August Wilhelm Ambros: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mere {{wikify}} - desværre
m fjerner {{wikify}} indsætter {{sprog}}
Linje 1:
{{wikifysprog}}
[[Fil:Ambros August Wilhelm 1862.jpg|thumb|August Wilhelm Ambros 1862.]]
'''August Wilhelm Ambros''' ([[17. november]] [[1816]] ved [[Prag]] - [[28. juni]] [[1876]] i [[Wien]]) var en [[østerrig]]sk [[musik]][[forfatter]].
 
Han måtte efter sin faders ønske gå embedsvejen og blev også i [[1840]] østrigsk [[embedsmand]]; men i stilhed havde han, navnlig påvirket af moderen, en søster til den udmærkede musikhistoriker Kiesewetter, dyrket [[musik]]ken og begyndte snart at skrive i Schumann’s »Neue Zeitschrift«, ligesom han optrådte som [[komponist]]. Det var dog først i [[1856]], at August navn blev almindelig bekendt, da han besvarede Hanslick’s Skrift: »Vom Musikalisch-Schönen« med den lille [[bog]]: »Die Grenzen der Poesie und Musik«, der fremkaldte de heftigste angreb på August, men også skaffede ham mange venskaber, frem for alle Fr. Liszt’s, hvem han tilegnede sin [[1860]] udgivne, brogede, åndfulde bog »Culturhistorische Bilder aus dem Musikleben d. Gegenwart«, et arbejde, der vakte megen opsigt og blev den nærmeste anledning til, at August fra forlæggerfirmaet F. E. C. Leuckart modtog en opfordring til at skrive en Musikkens Historie. Hele resten af sit liv anvendte August på at gøre studier til dette værk, dels i Wiens biblioteker, dels på hyppige [[rejse]]r til [[Italien]], og til at udarbejde det; desværre nåede han ikke at fuldføre det. 1.-3. Bind udkom [[1862]]-[[1868|68]], 4. Bind (Palestrina’s Tid og Overgangen til den nyere Musik) først efter August død ([[1878]]). I et 5. Bind har O. Kade givet et uddrag af August store materialsamling, og W. Langhans har endelig som en art fortsættelse i to Bind meddelt en oversigtsmæssig skildring af Musikkens Historie i [[17. århundrede|17.]], [[18. århundrede|18.]] og [[19. århundrede]]. – August var imidlertid i [[1869]] blevet meddirektør ved [[Prag]]-[[Konservatorie]]t, og fra [[1872]] til sin død var han [[professor]] ved konservatoriet i [[Wien]]. Hans navn er hovedsagelig knyttet til hans Musikhistorie, et af hovedværkerne på dette område; ved siden deraf kan endnu nævnes [[Essay]]-Samlingerne »Bunte Blätter« ([[1872]] og [[1874|74]]) og af hans talentfulde, men mindre betydende kompositioner 3 [[Messe (musik)|Messer]], et [[Stabat Mater]], en [[symfoni]], en bøhmisk [[opera]], foruden [[klaver]]- og [[sang]]kompositioner.
Han måtte efter sin faders ønske gå embedsvejen og blev også
1840 østerrigsk Embedsmand; men i Stilhed
havde han, navnlig paavirket af Moderen, en
Søster til den udmærkede Musikhistoriker
Kiesewetter, dyrket Musikken og begyndte snart
at skrive i Schumann’s »Neue Zeitschrift«,
ligesom han optraadte som Komponist. Det var dog
først 1856, at A.’s Navn blev almindelig bekendt,
da han besvarede Hanslick’s Skrift: »Vom
Musikalisch-Schönen« med den lille Bog: »Die
Grenzen der Poesie und Musik«, der fremkaldte de
heftigste Angreb paa A., men ogsaa skaffede
ham manges Venskab, frem for alle Fr. Liszt’s,
hvem han tilegnede sin 1860 udgivne, brogede,
aandfulde Bog »Culturhistorische Bilder aus dem
Musikleben d. Gegenwart«, et Arbejde, der vakte
megen Opsigt og blev den nærmeste Anledning
til, at A. fra Forlæggerfirmaet F. E. C. Leuckart
modtog en Opfordring til at skrive en Musikkens
Historie. Hele Resten af sit Liv anvendte
A. paa at gøre Studier til dette Værk, dels i
Wiens Biblioteker, dels paa hyppige Rejser til
Italien, og til at udarbejde det; desværre naaede
han ikke at fuldføre det. 1.-3. Bd udkom
1862-68, 4. Bd (Palestrina’s Tid og Overgangen
til den nyere Musik) først efter A.’s Død (1878).
I et 5. Bd har O. Kade givet et Uddrag af A.’s
store Materialsamling, og W. Langhans har
endelig som en Art Fortsættelse i to Bd meddelt
en oversigtsmæssig Skildring af Musikkens
Historie i 17., 18. og 19. Aarh. – A. var imidlertid
1869 blevet Meddirektør ved Prag-Konservatoriet,
og fra 1872 til sin Død var han Professor ved
Konservatoriet i Wien. Hans Navn er
hovedsagelig knyttet til hans Musikhistorie, et af
Hovedværkerne paa dette Omraade; ved Siden deraf
kan endnu nævnes Essay-Samlingerne »Bunte
Blätter« (1872 og 74) og af hans talentfulde, men
mindre betydende Kompositioner 3 Messer, et
Stabat mater, en Symfoni, en bøhmisk Opera,
foruden Klaver- og Sangkompositioner.
 
== Kilder ==