Varde Bank: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m udvider
Linje 1:
'''Varde Bank''' var en [[Danmark|dansk]] [[bank]] stiftet [[23. august]] [[1872]] i [[Varde]]. I [[1993]] gik banken konkurs og var på daværende tidspunkt Danmarks 9. største pengeinstitut.
 
==Historie==
== Varde Banks start i 1872 ==
Den velanskrevne købmand Søren Thomsen valgtes som bogholder og kasserer. Da købmand og direktør i Varde Bank C. Cohn i 1874 flyttede til Stockholm, blev Søren Thomsen foreslået som ny direktør, og denne dobbeltrolle skulle få katastrofale følger for Varde Bank.
 
=== Varde BanksDen første konkurs i 1885 ===
Hvad ingen troede muligt var, at Søren Thomsen via sin dobbeltrolle havde mulighed for at lave fingerede [[lånebevis]]er og [[Veksel (dokument)|veksler]].
 
Rygterne svirrede i flere år, for det kunne ikke være sandt, men i 1885 blev det afsløret, at Søren Thomsen havde bedraget Varde Bank for 273.284 kr., et i datiden ganske anseeligt beløb. Aktiekapitalen var tabt 2 gange, og Varde Bank var gået konkurs.
at Søren Thomsen havde bedraget Varde Bank for 273.284 kr., et anseeligt beløb.
Aktiekapitalen var tabt 2 gange, og Varde Bank var konkurs.
 
16. september 1885 indsatte en gruppe velhavere penge som aktiekapital og reservefond. Varde Bank skulle reddes for enhver pris, og ingen måtte miste deres penge. Takket være deres risikable indsats blev banken reddet fra konkurs. Senere viste det sig, at købmand Søren Thomsen, der var ung, initiativrig og succesrig, ikke havde nok driftskapital, men havde måttet låne til dyre renter. Det var skruen uden ende, og grundlaget for svig var til stede.
 
=== Fiskernes bank ===
Senere viste det sig, at købmand Søren Thomsen, der var ung, initiativrig og succesrig, ikke havde nok driftskapital, men havde måttet låne til dyre renter. Det var skruen uden ende, og grundlaget for svig var til stede.
Banken oprettede en filial i Esbjerg og derefter en lille filial på fiskerihavnen i Esbjerg, der betjente fiskerne. Esbjerg havde på den tid 600 fiskekuttere, hvoraf de 400 var finansieret i Varde Bank. Det var et eksporterhverv man støttede, og det gik godt, da fiskeriet var inde i en højkonjunktur.
 
Senere flyttedes hovedsædet til Esbjerg – og hermed startede bankens nedtur. Fra at være en bank for Varde og omegn, hvor man kendte kunderne, og hellere havde mange små lånere end få store, gjorde man det nu anderledes. Målet var at blive en regional storbank, hvilket lykkedes i løbet af [[1980'erne]], hvor Varde Bank sad på en betydelig del af markedet i [[Sydvestjylland]]. Tillige overtog banken den skrantende og langt mindre [[Esbjerg Bank]] i [[1991]]. Efter at have ejet 10% af aktiekapitalen i [[Ringkjøbing Landbobank]] siden [[1989]], meddelte Varde Bank i [[1991]] [[Københavns Fondsbørs]] at man nu ejede 36%, og at man havde til hensigt at skabe et stort vestjysk pengeinstitut. De planer havde man imidlertid ikke hørt om i Ringkøbing.
== Varde Bank blev fiskernes bank ==
Banken oprettede en filial i Esbjerg på Kongensgade 62 og derefter en lille filial på
fiskerihavnen i Esbjerg, der betjente fiskerne. Esbjerg havde på den tid 600 fiskekuttere, hvoraf de 400 var finansieret i Varde Bank. Det var et eksporterhverv man støttede, og det gik godt, da fiskeriet var inde i en højkonjunktur.
 
Sideløbende med de store regionale visioner var bankens ledelse fast besluttet på at udvide aktiviteterne til resten af Danmark. Der blev åbnet afdelinger i [[København]], [[Odense]], [[Aalborg]], [[Århus]] og Randers – og sågar [[Hamborg]]. Konceptet blev kaldt "engrosbank". Fokus for disse nye afdelinger var rettet mod erhvervslivet snarere end privatkunder. Desværre betød det at der blev skabt kontakter til en række meget risikovillige "entreprenører" og givet lån og kreditter til deres risikable storprojekter. Efter at have haft nulresultater siden 1986, hvilket ikke afveg fra sektoren som helhed, havde banken i 1991 lån til finansieringsvirksomhed og ejendomsadministration, som udgjorde over 40 % af bankens samlede udlån. Det var mere end dobbelt så meget som hele pengeinstitutsektoren i Danmark.<ref>[http://www.finansforbundet.dk/Publikationer/Magasinet%20Finans%2004%202009.pdf Magasinet Finans, april 2009]</ref>
== Varde Bank flyttede hovedkontoret fra Varde til Esbjerg ==
Her startede bankens nedtur.
 
Bankens krise tog til i foråret [[1992]]. Her vedtog direktionen en handlingsplan, der betød, at [[aktiekapital]]en blev udvidet med 75 millioner kroner i september 1992.
Fra at være en bank for Varde og omegn, hvor man kendte kunderne, og hellere havde mange små lånere end få store, gjorde man det nu anderledes. Målet var at blive en regional storbank, hvilket lykkedes i løbet af 1980'erne, hvor Varde Bank sad på en betydelig del af markedet i Sydvestjylland.
 
