Bygningsautomatik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Præciseret forkortelser i første kapitel |
Rettet "de fleste" til "mange" som en samtids-justering, tilføjet information om trådløse netværks anvendelse, opdateret kapitel om leverandører, tilføjet kildemateriale. |
||
Linje 1:
'''Bygningsautomatik''' er en bred betegnelse som dækker enhver form for automatik, som samarbejder og som indgår som en del af en [[bygning]] og dens systemer. Et bygningsautomatik system (eller BAS) kan være et [[decentraliseret styresystem]] eller et [[centraliseret styresystem]]. Det kan også kaldes intelligente bygnings-installationer (IBI) eller central tilstands-styring (CTS), lidt afhængigt af hvilket fag der er tale om. Bygningsautomatik griber ind i mange forskellige fag (el, vvs, ventilation, alarmering, brandsikring osv.) og kært barn har derfor flere navne. Styresystemet er et computeriseret, intelligent [[datanet]] af elektroniske enheder, designet til at overvåge og styre mekaniske systemer og belysningssystemer i en bygning.
BAS kernefunktionaliteter holder typisk bygningens klima indenfor et specificeret interval, yder belysning baseret på en tidsplan eller en automatik, og overvåger systemydelse og enhedsfejl og yder email og/eller tekstbeskeder til bygningens tekniske personale. BAS funktionaliteten reducerer bygningens energi- og vedligeholdelses-udgifter når sammenlignet med en ikke-styret bygning. En bygning styret af et BAS refereres ofte som en [[intelligent bygning]].
Linje 9:
==Topologi==
Nyere systemer kan dog også kommunikere direkte ved bygningens almindelige datanetværk, og enhederne kan så fungere parallelt med computerne på netværket. Typisk er disse enheder lettere autonome, og belastningen på computernettet er derfor lille.
Den primære og sekundære bus kan eksempelvis være [[BACnet]], [[optisk fiber]], [[ethernet]], [[ARCNET]], [[RS-232]], [[EIA-485|RS-485]] eller et [[trådløst datanet]]. Dertil fås enheder som sætter bygningen i stand til at kommunikere med andre anlæg, så man eksempelvis kan styre de automatiske gardiner på et hotel via fjernsynets fjernbetjening<ref><http://www.lk.dk/download/cases/Hotel_Hesselet.pdf></ref>.
Nogle nyere bygningsautomation- og belysningsstyringsløsninger anvender trådløs åbne mesh standarder (såsom [[ZigBee]]). Disse systemer kan yde interoperabilitet, hvilket tillader brugerne at bruge enheder fra forskellige producenter, og til at give integration med andre kompatible bygningsstyresystemer. Trådløse systemer benyttes dog oftest til mindre anlæg, dels af stabilitetshensyn, dels fordi mange komponenter ikke understøtter trådløs forbindelse.
Input og output er enten [[analog kredsløb|analog]]e eller [[digital]]e (nogle firmaer benævner det sidste [[binær data|binær]]).
Line 28 ⟶ 29:
=== Producenter ===
Der findes mange producenter af bygningsautomation på markedet, og endnu flere som producerer komponenter der kan snakke sammen med bygningsautomations-anlæg.
Af større leverandører af samlede løsninger kan nævnes [[Honeywell]], [[Invensys|Invensys Building Systems]], [[Johnson Controls|Johnson Controls Inc.]], [[Schneider Electric]], [[Siemens Building Technologies]], [[TAC (building automation)]] og [[Trend Controls|Trend Control Systems Ltd.]]
=== Protokoller og industristandarder ===
Line 85 ⟶ 53:
==Se også==
*[[Building Management System]]
== Litteratur ==
* El Ståbi, Nyt Teknisk Forlag, ISBN 978-87-571-2714-0
== Eksterne henvisninger ==
|