Bygningsautomatik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Præciseret forkortelser i første kapitel
Rettet "de fleste" til "mange" som en samtids-justering, tilføjet information om trådløse netværks anvendelse, opdateret kapitel om leverandører, tilføjet kildemateriale.
Linje 1:
'''Bygningsautomatik''' er en bred betegnelse som dækker enhver form for automatik, som samarbejder og som indgår som en del af en [[bygning]] og dens systemer. Et bygningsautomatik system (eller BAS) kan være et [[decentraliseret styresystem]] eller et [[centraliseret styresystem]]. Det kan også kaldes intelligente bygnings-installationer (IBI) eller central tilstands-styring (CTS), lidt afhængigt af hvilket fag der er tale om. Bygningsautomatik griber ind i mange forskellige fag (el, vvs, ventilation, alarmering, brandsikring osv.) og kært barn har derfor flere navne. Styresystemet er et computeriseret, intelligent [[datanet]] af elektroniske enheder, designet til at overvåge og styre mekaniske systemer og belysningssystemer i en bygning.
 
BAS kernefunktionaliteter holder typisk bygningens klima indenfor et specificeret interval, yder belysning baseret på en tidsplan eller en automatik, og overvåger systemydelse og enhedsfejl og yder email og/eller tekstbeskeder til bygningens tekniske personale. BAS funktionaliteten reducerer bygningens energi- og vedligeholdelses-udgifter når sammenlignet med en ikke-styret bygning. En bygning styret af et BAS refereres ofte som en [[intelligent bygning]].
Linje 9:
 
==Topologi==
Det flesteMange boligautomations -datanet består af en ''primær'' og ''sekundær'' [[Bus (datakommunikation)|bus]] som forbinder højniveaustyreenheder (for det meste specialiseret til bygningsautomatik, men kan være alsidige [[programmerbar logikkontroller]]e) med højniveaustyreenheder, [[input/output]] enheder og [[brugergrænseflade]]r (f.eks. [[indtastningsenhed]]er og/eller [[Elektronisk udlæsningsenhed|elektroniske udlæsningsenheder]]).
Nyere systemer kan dog også kommunikere direkte ved bygningens almindelige datanetværk, og enhederne kan så fungere parallelt med computerne på netværket. Typisk er disse enheder lettere autonome, og belastningen på computernettet er derfor lille.
 
Den primære og sekundære bus kan eksempelvis være [[BACnet]], [[optisk fiber]], [[ethernet]], [[ARCNET]], [[RS-232]], [[EIA-485|RS-485]] eller et [[trådløst datanet]]. Dertil fås enheder som sætter bygningen i stand til at kommunikere med andre anlæg, så man eksempelvis kan styre de automatiske gardiner på et hotel via fjernsynets fjernbetjening<ref><http://www.lk.dk/download/cases/Hotel_Hesselet.pdf></ref>.
 
De flesteMange styringsenheder er [[Proprietært hardware|proprietær]]. Hvert firma har sine egne styringsenheder til specifikke anvendelser. Nogle et designet med begrænset funktionalitet: for eksempel, en simpel ''Packaged Roof Top Unit''. Andre er designet til at være fleksible. De fleste har proprietær software som virker med [[ASHRAE]]s åbne protokol [[BACnet]] eller, den åbne protokol [[LonTalk]] eller endog simple HTML-koder.
 
Nogle nyere bygningsautomation- og belysningsstyringsløsninger anvender trådløs åbne mesh standarder (såsom [[ZigBee]]). Disse systemer kan yde interoperabilitet, hvilket tillader brugerne at bruge enheder fra forskellige producenter, og til at give integration med andre kompatible bygningsstyresystemer. Trådløse systemer benyttes dog oftest til mindre anlæg, dels af stabilitetshensyn, dels fordi mange komponenter ikke understøtter trådløs forbindelse.
 
Input og output er enten [[analog kredsløb|analog]]e eller [[digital]]e (nogle firmaer benævner det sidste [[binær data|binær]]).
Line 28 ⟶ 29:
 
=== Producenter ===
Der findes mange producenter af bygningsautomation på markedet, og endnu flere som producerer komponenter der kan snakke sammen med bygningsautomations-anlæg.
* [[Alerton|Alerton Technologies]]
 
* [http://www.aamatrix.com American Auto-Matrix]
Af større leverandører af samlede løsninger kan nævnes [[Honeywell]], [[Invensys|Invensys Building Systems]], [[Johnson Controls|Johnson Controls Inc.]], [[Schneider Electric]], [[Siemens Building Technologies]], [[TAC (building automation)]] og [[Trend Controls|Trend Control Systems Ltd.]]
* [[AMX LLC|AMX, LLC]]
* [[ASI Controls]]
* [[Automated Logic Corporation]]
* [[Beckhoff|Beckhoff Automation]]
* [[ABB Group]]
* [[Carrier Corporation]]
* [[Cisco Systems]]
* [[Citect]]
* [[Computrols|Computrols, Inc.]]
* [[Crestron Electronics|Crestron Electronics, Inc.]]
* [[Dynalite|Dynalite Intelligent Light Pty Ltd]]
* [[Echelon Corporation]]
* [[EnOcean]]
* [[Honeywell]]
* [[Iconics]]
* [[Invensys|Invensys Building Systems]]
* [[Johnson Controls|Johnson Controls Inc.]]
* [[KMC Controls]]
* [http://www.loytec.com LOYTEC]
* [[Mita-Teknik]]
* [[Novar|Novar Controls]]
* [[Panduit]]
* [[Priva BV|Priva]]
* [[Reliable Controls Corporation]]
* [[Schneider Electric]]
* [[Siemens Building Technologies]]
* [[Staefa|Staefa Control System]]
* [[StarDraw|StarDraw control]]
* [[TAC (building automation)]]
* [[Teletrol|Teletrol Systems Inc.]]
* [[Trane|Trane Global Control Systems]]
* [[Trend Controls|Trend Control Systems Ltd.]]
* [[WAGO Kontakttechnik|WAGO Kontakttechnik GmbH & Co. KG]]
* [[Wonderware]]
 
=== Protokoller og industristandarder ===
Line 85 ⟶ 53:
==Se også==
*[[Building Management System]]
 
== Litteratur ==
* El Ståbi, Nyt Teknisk Forlag, ISBN 978-87-571-2714-0
 
== Eksterne henvisninger ==