Tillige overtog banken den skrantende "lillebror" [[Esbjerg Bank]] i 1991.
Det løste imidlertid ikke bankens problemer. I efteråret 1992 søgte Varde Bank Finanstilsynet om tilladelse til at overtræde [[solvens]]kravene. I modsat fald ville banken lukke øjeblikkeligt. Tilsynet gav Varde Bank dispensation, men da havde både udenlandske og danske banker reelt lukket for [[likviditet]]sstrømmen til Varde Bank. Hensættelsesbehovet var blevet stadig større gennem efteråret. Med den omsiggribende finansielle krise vil ingen af de øvrige danske banker påtage sig problemerne i Varde Bank. Dermed var [[konkurs]]en en realitet.
Sideløbende var bankens ledelse fast besluttet på at udvide aktiviteterne til resten af Danmark. Der blev startet afdelinger i såvel København, Århus og Hamborg som en række større byer (Odense, Aalborg, Randers) under et koncept som blev kaldt "engros bank". Fokus for disse nye afdelinger blev rettet mod erhverv og investering end mod privatsegmentet. Desværre betød det at der blev skabt kontakter til en række meget risikovillige "entreprenører" og givet lån og kreditter til deres risikable storprojekter.
Slutresultatet af de mange risikable udlån blev, at banken gik konkurs. Det gamle ordsprog med at "det er så sikkert som Varde Bank" fik dermed en helt anden betydning!
 
== Varde Bank-sagen ==
I[[Nationalbanken]] var i løbet af efteråret [[1992]] blevblevet detklar for [[Nationalbanken]] klartover, at Vardedet Bankvar havdenødvendigt behov formed en restrukturering (læsaf notenVarde herunder)Bank. I samarbejde med [[Finanstilsynet]] og med de – angiveligt noget modvillige – fire største banker og tre regionalbanker etableredes et garantikonsortium. I november 1992 stillede dette konsortium en garanti på 750 mio. kr. for Varde Bank, ligesom Nationalbanken i slutningen af [[1993]] mod statsgaranti stillede en [[kassekredit]] på 4,4 mia. kr. til rådighed for Varde Banks afviklingsselskab, VB Finans. Hensigten var at sikre en ordnet afvikling af aktiviteterne.
 
Samtidig med konkursboets afslutning blev statens garanti for trækningsretten på 4,4 mia. kr. frigivet, ligesom konkursboet frigav garantien på 750 mio. kr., hvoraf Nationalbanken hæftede forud for de øvrige garanter med 250 mio. kr. Hverken staten eller de øvrige garanter kom dermed til slut til at bidrage økonomisk til den endelige afvikling af Varde Bank. De 23.000 aktionærer i bankede mistede derimod deres investerede midler. Ved konkursen havde Varde Bank en [[markedsandel]] i Sydvestjylland på 30-40%.<ref>Magasinet Finans, april 2009</ref>
 
Banken kom ud af regnskabsåret 1993 med tab på over 900 millioner kroner, hvoraf tab og hensættelser på ejendomsengagementer og grunde udgjorde de 700 millioner.<ref>Magasinet Finans, april 2009</ref>
Det lykkedes ikke at holde Varde Bank oven vande og Sydbank Sønderjylland (den senere [[Sydbank]]) overtog 1. januar 1994 de fleste af Varde Banks sunde aktiviteter.
 
Det lykkedes ikke at holde Varde Bank oven vande og Sydbank Sønderjylland (den senere blot [[Sydbank]]) overtog [[1. januar]] [[1994]] de fleste af Varde Banks sunde aktiviteter - hvilket omfattede 90.000 kunder, 450 medarbejdere og 30 filialer.<ref>[http://www.elex.dk/varde-bank/ Erhvervslivets Leksikon - Varde Bank]</ref>
Skandalen om Varde Banks krak førte til en undersøgelse af ordførende direktør Alex Holm Jensens dobbeltrolle som bankdirektør og medlem af ejendomsselskabet af 5/11-1951, men der blev dog aldrig rejst tiltale mod Alex Holm Jensen.
 
En officiel rapport om sammenbruddet uddelte efterfølgende hård kritik mod bankens daværende direktion, bestyrelse, revision og Finanstilsynet, blandt andet blev ordførende direktør Alex Holm Jensens dobbeltrolle som bankdirektør og deltager i bestyrelsesmøder i Ejendomsselskabet af 5/11-1951, der var en af Varde Banks store kunder, gransket. Der blev dog aldrig rejst tiltale mod Alex Holm Jensen. Ejendomsselskabet påførte Varde Bank et tab på over en halv milliard kroner. Jensen var ikke medlem af bestyrelsen i selskabet, men deltog i møderne på ordre fra Varde Banks bestyrelse, fordi selskabets engagement i banken var så stort.<ref>[http://www.jv.dk/artikel/318048:Business--Varde-Bank-direktoer-bryder-14-aars-tavshed Varde Bank direrktør bryder 14 års tavshed] ''[[JydskeVestkysten]]'' 19. januar 2008</ref>
 
Afviklingsselskabet VB Finans blev nedlagt i 2007. Konkursen påførte Nationalbanken en udgift på 200 millioner kroner plus en renterabat og de omkostninger, Nationalbanken havde til medarbejdere, der arbejdede med sagen.
 
== Se også ==
Line 43 ⟶ 39:
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_2005_4_kvartal/$file/kap09.html Afviklingen af Varde Bank, Nationalbanken.]
 
* [http://www.jv.dk/artikel/318048:Business--Varde-Bank-direktoer-bryder-14-aars-tavshed Varde Bank direrktør bryder 14 års tavshed]
===Referencer===
{{Reflist}}
 
[[Kategori:Tidligere banker i Danmark]]