Funktionær: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ikke en stillingsbetegnelse, men en benævnelse fra ansættelsesretten |
præcisering |
||
Linje 1:
En '''funktionær''' er en [[lønmodtager]], som er ansat i en tjenestestilling, primært inden for [[handel]]- og [[kontor]]området, eller som udfører lagerarbejde eller tekniske eller kliniske bistandsydelser, jf. funktionærloven § 1 litra a) til d). Funktionærstatus medfører at [[lønmodtager]]en erhverver visse rettigheder i forhold til sin arbejdsgiver, f.eks. et fastlagt opsigelsesvarsel i forbindelse med fratrædelse, afhængigt af ansættelsesforholdets varighed. Funktionærer har desuden krav på at afskedigelse skal være sagligt begrundet.
Funktionærstatus erhverves automatisk iht. funktionærloven, som udover krav til typen af arbejdsfunktion, også specificerer at lønmodtageren skal være ansat gennemsnitligt mere end 8 timer om ugen for at være omfattet af loven. Desuden kræves det, at der er tale om en ikke-ledende stilling, dvs. den ansatte skal være underlagt en overordnets instruktioner for arbejdets udførelse, jf. funktionærloven §§ 1 stk. 1 og 2.
Funktionærstatus er præceptiv, dvs. den ansatte er automatisk omfattet af loven, blot vedkommendes ansættelsesforhold lever op til lovens minimumskrav. Det er derfor ikke muligt at fraskrive sig sin status som funktionær. I en ansættelseskontrakt er det muligt at aftale, at en medarbejder, hvor ansættelsesforholdet ikke lever op til lovens minimumskrav, alligevel omfattes af funktionærlovens beskyttelse. Omvendt er det ikke muligt at fratage en ansat sine funktionærrettigheder, da disse automatisk erhverves iht. loven blot lovens minimumskrav er opfyldt.
| |||