Lensmand: Forskelle mellem versioner

== Lensmanden som godsforvalter på de kongelige [[gods/godser]] ==

De rettigheder, som [[lensmanden]] på Kronens vegne udøvede over selveierbønder på Kronens [[godser kunne meget let give anledning til misbrug og undertrykkelse. Der var dog også vidnesbyrd om gode [[lensmænd]], fx bestyrelsen af de kongelige [[godser]] i [[Odsherred]].

Vidnesbyrd om magtmisbrug haves fra den latinske [[Forordning]] [[1282]]: ''»Alle Misbrug, der vare indførte mod Provindsens Love og Vedtægter, skulde afskaffes, især Bønderne ikke tvinges til at føre Kongens Victualier ud over [[Herredets Grændser, ikke til at bygge og istandsætte Møller, Gårde og Slotte videre, end fra gammel tid havde været Pligt, ikke til at levere Gæs og Høns o. s. v., mere end efter gammel Sædvane m. m.«''

[[Lensmanden hæftede personligt for at regnskabet stemmede og var derfor ofte presset til at lægge flere afgifter eller arbejdsbyrder på gårdene for at få sit eget regnskab til at stemme. De [[lensborg]]e, der var mest eftertragtede at bestyre var – efter [[Øresundstolden]]s indførelse – [[Kronborg]] og [[Helsingborg]]. Foruden gårde drev [[lensmand]]enlensmanden også møller og fiskedamme, [[Kongens Møller]] ved [[Bjergsted]] fx Andre årsager var de faktiske misbrug og undertrykkelser, der til dels var foranledigede ved det ubestemte i [[Landbolovene]]s affattelse, t. Ex. den almindelige og ubegrændsede [[hørigheds- og lydighedspligt]], som bønderne var underlagt.

Adelens [[birkeret]] samt [[hals- og håndsret]] kunde også jævnlig give anledning til udsugelser, som [[lensmand]]enlensmanden ikke var herre for at gribe ind i. En vigtig årsag til [[fæstebonde/fæstebønder]]nes slettere kår var sammenlægningen af [[bøndergods]] til større gårde, [[sædegård/sædegårde]], der blev drevet ved de omliggende [[fæstebønder]]sfæstebønders [[hoveri]].