Kinas kommunistiske parti: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Brandsen (diskussion | bidrag) m udvider |
||
Linje 1:
[[Fil:Danghui.svg|200px|right|thumb|Partiets emblem]]
'''Kinas kommunistiske parti''' ([[simplificeret kinesisk]]: 中国共产党, [[traditionel kinesisk]]: 中國共産黨, [[pinyin]]: Zhōngguó Gòngchǎndǎng) er det styrende [[politik|politiske]] [[politisk parti|parti]] i [[Folkerepublikken Kina]]. Partiet blev stiftet i 1. juli [[1921]]<ref>[http://www.chinatoday.com/org/cpc/ China Today, The Communist Party of China (CPC, CCP)]</ref>, i efterdønningerne af [[4. maj-bevægelsen]]. Den kinesiske intelligentsia debatterede, gennem bøger og journaler, Europa's socialistiske ideer, herunder [[Bolsjevik|bolshevismen]]. <ref>{{harvtxt|Huang|1965|p=8}}</ref> Det var en kontakt mellem [[Komintern]] og [[Li Dazhao]] i maj 1920 som førte til partiets stiftelse, og samtidige indlemmelse i det internationale netværk af kommunistiske partier (Komintern). <ref>{{harvtxt|Spence|1990|p=320}}</ref> Partiet blev kortvarigt allieret med [[Guomindang]], under [[Sun Yat-sen]], afbrudt efter [[Shanghai-massakren]] i 1927. <ref>{{harvtxt|Spence|1990|p=357}}</ref> Herefter var landet i borgerkrig indtil 1. oktober 1949, da Mao Zedong erklærede grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina.▼
'''Kinas kommunistiske parti''' ([[simplificeret kinesisk]]: 中国共产党, [[traditionel kinesisk]]: 中國共産黨, [[pinyin]]: Zhōngguó Gòngchǎndǎng) er det styrende [[politik|politiske]] [[politisk parti|parti]] i etpartistaten [[Folkerepublikken Kina]].
▲
Fra [[1960'erne]] og frem til [[Mao Tse-Tung]]s død var KKP en væsentlig inspirationskilde for den internationale [[kommunisme]]. Partiet udviklede en politik og et sæt idéer, kendt som [[maoisme]], der i 1960'erne og [[1970'erne]] repræsenterede en gren af kommunismen, der var i opposition til [[Sovjetunionen]]s kommunisme. Efter Maos død i 1976 og [[Deng Xiaoping]]s magtovertagelse bevægede partiet sig i retning af "kommunisme med kinesiske kendetegn", der forandrede den kinesiske ideologi i retning af en mere åben [[markedsøkonomi]]. Ingen ledere af Kina har siden Mao haft den samme grad af [[personkult]] omkring sig, og den politiske linje for Kinas kommunistiske parti er en forhandlet position, hvor en stor venstrefløj betragter store dele af den førte politik som kapitalistisk. ▼
▲Fra [[1960'erne]] og frem til [[Mao Tse-Tung]]s død var KKP en væsentlig inspirationskilde for den internationale [[kommunisme]]. Partiet udviklede en politik og et sæt idéer, kendt som [[maoisme]], der i 1960'erne og [[1970'erne]] repræsenterede en gren af kommunismen, der var i opposition til [[Sovjetunionen]]s kommunisme. Efter Maos død i 1976 og [[Deng Xiaoping]]s magtovertagelse bevægede partiet sig i retning af "kommunisme med kinesiske kendetegn" (også omtalt som "socialisme med kinesiske særpræg"), der forandrede den kinesiske ideologi i retning af en mere åben [[markedsøkonomi]]. Ingen ledere af Kina har siden Mao haft den samme grad af [[personkult]] omkring sig, og den politiske linje for Kinas kommunistiske parti er en forhandlet position, hvor en stor venstrefløj betragter store dele af den førte politik som kapitalistisk.
I dag søger mange kinesere med videregående uddannelser optagelse i KKP. Mange mener, at dette hænger sammen med økonomiske fordele forbundet med medlemskabet. Også [[Jiang Zemin]]s åbning af partiet for virksomhedsledere har medvirket til at ændre partiets sammensætning.
Line 7 ⟶ 10:
KKP støtter fortsat en [[etpartistat]], men mange observatører finder, at partiet kun i begrænset omfang kan betegnes som et [[marxisme|marxistisk]] parti. Mange mener, at partiet i stigende grad legitimerer sit eget lederskab med nationalisme frem for med marxisme. Især bevægelserne for taiwanesisk selvstændighed og tibetansk selvstændighed har været kritiske, ligesom forholdet til [[Japan]] ved flere lejligheder er blevet presset af den kinesiske [[nationalisme]].
Med mere end 80 millioner medlemmer anses partiet for det største parti i verden. Partiet har sit hovedkvarter i [[Zhongnanhai]] i [[Beijing]], hvor også regeringen har sæde. Partiets højeste myndighed mellem folkekongresserne er [[Centralkomiteen for det kinesiske kommunistparti|centralkomitéen]], [[Politbureauet for det kinesiske kommunistparti|politbureauet]] og [[Det kinesiske kommunistpartis politbureaus stående komite|politbureauets stående komite]].
== Noter ==
| |||