Karen Andersdatter: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m migrateToWikidata at d:q2414829
m fjerner {{wikify}}
Linje 1:
'''Karen Andersdatter''' (død [[1673]]) var [[Christian 4.]]’s [[frille]]. Karen Andersdatter fik to (måske tre) børn med [[Christian 4.]]
{{wikify}}
 
Hendes fader, Anders Hansen, var [[skriver]] på [[Bremerholm]]. Ifølge de sparsomme og ikke meget pålidelige efterretninger om hende skal hun have været forlovet med [[præst]]en Niels Simonsen Glostrup, men Christian IV forelskede sig i hende og førte
'''Karen Andersdatter''' fik to (måske tre) børn med [[Christian 4.]]
hende i begyndelsen af [[1613]] hjem på [[slot]]tet fra et [[bryllup]]sgilde, hvor han havde danset med hende.
 
Hun fødte [[konge]]n en eller to døtre og i [[1615]] sønnen [[Hans Ulrik Gyldenløve]]. Efter tre år ved [[hoffet]] forlod hun det, vistnok som følge af det [[ægteskab]], kongen indgik med [[Kirsten Munk|Kirstine Munk]]. Imidlertid sørgede han dog for Karen ved at forlene hende med øen [[Hven]] og tilstå hende en årlig [[pension]] og et par [[gård]]e i [[København]]. [[1640]] hed det sig, at hun skulle giftes med en studeret person: Niels Nelausen. I sin forbitrelse over det fratog kongen hende Hven og
Karen Andersdatter (død 1673) var Christian IV’s
søgte at få fat på hendes »Junker Snarensvend«, og forbindelsen måtte derfor opgives, hvilket atter formildede kongen, som forhøjede hendes årpenge, ja kort før sin død befalede, at de herefter skulle udredes af statskassen. Skønt efterfølgeren stadfæstede denne bestemmelse, havde hun dog i de følgende trange tider ondt ved at få sine [[penge]], der udeblev i flere år, så at hun led megen
frille.
 
Hendes fader, Anders Hansen, var skriver
på Bremerholm. Ifølge de sparsomme og ikke meget
pålidelige efterretninger om hende skal hun have
været forlovet med præsten Niels Simonsen Glostrup,
men Christian IV forelskede sig i hende og førte
hende i begyndelsen af 1613 hjem på slottet fra et
bryllupsgilde, hvor han havde danset med hende.
 
Hun
fødte kongen en eller to døtre og i 1615 sønnen [[Hans Ulrik Gyldenløve]]. Efter tre år ved hoffet forlod hun det, vistnok som følge af det
ægteskab, kongen indgik med [[Kirsten Munk|Kirstine Munk]]. Imidlertid
sørgede han dog for Karen ved at forlene hende med
øen [[Hven]] og tilstå hende en årlig pension og et par gårde i
København. 1640 hed det sig, at hun skulle giftes
med en studeret person: Niels Nelausen. I
sin forbitrelse over det fratog kongen hende Hven og
søgte at få fat paa hendes »Junker Snarensvend«,
og forbindelsen måtte derfor opgives, hvilket atter
formildede kongen, som forhøjede hendes
årpenge, ja kort før sin død befalede, at de herefter
skulle udredes af statskassen. Skønt efterfølgeren
stadfæstede denne bestemmelse, havde hun dog i de
følgende trange tider ondt ved at få sine penge,
der udeblev i flere år, så at hun led megen
nød.
 
En familietradition fortæller, at en øjenoperation i 1[[653]] gengav hende synet, efter at hun havde været berøvet det i 37 [[år]]; men om den fulde pålidelighed heraf er der måske grund til at tvivle. Hun døde [[1673]] i København.
En familietradition fortæller,
at en øjenoperation i 1653 gengav hende synet, efter
at hun havde været berøvet det i 37 år; men om den
fulde pålidelighed heraf er der måske grund til
at tvivle. Hun døde 1673 i København.
 
== Litteraturhenvisninger ==