Wikipedia

Bruger:Gorbi/Kladde4: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Fil:Battleship_Yamato_under_air_attack_April_1945.jpg erstatter Fil:Battleship_Yamato_sinking.jpg, som er blevet omdøbt af Denniss med begrundelsen: File renamed: misleading filename, ship is afloat and ...
No edit summary
 
Linje 1:
{{AE-status
{{Infoboks militær konflikt
|Artiklerialt=18
|konflikt = Operation ''Ten-Go''<br/>天號作戰 eller 天号作戦
|FAja=0
|delaf = [[Stillehavskrigen]] under [[2. verdenskrig]]
|FAnej=1
|billede =Battleship_Yamato_under_air_attack_April_1945.jpg
|FAkommentar=
|billede_størrelse = 300px
|GAja=6
|billedtekst = ''[[Yamato]]'' under angreb. En stor brand akter over på hendes overbygning og hun sunker efter skader fra [[torpedo]]træf.
|GAnej=0
|dato = [[7. april]] [[1945]]
|GAkommentar=
|sted = [[Stillehavet]], mellem [[Kyushu]], [[Japan]] og [[Ryukyuøerne]]
|LAja=12
|koordinater =
|LAnej=0
|resultat = Amerikansk sejr
|LAkommentar=
|part1 = {{flagland|USA|1912}}
}}
|part2 = {{flagland|Kejserriget Japan}}
{{Anbefalet emne boks
|fører1 = {{flagikon|USA|1912}} [[Marc A. Mitscher]]
|titel=Slaget om Guadalcanal
|fører2 = {{flagikon|Japan|flåde}} [[Seiichi Ito]]{{dræbt i kamp}}<br/>{{flagikon|Japan|flåde}} [[Keizo Komura]]<br/> {{flagikon|Japan|flåde}} [[Kosaku Aruga]]{{dræbt i kamp}}
|hovedartikel={{LA-ikon}} [[Slaget om Guadalcanal]]
|enheder1 = ''[[Task Force 58]]''
|antal=18
|enheder2 = [[Kombinerede flåde]] og [[2. flåde (Kejserlige japanske flåde)|2. flåde]]
|billede=Marines rest in the field on Guadalcanal.jpg
|styrke1 = 11 [[hangarskib]]e<br/>386 fly<br/>6 [[slagskib]]e<br/>11 [[krydser]]e<br/>adskillige [[destroyer]]e
|billedstørrelse=130
|styrke2 = 1 slagskib (''Yamato'')<br/>1 let krydser<br/>8 destroyere<br/>115 fly, hovedsageligt ''[[kamikaze]]''
|kolonne1=
|tab1 = Angreb på ''Yamato''-kampgruppen: 12 flypersonel døde<br/>10 fly ødelagt
: {{LA-ikon}} [[Slaget om Tulagi og Gavutu-Tanambogo]]
<br/>I ''kamikaze''-angreb: <br/>227 tab inkl. over 65 dræbte<br/>1 hangarskib jævnt beskadiget<br/>1 slagskib jævnt beskadiget<br/>1 destroyer svært beskadiget
: {{LA-ikon}} [[Slaget ved Savoøen]]
|tab2 = ''Yamato''-kampgruppen: 3.700–4.250 døde<ref>Jentshura og [CombinedFleet.com]. Abe, Saburo, ''Tokko Yamato Kantai'' (''Specialangrebsflåde Yamato'', {{lang-en|The Special Attack Fleet Yamato}})", Kasumi Syuppan Co. 1995, en japansk bog, der tilsyneladende ikke blevet oversat til engelsk, giver følgende fordeling i antallet af dødsfald for japanerne i operationen: ''Yamato'' - 3056 dræbt, 276 overlevende; ''Yahagi'' - 446 dræbt; ''Isokaze'' - 20 dræbt; ''Hamakaze'' - 100 dræbt; ''Yukikaze'' - 3 dræbt; ''Kasumi'' - 17 dræbt; ''Asashimo'' - 326 dræbt (alle mand); ''Fuyuzuki'' - 12 dræbt; ''Suzutsuki'' - 57 dræbt.</ref><br/>1 slagskib sunket<br/>1 let krydser sunket<br/>4 destroyere sunket
: {{GA-ikon}} [[Slaget ved Tenaru]]
<br/>''Kamikaze'': 100 fly ødelagt, over 100 døde
: {{LA-ikon}} [[Slaget øst for Salomonøerne]]
|noter =
: {{LA-ikon}} [[Slaget ved Edson's Ridge]]
|kampagneboks = {{Stillehavskrigen}}{{Slaget om Vulkan- og Ryukyuørne}}
: {{GA-ikon}} [[Kampene ved Matanikau]]
|kolonne2=
: {{LA-ikon}} [[Slaget ved Kap Esperance]]
: {{GA-ikon}} [[Slaget om Henderson Field]]
: {{LA-ikon}} [[Slaget ved Santa Cruz-øerne]]
: {{GA-ikon}} [[Matanikauoffensiven]]
: {{GA-ikon}} [[Kampene ved Koli Point]]
: {{GA-ikon}} [[Carlsons patrulje]]
|kolonne3=
: {{LA-ikon}} [[Søslaget ved Guadalcanal]]
: {{LA-ikon}} [[Slaget ved Tassafaronga]]
: {{LA-ikon}} [[Slaget ved Mount Austen, Galloping Horse og Sea Horse]]
: {{LA-ikon}} [[Slaget ved Rennell Island]]
: {{LA-ikon}} [[Operation Ke|Operation ''Ke'']]
|FAemne=
}}
{{nihongo|'''Operation ''Ten-Go'''''|天號作戰 ([[kyūjitai]]) eller 天号作戦 ([[shinjitai]])|Ten-gou Sakusen}} var den sidste store [[Kejserriget Japan|japanske]] [[Operation (militær)|flådeoperation]] under [[Stillehavskrigen]] i [[2. verdenskrig]]. Operationen er også kendt som '''Operation ''Heaven One''''' ({{lang-da|Operation Himmel 1}}) på [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og '''Ten-ichi-gou''' ({{lang-da|Himmel Nr. 1}}) på [[Japansk (sprog)|japansk]].
 
