Lensmand: Forskelle mellem versioner

 

== Lensmændenes rettigheder og forpligtelser ==

Lensmanden havde i opdrag at indkræve Kronens afgifter i sit [[len]]s kreds og aflægge regnskab herfor. Til gengæld nød han med sin familie et personligt underhold på [[lensslot]]tet eller [[lensgård]]en foruden en række andre individuelt aftalte privilegier. Det var desuden deres opgave, når Kongen var på rejse, at opvarte majestæten så vel som [[hofsinde]]rne og deres følge, ofte i fællesskab med den nærmeste købstad, som blev aflagt besøg. Når Kongen reiste i embeds medfør skulde [[lensmændene modtage ham, og i mange [[lensbrev]]e var der fastsat et vist antal nætter, hvori de skulde beholde ham, og en lige pligt pålå også [[købstæderne, dog næppe alle.

 

En anden byrde, der påhvilede såvel [[købstæderne som [[lensmændene, var at ordne [[borgleje]], dvs.sørge for fast indkvartering for enkelte kongelige [[hofsinder]] eller krigere; det var en måde, hvorpå en mere varig forsørgelse af disse personer kunne ordnes; således lagdes gamle personer af denne art i borgleje som en slags [[alderdomsforsørgelse for dem; ligeledes lå hofsinder eller krigsfolk i borgleje for nogen tid, når Kongen ikke behøvede deres tjeneste.

 

De rettigheder, som [[lensmanden]] på Kronens vegne udøvede over selveierbønder på Kronens [[godser kunne meget let give anledning til misbrug og undertrykkelse. Der var dog også vidnesbyrd om gode [[lensmænd]], fx bestyrelsen af de kongelige [[godser]] i [[Odsherred]].

 

 

== Litteratur ==

'''Johannes Efraim Larsen:''' SAMLEDE SKRIFTER FØRSTE BIND: Yderligere Undersøgelse over Kong Christian II's Love. — Bidrag til de gamle danske Provindsiallovbøgers Histore. — To retshistoriske

Anmeldelser. — Retshistoriske Forelæsninger 1853—1855. Gyldendal 1857-61

 

== Andre betydninger ==