Kammertonen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Toen interval ændret, så det passer med frekvenserne
Linje 5:
Indtil 1800-tallet har kammertonen varieret meget mellem forskellige egne, forskellige instrumenter og til forskellige tider. Man kan i dag se disse forskelle ved at studere de redskaber, der tidligere blev brugt til stemme efter. Man har f.eks. en [[England|engelsk]] stemmefløjte, som har sat [[A]] til 380 Hz, mens de orgler, som [[Johann Sebastian Bach]] spillede på i [[Hamburg]], [[Leipzig]] og [[Weimar]], var stemt med [[A]] til 480 Hz; det er en forskel på lidt mere end to heltoner (stor [[terts]]).
 
Behovet for at standardisere kammertonen, i det mindste inden for en by eller et land, blev efterhånden mere påtrængende, og som et redskab til at fastholde en kammertone blev [[stemmegaffel|stemmegaflen]] udbredt.
 
Men et er at have et redskab at stemme med, noget andet er at få etableret en standard. I løbet af 1700-tallet begynder kammertonen dog at lægge sig i området fra 400 til 450 Hz samtidig med, at der sker en glidende stigning i frekvensen, fordi den højere tone giver en lysere klang, som falder i tidens smag. Fmtl. af hensyn til strygerklangen.