I april 1945 satte det japanske [[slagskib]] ''[[Yamato]]'' (det største slagskib i verden), sammen med ni andre japanske krigsskibe, sejl fra Japan på et bevidst [[selvmord]]sangreb mod [[De Allierede|Allierede styrker]], der var i kamp i [[slaget om Okinawa]]. Den japanske styrke blev angrebet, stoppet og næsten fuldstændigt nedkæmpet af [[USA|amerikanske]] [[hangarskib]]sbaserede fly, før styrken nåede til [[Okinawa]]. ''Yamato'' og fem andre japanske krigsskibe blev sunket.
 
Slaget viste det amerikanske luftherredømme i [[Stillehavskrigen]] på dette tidspunkt i krigen og sårbarheden for [[overfladeskib]]e uden luftdækning mod luftangreb. Slaget viste også Japans villighed til at ofre et stort antal af sit folk i desperate ''[[kamikaze]]''-angreb rettet mod at bremse [[Operation Downfall|de Allieredes forryk]] mod de [[japanske hjemmeøer]].
 
== Baggrund ==
Efter [[felttoget på Salomonøerne]], [[slaget i det Filippinske hav]] og [[slaget om Leyte Gulf]], var den engang så formidable [[Kejserlige japanske flåde]]s [[Kombinerede flåde]], i begyndelsen af ​​1945, blevet reduceret til blot en håndfuld operationelle krigsskibe og et par tilbageværende fly og besætning dertil. De fleste af de resterende japanske krigsskibe i den Kombinerede flåde var lå i havne i Japan, og de fleste af de store skibe i [[Kure]] ved [[Hiroshima]].<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', s. 274.</ref>
 
Med invasionen af ​​[[​​Slaget om Saipan|Saipan]] og [[Slaget om Iwo Jima|Iwo Jima]], begyndte de Allierede styrker deres kampagne mod det [[japanske fastland]]. Som det næste skridt før en [[Operation Downfall|planlagt invasion]] af det japanske fastland, [[Slaget om Okinawa|invaderede de Allierede styrker Okinawa]] den [[1. april]] [[1945]]. Da [[Japans kejser|kejser]] [[Hirohito]] i [[marts]] blev briefet om Japans reaktion på den forventede invasion af Okinawa, forklarede japanske militærledere, at den [[Kejserlige japanske hær]] var ved at planlægge et omfattende luftangreb, herunder brug af ''[[kamikaze]]''. Kejseren spurgte angiveligt så: "Men hvad med flåden? Hvad gør de for at hjælpe med at forsvare Okinawa? Har vi ikke flere skibe?" Da de følte sig presset af kejseren til også at starte en eller anden form for angreb, udtænkte Japans flådes hærførere en ''kamikaze''-mission for deres resterende operationelle store skibe, der også omfattede slagskibet ''Yamato''.<ref name=Feifer-7>Feifer, ''The Battle of Okinawa'', s. 7.</ref>
 
Hertil udarbejdede den japanske overkommando planer for et afgørende slag ved fire mulige steder:<ref>{{kilde www |url=http://www.okinawa-sen.or.jp/070727/index.html |arkivurl=http://web.archive.org/web/20070813175202/http://www.okinawa-sen.or.jp/070727/index.html |titel={{lang|ja|沖縄戦関係資料閲覧室　天号作戦－沖縄方面航空作戦2－}} (materiale fra Slaget om Okinawa: Operation Ten-gō – Luftmilitæroperationer på det landlige Okinawa) |arkivdato=[[13. september]] [[2007]] |år=2003 |udgiver=Japan Science Support Foundation |besøgsdato=[[28. marts]] [[2010]] |sprog=japansk}}</ref>
* Operation ''Himmel Nr. 1'' ({{lang|ja-Hani|天一号作戦}}, ''Ten-ichi-gou sakusen'') til [[Okinawa]]-regionen
* Operation ''Himmel Nr. 2'' ({{lang|ja-Hani|天二号作戦}}, ''Ten-ni-gou sakusen'') til [[Taiwan]]-regionen
* Operation ''Himmel Nr. 3'' ({{lang|ja-Hani|天三号作戦}}, ''Ten-san-gou sakusen'') til regionen ved den sydkinesiske kyst
* Operation ''Himmel Nr. 4'' ({{lang|ja-Hani|天四号作戦}}, ''Ten-shi-gou sakusen'') til [[Fransk Indokina]] og [[Hainan]]-regionen
 
I slutningen af marts 1945, begyndte amerikanske flådestyrker at [[Slaget om Okinawa|bombe øen Okinawa]], hvorefter den første operation, ''Ten-Go'' blev valgt af fire operationer.
 
