Bygningsautomatik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 12 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q1149653 |
Tilføjet kapitel om anvendelsesmuligheder |
||
Linje 2:
BAS kernefunktionaliteter holder bygningens klima indenfor et specificeret interval, yder belysning baseret på en tidsplan, og overvåger systemydelse og enhedsfejl og yder email og/eller tekstbeskeder til bygningens tekniske personale. BAS funktionaliteten reducerer bygningens energi- og vedligeholdelses-udgifter når sammenlignet med en ikke-styret bygning. En bygning styret af et BAS refereres ofte som en [[intelligent bygning]].
Der findes mange varianter af BAS, og funktionaliteten kan række fra styring af enkelte komponenter, og til detaljeret styring af alle energiforbrugende ting i bygningen. Ofte styres ventilation, varmeinstallationer og adgangskontrol via BAS, men systemerne kan også udvides til at omfatte alarmer, vinduesstyring, solafskærmning, pumpesystemer, dør-automatikker, elevatorer, elforsyning, energimåling, kølesystemer og stort set alt andet elektrisk, ned til enkelte stikkontakter og lamper, hvis man har ønske derom. Samtidig er der mulighed for at logge data i systemet.
Ofte er der dog ønske om at adskille nogle af systemerne, eksempelvis af sikkerhedsmæssige årsager eller af hensyn til redundans.
Typisk kan der spares 10-20% af forbruget i en bygning ved installation af BAS, og samtidig kan nedbrud nogle gange forudses, på grund af logfilerne - eksempelvis hvis en motorventil begynder at fungere dårligt.
==Topologi==
Det fleste boligautomations datanet består af en ''primær'' og ''sekundær'' [[Bus (datakommunikation)|bus]] som forbinder højniveaustyreenheder (for det meste specialiseret til bygningsautomatik, men kan være alsidige [[programmerbar logikkontroller]]e) med højniveaustyreenheder, [[input/output]] enheder og [[brugergrænseflade]]r (f.eks. [[indtastningsenhed]]er og/eller [[Elektronisk udlæsningsenhed|elektroniske udlæsningsenheder]]).
Den primære og sekundære bus kan eksempelvis være [[BACnet]], [[optisk fiber]], [[ethernet]], [[ARCNET]], [[RS-232]], [[EIA-485|RS-485]] eller et [[trådløst datanet]].
De fleste styringsenheder er [[Proprietært hardware|proprietær]]. Hvert firma har sine egne styringsenheder til specifikke anvendelser. Nogle et designet med begrænset funktionalitet: for eksempel, en simpel ''Packaged Roof Top Unit''. Andre er designet til at være fleksible. De fleste har proprietær software som virker med [[ASHRAE]]s åbne protokol [[BACnet]] eller den åbne protokol [[LonTalk]].
Nogle nyere bygningsautomation og belysningsstyringsløsninger anvender trådløs åbne mesh standarder (såsom [[ZigBee]]). Disse systemer kan yde interoperabilitet, hvilket tillader brugerne at bruge enheder fra forskellige producenter, og til at give integration med andre kompatible bygningsstyresystemer.
Input og output er enten [[analog kredsløb|analog]]e eller [[digital]]e (nogle firmaer benævner det sidste [[binær data|binær]]).
| |||