Stavanger Domkirke: Forskelle mellem versioner

=== Koret ===

[[Fil:Eirik Magnusson.JPG|thumb|120px|left|float|Hoved med konge[[krone (hovedbeklædning)|krone]] i koret, formentlig kong [[Erik 2. Magnusson|Erik Magnusson]].]]

 

Frem til branden i 1272 havde kirken et kvadratisk romansk kor med en sidelængde på 11,5 m. Det er fastslået ved de undersøgelser, som er foretaget af fundamentrester i krypten under koret. Åbningen mod skibet var på 3,4 m. Efter branden blev dele af østvæggen og det romanske kor revet ned. Koret blev forlænget til en indvendig længde på 20,5 m, og bredden indvendig er 8 m. Det blev også bygget i en ny stilart – [[gotisk stil|gotikken]]. Der blev opført to tårne mod øst, og korets åbning mod skibet blev øget til 5,8 m under restaureringen i 1860'erne. Før restaureringen var der en mindre åbning med en halvbue øverst.

 

Så snart man kommer ind i koret, er der på nordsiden en lille trappe med en dør til et snævert ottekantet tårn, der kun kan ses ude fra. Tårnet har en trappe med 25 trin, og det var tidligere muligt at fortsætte i en trætrappe til hen midt over koret og derfra til de to tårnrum over sakristierne.

 

Loftsrummene kan have været brugt som lagerrum til kostbarheder, men det er usikkert. Ved restaureringen på loftet i 1866<ref> Stavanger Amtstidende 20. november 1866</ref> blev der fundet en messehagel eller korkappe på loftet, men uden at det blev fortalt, hvor loftet lå. Kappen har et billede, som er tolket til at være af sankt Svithun. Brøgger<ref> Brøgger, 1915, side 101.</ref> skrev, at den var et norsk klosterarbejde fra 1400-tallet. Haug<ref> Haug, 2005, side 54</ref> mente, at den var fra omkring 1520. Den er omsyet til et alterforhæng (antemensale). Den er nu udstillet på Stavanger Museum, og det kan være, at den kom fra [[Hospitalkirken i Stavanger]].

 

Alterlysestagerne fra 1660-tallet blev solgt på i 1860'erne. Der var også tidligere en høj altertavle med udskårne figurer, som dækkede en stor del af vinduet. I november 1853 kom en "gal" mand ind og skar tavlen i stykker.<ref> Erichsen, PA110, nummer 20, side 175</ref> Derefter blev der indsat en kopi af [[Bertel Thorvaldsen]]s kristusstatue i [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]] i [[København]]. I 1866 blev den flyttet til [[Sankt Petri Kirke|Petrikirken]].

 

=== Tårnene ===