Den resulterende plan, der blev udarbejdet under ledelse af den øverstbefalende for den Kombinerede flåde, admiral [[Soemu Toyoda]],<ref>Minear, ''Requiem'', xiii.</ref> opfordrede til at ''Yamato'' og hendes eskorter skulle angribe [[United States Navy|den amerikanske flåde]], der støttede de amerikanske tropper, der gik i land på vestsiden af øen. ''Yamato'' og hendes eskorter skulle kæmpe sig vej til Okinawa og derefter sejle på grund mellem [[Higashi (Okinawa)|Higashi]] og [[Yomitan (Okinawa)|Yomitan]] og kæmpe som et [[Kystartilleri|kystbatteri]], til de blev ødelagt. Da de så var ødelagt, skulle de overlevende besætningsmedlemmer fra skibene forlade deres skibe og kæmpe mod de amerikanske styrker på landjorden. Der kunne kun gives meget lidt, hvis nogen, luftdækning for de skibe, der ville gøre dem næsten hjælpeløse over for koncentrerede angreb fra amerikanske hangarskibsbaserede fly.<ref name= Feifer-7/> Som forberedelse for at gennemføre planen, forlod de tildelte skibe Kure til [[Tokuyama]] ved [[Mitajiri]] i [[Japan]] den [[29. marts]].<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 6–7.</ref> På trods af at chefen for ''Ten-Go''-styrken, viceadmiral [[Seiichi Ito]], adlød ordrer om at forberede sig til missionen, nægtede han stadig at beordre hans skibe til at gennemføre det, da han mente planen var omsonst og spild.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 62.</ref>
 
Andre ledere fra den Kejserlige japanske flåde havde også meget negative fornæmmelser om operationen, da de troede, det var spild af menneskeliv og brændstof. Kaptajn Atsushi Oi, som kommanderede eskortflåderne, var kritisk da brændstof og ressourcer var blevet omdirigeret fra hans operation. Da han fik at vide, at formålet med denne operation var "flådens tradition og ære", råbte han:<ref>Atsushi Oi, ''Kaijō Goeisen''.</ref>
 
<blockquote>Denne krig er for vores nation, og hvorfor skulle vores "overfladeflåde"s ære være mere respekteret? Hvem bekymrer sig om deres stolthed? Forbandede tåber!
:("overfladeflåde" henviser til store skibe, især slagskibe, der "burde have vundet krigen")
</blockquote>
 
Viceadmiral [[Ryunosuke Kusaka]] fløj fra Tokyo den [[5. april]] til Tokuyama i et sidste forsøg for at overbevise de samlede ledere fra den Kombinerede flåde, herunder Admiral Itō, om at acceptere planen. Ved første høring af den planlagte operation (den var blevet holdt hemmeligt for de fleste af dem), sluttede den Kombinerede flådes kommandører og kaptajner enstemmigt sig til Admiral Ito, i at afvise den af de samme årsager, som han havde givet udtryk for. Admiral Kusaka forklarede så, at flådens angreb ville hjælpe med at aflede amerikanske fly væk fra Hærens planlagte ''kamikaze''angreb på den amerikanske flåde ved Okinawa. Han forklarede også, at Japans nationale lederskab, herunder kejseren, ventede at flåden skulle gøre deres bedste for at støtte forsvaret af Okinawa.
 
Efter at have hørt dette, slap den Kombinerede flådes kommandører tøjlerne og accepterede den foreslåede plan. Skibets besætning blev orienteret om missionens karakter, og de blev givet muligheden for at blive tilbage, hvis nogen ønskede det - ingen gjorde det. Dog blev omkring 80 besætningsmedlemmer, som var nye, syge eller svage, beordret væk fra skibene.<ref name= Hara-277>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', s. 277.</ref> Skibenes besætninger engagerede sig nu i nogle intense øvelser i 11. time for at forberede missionen, der for det meste omhandlede øvelse omkring skadebegrænsningsprocedurer.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 15.</ref> Ved midnat blev skibene tanket op. Angiveligt blev ''Yamato'' og de andre skibe rent faktisk, i al hemmelighed til trods for ordrer om kun at give skibene brændstof nok til at nå Okinawa, tanket med næsten al den resterende brændstof i havnen, selvom dette sandsynligvis stadig ikke ville have været nok til, at styrken kunne vende tilbage til Japan fra Okinawa.<ref>Spurr, ''A Glorious Way to Die'', s. 162–165.</ref>
 
