Hjælp:Taksobokse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tømmer siden for indhold Tag: OBS: Ny bruger fjerner mere end 500 bytes i Hjælp-navnerum |
m Gendannelse til seneste version ved EmausBot, fjerner ændringer fra 76.26.176.111 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{hjælp}}
[[Billede:Taxobokseksempel.png|right|]]
'''Taxoboksene''' findes i de artikler på Wikipedia, der omhandler livet i dets mange former på jorden. Denne artikel er en vejledning til, hvordan man læser en taxoboks. Hvis du vil opbygge eller redigere en taxoboks, skal du i stedet læse [[Skabelon:Taxobox2]]
Taxobokse er tabeller med oplysninger om en art eller gruppe af arters nuværende mere eller mindre accepterede videnskabelige klassifikation (der er ofte megen debat omkring klassifikationen). Se figuren til højre der illustrerer taxoboksen fra artiklen om [[giraf]]fen.
# '''Det almindelige danske navn for arten''' er, hvis det findes, titlen på taxoboksen. Ellers anvendes den latinske betegnelse.
# '''Bevaringsstatus for arten''' står i denne linje. Det er en indikator for sandsynligheden for, at arten fortsat vil eksistere også i fremtiden. Klassifikationen følger for truede arter IUCN's klassifikationssystem - læs videre herom på siden om [[Hjælp:Bevaringsstatus]].
# '''En illustration''' af et typisk individ af arten.
# '''Billedtekst''' til illustrationen ovenfor, samt evt. en henvisning til fotografen.
# '''Den videnskabelige klassifikation af arten''' findes i den centrale del af taxoboksen. Her angives den nuværende accepterede klassifikation for arten. Dette er det videnskabelige hierarki af grupper kaldt taxa, hvori alle arter kan indplaceres. I tilfælde, hvor klassifikationen er usikker, eller der er uenighed om klassifikationen tilstræbes det, at taxoboksen afspejler den konservative klassiske udgave af klassifikationen af arten.
# '''Rangordenen af taxa''' findes til venstre i klassifikationshierarkiet, mens navngivningen af '''de specifikke taxa for arten''' opføres til højre. Navnet står først med sin latinske betegnelse og herefter i parentes med det danske navn - hvis det findes. Normalt angives kun niveauerne Rige, Række, Klasse, Orden, Familie, Slægt og Art, men hvor yderligere detaljer kan være til gavn, kan underinddelinger som f.eks. Underfamilie optræde i listen.
## ''Animalia'' er det latinske navn for dyreriget.
## ''Chordata'' er det latinske navn for rækken af dyr, der på et tidspunkt i deres livsforløb har en rygstreng, dvs. et bundt af nerver der løber på langs af ryggen - hos hvirveldyrene er rygstrengen indkapslet i rygraden.
## ''Mammalia'' er det latinske navn for klassen af pattedyr.
## ''Artiodactyla'' er det latinske navn for ordenen for de parrettåede hovdyr også kaldet klovdyr, dvs. dyr der bærer deres vægt på to tæer (tredje og fjerde tå) på hver fod.
## ''Giraffidae'' er det latinske navn for familien af giraffer - her hører f.eks. også [[okapi]]en til.
## ''Giraffa'' er det latinske navn for slægten af giraffer. Denne slægt har intet dansk navn.
## ''G. camelopardalis'' er det latinske navn for giraffen. Slægtsnavnet bliver forkortet til forbogstavet. Giraffen er yderligere underinddelt i underarter - der findes mindst ni forskellige. I dette tilfælde er det valgt at skrive underarterne i en liste i selve artikelteksten.
# '''Det videnskabelige navn''' er det nuværende accepterede videnskabelige navn for arten. Det videnskabelige navn består af navnet for slægten efterfulgt af et specifikt navn for arten. Videnskabelige navne søges valgt, så alle arter har unikke navne. Mange slægtsnavne findes dog både i plante- og dyreverdenen. For øjeblikket findes der mindst tre instanser, der koordinerer navngivningen: the [[International Code of Botanical Nomenclature]] (ICBN) for planter og svampe, the [[International Code of Zoological Nomenclature]] (ICZN) for dyr, og the [[International Code of Nomenclature of Bacteria]] (ICNB) for [[prokaryot]]er. Hver organisation har kun bestemmelsesret indenfor sit eget område.
# Det videnskabelige navn består af to dele og de skrives altid på latin i kursiv. Det første navn der angiver slægten skrives med stort begyndelsesbogstav, mens artsnavnet skrives med lille. Det videnskabelige navn angiver ofte egenskaber ved arten, f.eks. hedder giraffen ''camelopardalis'': kamelen med leopardpletter.
# '''Ophavsmanden til navnet''' står under det videnskabelige navn - i dette tilfælde er det [[Carl von Linné]], der på latin hedder Linnaeus. Han er den første person, der har publiseret det videnskabelige navn sammen med en beskrivelse af giraffen. Linnaeus var svensk naturforsker i oplysningstiden og arbejdede med den systematiske opstilling af klassifikationssystemet. Det var Linnaeus, der indførte systemet med dobbeltnavne til arterne. Årstallet angiver, hvornår oplysningerne om giraffen første gang blev publiseret.
# '''Udbredelseskortet ''' nederst angiver med en farve de områder, hvor arten lever i det fri. Her kan også angives evt. vinter- og sommerresidenser for f.eks. migrerende fugle.
Den videnskabelige klassifikation af en art er en videnskabelig hypotese, den ligger ikke fast. Den kan med tiden ændres, når forskning placerer arten anderledes i systemet. Det kan ske, hvis arten f.eks. opsplittes i flere arter, eller hvis den placeres under en anden familie. Sjældnere sker der omrokeringer i de højere niveauer i klassifikationstræet.
| |||