Napoleon 1. af Frankrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sir48 (diskussion | bidrag) gendanner til seneste version ved yurikbot, fjerner hærværk fra 80.210.161.14 |
|||
Linje 19:
Det blev forholdet til Rusland, der blev begyndelsen til enden for Napoleon. Russerne havde ikke haft økonomisk fordel af fastlandsspærringen og begyndte at distancere sig fra ham, indtil de til sidst fremtvang et brud 1812. Samme år foretog han et stort felttog til Rusland, hvor han besatte Moskva, men russerne afbrændte byen og ødelagde forsyningsmulighederne, således at han måtte føre hæren tilbage, hvorunder størstedelen af den gik tabt af kulde og sult (kun ca. 85.000 af 610.000 mand kom hjem). Dette blev signalet til åbent oprør i Tyskland, og skønt han vandt flere store sejre, blev han omsider besejret ved [[Leipzig]] 1813, hvorefter hans herredømme brød sammen. De allierede invaderede Frankrig, hær og politikere faldt fra, og april 1814 blev han tvunget til at abdicere og tog herefter ophold på [[Elba]], hvor han styrede som en slags lokalfyrste. 1815 forsøgte han et come-back som kejser, gik i land i Sydfrankrig og satte sig i spidsen for de tropper, der var blevet sendt af sted for at fange ham. På kort tid lykkedes det ham at sikre sig magten i Frankrig (regeringsperioden kaldes [[de 100 dage]]), at opstille en ny hær og at indlede kampen mod de samlede, europæiske magter. Ved [[Waterloo]] led hans hær det endelige nederlag i juni, han blev fanget på ny og døde i [[1821]] som deporteret på øen [[Sankt Helena]] i det sydlige [[Atlanterhavet|Atlanterhav]]. Der har, især i de senere år været vedholdende rygter om, at han blev myrdet på initiativ af den franske regering. Påstande om arsenikforgiftning har været fremført, men er hver gang blevet afvist som usikre og utilfredsstillende. Den officielle dødsårsag var kræft. 1840 overførtes hans lig til Frankrig, hvor hans sarkofag nu findes i [[Invalidekirken]].
ääÇõã ëŗ===Bedømmelsen===
Napoleon er én af nyere tids mest omdiskuterede politiske skikkelser, af sine tilhængere hyldet som militærgeni og nationalhelt, af modstandere fordømt som magtmenneske og diktator. Der hersker næppe tvivl om, at han er blandt verdenshistoriens største generaler, på linje med [[Alexander den Store]], [[Hannibal]] og [[Julius Cæsar]]. Hans styrke lå i hans talent for lynkrig, hvor modstanderen overraskedes og uskadeliggjordes ved afgørende slag, ligesom han udviklede anvendelsen af ildvåben i kamp. Han viste også personligt mod og havde en glimrende evne til at virke som soldaternes ven. Også som administrator og statsleder var han praktisk og dygtig, selv om hans styrke nok mere lå på det militære felt. Derimod er meningerne langt mere delte om hans person og politiske mål. Han har ofte været
===Familieforhold===
| |||