== Slaget ==
[[Fil:Ten-goMap1.png|250 px|thumb|left|Sejlruter for den japanske styrke (sort linje) og amerikanske hangarskibsfly (rød streg) til kampområdet.]]
Klokken 16.00 den 6. april, afsejlede ''Yamato'', med admiral Ito om bord, den [[Let krydser|lette krydser]] [[Yahagi (krydser, 1942)|''Yahagi'']] og otte [[destroyer]]e fra Tokuyama for at starte missionen.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 30.</ref> To ubåde, [[USS Threadfin (SS-410)|USS ''Threadfin'']] og [[USS Hackleback (SS-295)|USS ''Hackleback'']], observerede den japanske styrke, da den fortsatte sydpå gennem [[Bungokanalen|Bungo Suido]]. Selvom de var ude af stand til at angribe (på grund af skibenes hastighed), tilbragte de flere timer med at skygge det japanske togt og sendte opdateringer omkring dens vej til [[United States Navy|den amerikanske flåde]]. Ubådenes beskeder, som efter sigende ikke blev sendt kodet, blev også opfanget af radiooperatører på de japanske skibe.<ref>Skulski, ''The Battleship Yamato'',1989, s. 12. De otte japanske destroyere, der var involveret i operationen var: ''[[Isokaze]]'', ''[[Hamakaze]]'', ''[[Yukikaze]]'', ''[[Kasumi]]'', ''[[Hatsushimo]]'', ''[[Asashimo]]'', ''[[Fuyuzuki]]'' og ''[[Suzutsuki]]''.</ref>
 
Ved daggry den [[7. april]] passerede den japanske styrke [[Osumihalvøen]] og sejlede nu på åbent hav fra [[Kyushu]] mod Okinawa i syd. De skiftede til en mere defensiv [[Formation (militær)|formation]], med ''Yahagi'' som flagskib. De otte destroyere sejlede ind i en ring rundt om de to større skibe, med en afstand på 1500 meter fra hinanden og fortsatte med 20 [[Knob (fart)|kn]] (37 km/t).<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 47–49</ref> En af de japanske destroyere, ''[[Asashimo]]'', fik maskinproblemer og vendte tilbage. Amerikanske [[rekognosering]]sfly
begyndte at [[Overvågning|skygge]] fartøjerne. Klokken 10.00 vendte de japanske skibe mod vest for at det skulle se ud som om at man trak sig tilbage, men klokken 11.30 vendte de tilbage mod Okinawa, efter japanerne var blevet opdaget af to amerikanske [[flyvebåd]]e af modellen [[Martin PBM Mariner|PBM Mariner]] (som ''Yamato'' havde skudt med sine 460 mm bovkanoner med de specielle [[Beehive (ammunition)#Sanshiki|"beehivegranater"]] ({{nihongo|三式焼散弾|''san-shiki shousan dan''}}). Disse havde dog ingen effekt i at forhindre de to fly at skygge de japanske styrker.<ref name=Hara-277/>
 
Efter modtagelsen af rapporter om kontakt tidligt den [[7. april]], beordrede den [[United States Fifth Fleet|amerikanske 5. flådes]] ({{lang-en|5th Fleet}}) øverstbefalende admiral [[Raymond Spruance]] Task Force 54, der var under ledelse af admiral [[Morton Deyo]] og hovedsageligt bestående af hævede og reparerede slagskibe fra [[angrebet på Pearl Harbor]], at imødegå og ødelægge den japanske kampgruppe. Deyo rykkede sig for at udføre sine ordrer, men viceadmiral [[Marc A. Mitscher]]s ''[[Task Force 58]]'' (''TF&nbsp;58'') kom Spruance og Deyo i forkøbet ved at starte et massivt luftangreb uden ordrer fra Spruance.<ref>Triumph in the Pacific by E.B. Potter, also History of United States Operations in World War II by Samuel Elliot Morrison.</ref>
 
[[Fil:Yamato2.jpg|thumb|right|Amerikanske fly, som denne [[Curtiss SB2C Helldiver|Curtiss SB2C-3 Helldiver]], begynder deres angreb på ''[[Yamato]]'' (midten til venstre). En japansk [[destroyer]] kan ses i midten til højre i billedet.<ref name=Nova-tv>Nova: ''Sinking the Supership''.</ref>]]
 
Omkring klokken 10.00 samme dag, sendte ''Task Groups 58.1'' og ''58.3'' ({{lang-en|Kampgruppe 58,1 ''og'' 58,3}}) (''TG&nbsp;58.1'' og ''58.3'') flere bølger af fly, der næsten talte 400 fly, som befandt sig på 8 hangarskibe (''TG&nbsp;58.1'': [[USS Hornet (CV-12)|''Hornet'']], [[USS Bennington (CV-20)|''Bennington'']], [[USS Belleau Wood (CVL-24)|''Belleau Wood'']] og [[USS San Jacinto (CVL-30)|''San Jacinto'']], og ''TG&nbsp;58.3'': [[USS Essex (CV-9)|''Essex'']], [[USS Bunker Hill (CV-17)|''Bunker Hill'']], [[USS Hancock (CV-19)|''Hancock'']] og [[USS Bataan (CVL-29)|''Bataan'']]) lige øst for Okinawa. Flåden bestod af [[jagerfly]] af modellerne [[Grumman F6F Hellcat|F6F Hellcat]] og [[Vought F4U Corsair|F4U Corsair]], [[dykbombefly]] af modellen [[Curtiss SB2C Helldiver|SB2C Helldiver]] og [[Grumman TBF Avenger|TBF Avenger]]-[[torpedofly]]. Efter Mitscher hørte om opsendelserne af flyene, blev Spruance enig om, at luftangrebene kunne fortsætte. Han beorderede derfor, som en katastrofeplan, en styrke på seks [[slagskib]]e ([[USS Massachusetts (BB-59)|''Massachusetts'']], [[USS Indiana (BB-58)|''Indiana'']], [[USS New Jersey (BB-62)|''New Jersey'']], [[USS South Dakota (BB-57)|''South Dakota'']], [[USS Wisconsin (BB-64)|''Wisconsin'']] og [[USS Missouri (BB-63)|''Missouri'']]), støttet af syv krydsere (inklusiv [[USS Alaska (CB-1)|''Alaska'']] og [[USS Guam (CB-2)|''Guam'']]) og 21 destroyere, der var klar til at stoppe den japanske flåde, i tilfælde af at luftangrebene mislykkedes.<ref>[http://navweaps.com/index_oob/OOB_WWII_Pacific/OOB_WWII_Final_Sortie.htm {{en sprog}} Order of Battle - Final Sortie of the Imperial Japanese Navy - 7 April 1945]</ref><ref>Forfatterne Garzke og Dulin spekulere i, at det sandsynlige resultat af et slag mellem disse to overfladestyrker ville have været en sejr for de Allierede, men med betydelige tab på grund af den store forskel på overlegenhed, som ''Yamato'' holdt over de amerikanske krigsskibe i ildkraft (460 mm mod 356 mm), rustning og hastighed (27 knob (50 km/t) mod 21 knob (39 km/t)). (Garzke og Dulin (1985)), s. 60.</ref>
 
