alligevel klart inspireret af den russiske folkemusik.
"Den dystre russer" levede et ulykkeligt og ensomt liv. Han prøvede at udfylde tomheden ved rejser, men når han var i Europa længtes han efter Rusland, og i Rusland længtes han efter Europa. [[Fil:Der junge Tschaikowski.jpg|thumb|right|Tjajkovskij som ung i 1874]] Meget sigende for Tjajkovskijs livsopfattelse er programmet for 1. sats af 4. symfoni (Skæbnesymfonien): En brutal og gennemtrængende skæbne ([[ledemotiv]]) fører til mismod og klage ([[hovedtema]]), hvorefter det drømmende [[sidetema]] luller os ind i en triumferende glæde, som så igen bliver afbrudt af skæbnetemaet. ▼
"Den dystre russer" levede et ulykkeligt og ensomt liv. Han prøvede at udfylde tomheden ved rejser, men når han var i [[Europa]] længtes han efter Rusland, og i Rusland længtes han efter Europa.
 
[[Fil:Der junge Tschaikowski.jpg|thumb|right|Tjajkovskij som ung i 1874]]
 
▲"Den dystre russer" levede et ulykkeligt og ensomt liv. Han prøvede at udfylde tomheden ved rejser, men når han var i Europa længtes han efter Rusland, og i Rusland længtes han efter Europa. [[Fil:Der junge Tschaikowski.jpg|thumb|right|Tjajkovskij som ung i 1874]] Meget sigende for Tjajkovskijs livsopfattelse er programmet for 1. sats af 4. symfoni (Skæbnesymfonien): En brutal og gennemtrængende skæbne ([[ledemotiv]]) fører til mismod og klage ([[hovedtema]]), hvorefter det drømmende [[sidetema]] luller os ind i en triumferende glæde, som så igen bliver afbrudt af skæbnetemaet.
 
{{Dagens_artikel | dato=7. maj 2005}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Pjotr_Ilitj_Tjajkovskij"