Omkring kl. 11.00 ankom de første amerikanske fly over ''Yamato''. Her var tale om [[F6F Hellcat]]-jagere med ordrer til at håndtere enhvert japansk fly, der måtte synes at forsvare den japanske styrke. Ingen gjorde.<ref name="G&D61">Garzke og Dulin (1985), s. 60–61.</ref>
 
Eftersom det blev åbenlyst at de japanske styrker ikke havde luftstøtte, var de amerikanske fly i stand til at starte deres angreb uden fare for modstand fra japanske fly. Amerikanske bombe- og torpedofly, der ankom over ''Yamato''-gruppen, efter to timers flyvning fra Okinawa, var således i stand til at kredse omkring de japanske skibsformationer lige ude af antiluftsskytsenes rækkevidde, og iværksatte planmæssigt angreb på krigsskibe neden under dem.<ref name="Hara-277"/> Den første bølge af amerikanske hangarskibsfly startede med at angribe de japanske skibe omkring klokken 12.30. De japanske skibe øgede deres hastighed til 25 knob (46 km/t), begyndte at foretage undvigelsesmanøvrer, og åbnede ild med deres antiluftskyts. ''Yamato'' havde næsten 150 luftværnskanoner, herunder sine massive 460 mm-kanoner, som kunne affyre specielle [[Beehive (ammunition)#Sanshiki|"Fælles type 3"]]-antiluftskytsgranater.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 62–64.</ref> De amerikanske torpedofly angreb hovedsageligt fra [[bagbord]], så i tilfælde af at torpedoerne primært ramte fra den side, vil det forøge sandsynligheden for målskibet ville [[Kæntring|kæntrede]].<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 74.</ref>
 
[[Fil:Yahagi 02.jpg|thumb|left|Den [[Let krydser|lette krydser]] [[Yahagi (krydser, 1942)|''Yahagi'']] under intense bombe- og torpedoangreb.<ref name=CF-web>CombinedFleet.com</ref>]]
 
Klokken 12.46 ramte en [[torpedo]] [[Yahagi (krydser, 1942)|''Yahagi'']] direkte i hendes maskinrum, og dræbte hele besætningen i maskinrummet. Dette bragte skibet til et fuldstændigt stop. ''Yahagi'' blev ramt af mindst seks torpedoer mere og 12 bomber ved efterfølgende bølger af luftangreb. Den japanske destroyer ''[[Isokaze]]'' forsøgte at komme ''Yahagi'' til undsætning, men blev angrebet, stærkt beskadiget, og sank lidt senere. ''Yahagi'' kæntrede og sank klokken 14.05.<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', s. 298.</ref>
 
Under den første angrebsbølge blev ''Yamato'' ramt af to [[Panserbrydende granat|panserbrydende]] bomber og en torpedo, på trods af intensive undvigelsesmanøvrer, der gjorde at de fleste bomber og torpedoer rettet mod hende ikke ramte.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 66.</ref> Hendes hastighed blev ikke påvirket, men en af bomberne, startede en brand akter over på hendes overbygning, der ikke blev slukket. Også under den første angrebsbølge, blev de japanske destroyere ''[[Hamakaze]]'' og ''[[Suzutsuki]]'' stærkt beskadiget og taget ud af kampen. ''Hamakaze'' sank senere.<ref name="CF-web"/>
 
[[Fil:Yamato damaged 7 apr 1945.jpg|thumb|right|''[[Yamato]]'' har slagside til bagbord og er i brand.]]
 
Mellem kl. 13.20 og 14.15, angreb den anden og tredje bølge af amerikanske fly, imens de koncentrerede sig kraftigt om ''Yamato''. I løbet af denne periode blev ''Yamato'' ramt af mindst otte torpedoer og op til 15 bomber. Bomberne forårsagede omfattende skader på oversiden af ​​skibet, blandt andet slog det strømmen til kanonretterne ud og tvang luftværnskanonerne til at være sigte og skyde individuelt og manuelt, hvilket reducerer deres effektivitet.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 78.</ref> Torpedotræfferene, hvoraf næsten alle på ramte på bagbordside, forårsaget ''Yamato'' til at have slagside nok, hvilket betød at kæntring nu var en overhængende fare.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 80.</ref> Vandskadestyrestationen var blevet ødelagt af en bombe ramte hvilket gjorde det umuligt at modoversvømme de specielt designede rum i skibets skrog til at modvirke beskadigelse af [[skrog]]et. Kl. 13.33, i et desperat forsøg for at holde skibet fra kæntring, udførte ''Yamato''s skadeskontrolhold en modoversvømmelse af både [[styrbord]]smotoren og kedelrummet. Dette afbød faren, men druknede også de flere hundrede besætningsmedlemmer, der var bemandet på disse stationer. Besætningsmedlemmerne fik ingen meddelelse om, at deres rum var ved at blive fyldt med vand.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 82.</ref><ref>Feifer, ''The Battle of Okinawa'', s. 17–25.</ref> Tabet af styrbordsmotorerne, plus vægten af ​​vand, medfulgte at ''Yamato'' sænkede farten til omkring 10 kn (19 km/t).<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 83.</ref>
 
Med ''Yamato'' fortsættende langsommere og dermed lettere at ramme, koncentrerede amerikanske torpedofly sig om at ramme rorerne og agterende med torpedoer for at påvirke styreevnen, som lykkedes for dem.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 95–96.</ref> Kl. 14.02, efter at være blevet informeret om, at skibet ikke længere kunne styres og var uundgåeligt ved at synke, beordrede admiral Ito, besætningen til at forlade skibet, de resterende skibe skulle begynde at redde overlevende og missionen for aflyst.<ref name="CF-web"/> ''Yamato'' meddelte denne meddelelse til de andre overlevende skibe med [[signalflag]], fordi [[radio]]erne ombord var blevet ødelagt.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 108.</ref>
 
[[Fil:Yamato4.jpg|thumb|left|Det eneste kendte foto af ''[[Yamato]]'', der eksploderer. Skibet kæntrede efter talrige bombe- og torpedotræffere.<ref name=Nova-tv/>]]
 
Ved kl. 14.05 var ''Yamato'' stoppet fuldstændigt i vandet og begyndte at kæntre. Admiral Ito og kaptajn Aruga nægtede at forlade hende med resten af ​​de overlevende. Ved kl. 14.20, kæntrede ''Yamato'' helt og begyndte at synke ({{coor dm|30|22|N|28|04|E|type:event}}). Kl. 14.23 sprang hun pludselig op i en [[eksplosion]] så stor, at det angiveligt blev hørt og set 200 km væk i [[Kagoshima]] og sendte en [[paddehattesky]] knap 6.100 m (20.000 fod) op i luften.<ref name=Yoshida-118>Yoshida, ''Requiem'', s. 118.</ref> Det hævdes, at den store eksplosion bragte flere amerikanske fly ned, som observerer hendes slutningen.<ref name= Yoshida-118/> Eksplosionen menes at have fundet sted, hvor brande, der var antændt af bombetræffere, nåede de største [[Magasin (våben)|magasiner]].<ref>Skulski, ''The Battleship Yamato'', s. 13.</ref>
 
Den japanske destroyer ''[[Asashimo]]'' forsøgte at nå tilbage til havn, men blev bombet og sunket med alle mand ombord af amerikanske fly. Den japanske destroyer ''[[Kasumi]]'' blev også forkrøblet af angreb fra amerikanske hangarskibsfly i løbet af slaget og måtte sænkes af andre relativt ubeskadigede japanske destroyere. ''Suzutsuki'' var, på trods af hendes afsprængte [[Bov (skibsterminologi)|bov]], i stand til nå til [[Sasebo]] ved, at sejle for fuld damp i bak hele vejen.<ref name="CF-web"/>
 
De resterende tre mindre beskadigede japanske destroyere (''[[Fuyuzuki]]'', ''[[Yukikaze]]'' og ''[[Hatsushimo]]'') var i stand til at redde 280 overlevende fra ''Yamato'' (kilder er uenige om størrelsen af ''​​Yamato''s besætning, og skønner det til mellem 2.750 og 3.300 mænd) plus 555 overlevende fra ''Yahagi'' (ud af en besætning på 1.000) og lidt over 800 overlevende fra ''Isokaze'', ''Hamakaze'' og ''Kasumi''. Mellem 3.700 og 4.250 japansk flådepersonel omkom i slaget.<ref name="CF-web"/><ref>Jentshura, s. 39 siger, at 2.498 besætningsmedlemmer på''Yamato'' døde. CombinedFleet.com siger, at 3.063 ombord ''Yamato'' døde. En mulig årsag til en del af afvigelse i tallene er, at admiral Itos medarbejdere ikke kan være blevet inkluderet i skibets samlede besætningsmedlemmer. Abe, Saburo, ''Tokko Yamato Kantai'' (''Specialangrebsflåde Yamato'', {{lang-en|The Special Attack Fleet Yamato}})", Kasumi Syuppan Co. 1995, en japansk bog, der tilsyneladende ikke blevet oversat til engelsk, giver følgende fordeling i antallet af dødsfald for japanerne i operationen: ''Yamato'' - 3056 dræbt, 276 overlevende; ''Yahagi'' - 446 dræbt; ''Isokaze'' - 20 dræbt; ''Hamakaze'' - 100 dræbt; ''Yukikaze'' - 3 dræbt; ''Kasumi'' - 17 dræbt; ''Asashimo'' - 326 dræbt (alle mand); ''Fuyuzuki'' - 12 dræbt; ''Suzutsuki'' - 57 dræbt.</ref> Skibene tog de ​​overlevende til Sasebo.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 140.</ref>
 
[[Fil:Yamato battleship explosion.jpg|thumb|right|''[[Yamato]]'' øjeblikke efter at være eksploderet.<ref name=Nova-tv/>]]
 
I alt 10 amerikanske fly blev skudt ned af antiluftskyts fra de japanske skibe, og nogle af flybesætningerne blev reddet af [[Vandflyver|vandflyvemaskiner]] eller [[Undervandsbåd|ubåde]]. I alt mistede USA 12 mænd. Nogle af de japanske overlevende rapporterede, at amerikanske jagerfly [[Maskingevær|maskineskød]] japanske overlevende, der flød rundt i vandet.<ref>"Then the Americans started to shoot with machine guns at the people who were floating, so we all had to dive under." {{lang-da|Så begyndte amerikanerne at skyde med maskingeværer på de mennesker, der flød, så vi alle måtte dykke under.}} {{kilde www |url=http://www.pbs.org/wgbh/nova/supership/surv-ishida.html |titel=Survivor Stories: Ishida |forfatter=Naoyoshi Ishida |medforfattere=Keiko Bang |måned=september |år=2005 |arbejde=Sinking the Supership |udgiver=[[NOVA (TV-serie)|NOVA]] |sprog=engelsk}}</ref><ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', s. 301.</ref> Japanske overlevende rapporterede også, at amerikanske fly midlertidigt stoppet deres angreb på de japanske destroyere i løbet af den tid, destroyere havde travlt med at samle overlevende op af vandet.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 144.</ref>
 
Under slaget, udførte [[Kejserlige japanske hær|den japanske hær]] et luftangreb imod [[United States Navy|den amerikanske flåde]] ved Okinawa som lovet, men det mislykkedes for dem at sænke skibe. Omkring 115 fly, hvoraf mange af dem var ''kamikaze'', angreb de amerikanske skibe i løbet af den [[7. april]]. ''Kamikaze''-fly ramte [[USS Hancock (CV-19)|USS ''Hancock'']], slagskibet [[USS Maryland (BB-46)|USS ''Maryland'']] og destroyeren [[USS Bennett (DD-473)|USS ''Bennett]], og forårsagede moderate skader på ''Hancock'' og ''Maryland'' og tunge skader på ''Bennett''. Omkring 100 af de japanske fly gik tabt i angrebet.<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', s. 304.</ref>
 
== Eftermæle ==
''Ten-Go'' var den sidste store japanske flådeoperation under krigen, og de resterende japanske krigsskibe fik lidt deltagelse i kampoperationer i resten af ​​konflikten. ''Suzutsuki'' blev aldrig repareret. ''Fuyuzuki'' blev repareret, men blev ramt af en amerikansk luftkastet mine ved [[Moji-ku, Kitakyushu|Moji]], Japan, den [[20. august]] [[1945]], og blev ikke senere repareret. ''Yukikaze'' overlevede krigen næsten ubeskadiget. ''Hatsushimo'' ramte en amerikansk luftkastet mine den [[30. juli]] [[1945]] nær [[Maizuru]], Japan, og var den 129. og sidste japanske destroyer sunket i krigen.<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', 281.</ref> ''Maryland'' blev holdt ude af krigen efter kamikazeangreb.
 
Okinawa blev erklæret sikker af allierede styrker den [[21. juni]] [[1945]],<ref>Minear, ''Requiem'', xiv.</ref> efter en intens og bekostelig kamp. [[Japans overgivelse|Japan overgav]] sig i august 1945, efter at være blevet [[Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki|bombet to gange med atomvåben]]. Den tilsyneladende vilje i Japan for at ofre så mange af sine indbyggere med selvmordstaktikker såsom Operation ''Ten-Go'' og ved slaget om Okinawa, som begyndte i [[slaget om Leyte Gulf]] var angiveligt en faktor i den amerikanske beslutning om at anvende atomvåben mod Japan.<ref>Feifer, ''The Battle of Okinawa'', 410–430.</ref>
 
Historien om Operation ''Ten-Go'' er æret til en vis grad i moderne Japan, som det fremgår af historiens optrædener i [[Japans kultur|japansk populærkultur]], som normalt skildrer begivenheden som en modig, uselvisk, men forgæves, symbolsk indsats fra de deltagende japanske søfolk for at forsvare deres fædreland.<ref>{{kilde www |efternavn=IMDB.com |år=1990–2009 |forfatterlink=IMDB |url=http://www.imdb.com/title/tt0140644/ |titel=Uchû senkan Yamato |arbejde=[[Internet Movie Database]] |besøgsdato=[[26. marts]] [[2009]] |sprog=engelsk}}; {{kilde www |efternavn=IMDB.com |år=2005 |forfatterlin=IMDB |url=http://www.imdb.com/title/tt0451845/ |titel=Otoko-tachi no Yamato |arbejde=[[Internet Movie Database]] |besøgsdato=[[26. marts]] [[2009]] |sprog=engelsk}}</ref> En af ​​grundene til at begivenheden kan have en sådan betydning i japansk kultur er, at ordet ''Yamato'' ofte blev brugt som et poetisk navn for Japan. Således kunne slutningen af ​​slagskibet ''Yamato'' fungere som en metafor for enden af ​​den japanske imperium.<ref>Minear, ''Requiem'', xvii.</ref>
 
== Se også ==
* [[Jun Henmi]]
 
== Noter ==
{{reflist|2}}
 
== Referencer ==
{{refbegin}}
*{{kilde bog |efternavn=Feifer |fornavn=George |år=2001 |kapitel=Operation Heaven Number One |titel=The Battle of Okinawa: The Blood and the Bomb |udgiver=The Lyons Press |id=ISBN 1-58574-215-5 |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |efternavn=Garzke|fornavn=William H. |medforfattere=Robert O. Dulin |år=1985 |titel=Battleships: Axis and Neutral Battleships in World War II |udgiver=Naval Institute Press |sted=Annapolis, Maryland |id=ISBN 0-87021-101-3 |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |efternavn=Hara |fornavn=Tameichi |wikilink=Tameichi Hara |år=1961 |kapitel=The Last Sortie |titel=Japanese Destroyer Captain |udgiver=[[Ballantine Books]] |sted=New York & Toronto |id=ISBN 0-345-27894-1 |sprog=engelsk}} En første håndsberetning om slaget af kaptajnen på den japanske krydser ''Yahagi''.
*{{kilde bog |efternavn=Jentschura |fornavn=Hansgeorg |medforfattere=Dieter Jung og Peter Mickel |år=1977 |titel=Warships of the Imperial Japanese Navy, 1869-1945 |udgiver=United States Naval Institute |sted=[[Annapolis, Maryland]] |id=ISBN 0-87021-893-X |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |efternavn=Ōi |fornavn=Atsushi |år=1992 |titel=Kaijo Goeisen |udgiver=Asahi Sonorama |id=ISBN 4-05-901040-5 |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |efternavn=Skulski |fornavn=Janusz |år=1989 |titel=The Battleship Yamato |udgiver=Naval Institute Press |sted=[[Annapolis]], [[Maryland]] |id=ISBN 0-87021-019-X |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |efternavn=Spurr |fornavn=Russell |år=1995 |titel=[[A Glorious Way to Die|A Glorious Way to Die: The Kamikaze Mission of the Battleship Yamato, April 1945]] |udgiver=Newmarket Press |id=ISBN 1-55704-248-9 |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |efternavn=Yoshida |fornavn=Mitsuru |wikilink=Mitsuru Yoshida |medforfattere=Richard H. Minear |år=1999 |titel=Requiem for Battleship Yamato |udgiver=Naval Institute Press |sted=Annapolis, Maryland |id=ISBN 1-55750-544-6 |sprog=engelsk}} En første håndsberetning om slaget af ''Yamato''s eneste overlevende kommandoofficer.
{{refend}}
 
== Eksterne links ==
{{commonscat}}
*{{kilde www |url=http://www.navweaps.com/index_oob/OOB_WWII_Pacific/OOB_WWII_Final_Sortie.htm |titel=navweaps.com: Order of Battle |besøgsdato=[[22. april]] [[2006]] |sprog=engelsk}}
*{{kilde www |url=http://www.combinedfleet.com/yamato.htm |titel=CombinedFleet.com: Chronological history of Yamato and actions during Ten-Go |besøgsdato=[[13. maj]] [[2006]] |sprog=engelsk}}
*{{kilde www |url=http://www.pbs.org/wgbh/nova/supership/ |titel=NOVA documentary: Sinking the Supership|besøgsdato=[[23. april]] [[2006]] |sprog=engelsk}} Den officielle side for ''NOVA''-dokumentarfilmen med yderligere oplysninger om emnet.
{{2. verdenskrig}}
 
<nowiki>
{{DISPLAYTITLE:Operation ''Ten-Go''}}
{{DEFAULTSORT:Ten-Go, Operation}}
[[Kategori:Japans historie]]
[[Kategori:Slaget om Japan]]
[[Kategori:Slag under Stillehavskrigen]]
[[Kategori:Søslag]]
</nowiki>
 
{{Link GA|de}}
{{Link FA|en}}
{{Link FA|es}}
{{Link FA|fr}}
{{Link FA|sv}}
{{Link FA|th}}
{{Link FA|vi}}
 
[[ca:Operació Ten-Gō]]
[[cs:Operace Ten-gó]]
[[de:Operation Ten-gō]]
[[en:Operation Ten-Go]]
[[el:Επιχείρηση Τεν Γκο]]
[[es:Operación Ten-Gō]]
[[fr:Opération Ten-Gō]]
[[id:Operasi Ten-Go]]
[[it:Operazione Ten-Go]]
[[he:מבצע טן-גו]]
[[hu:Ten-gó hadművelet]]
[[ja:坊ノ岬沖海戦]]
[[pl:Operacja Ten-gō]]
[[pt:Operação Ten-Go]]
[[ru:Последний поход «Ямато»]]
[[fi:Operaatio Ten-Gō]]
[[sv:Operation Ten-Go]]
[[tl:Operasyong Ten-Go]]
[[ta:தென்கோ நடவடிக்கை]]
[[th:ปฏิบัติการเท็งโง]]
[[uk:Останній похід «Ямато»]]
[[vi:Cuộc hành quân Ten-Go]]
[[zh:天號作戰]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Gorbi/Kladde4"