Regeringen Holstein-Ledreborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 33:
J.C. Christensen fik dermed et fornemt comeback som forsvarsminister i Regeringen Holstein-Ledreborg. Han demonstrerede, at han alene, trods de politiske skrammer, som Alberti-sagen havde givet ham, kunne føre den ømtålelige sag om forsvaret igennem uden at svigte de løfter til tyskerne, som han tidlighere havde afgivet.
J.C. Christensen, som hele tiden havde arbejdet for, at et dansk forsvar aldrig måtte være rettet mod Tyskland. Dette havde han naturligvis aldrig tilkendegivet offentligt. Danskerne så tyskerne som deres arvefjende, og ikke engang Neergaard vidste, at J.C. Christensens departementschef i krigsministeriet, Lütken, med J.C. Christensens og udenrigsminister [[F.C.O. Raben-Levetzau]]s kendskab, havde ført hemmelige forhandlinger i [[Berlin]], hvor dette standpunkt var blevet
Da forsvarsforliget var i hus den 18. oktober gik J.C. Christensen af som forsvarsminister. Ti dage senere fulgte hele Regeringen Holstein-Ledreborg efter Holstein havde fremprovokeret et flertal for en mistillidsdagsorden fremsat af [[Det radikale Venstre]]. Holstein bad dernæst Frederik 8. om at henvende sig til det parti, hvis dagsorden havde sejret. Næsten ubemærket i samtiden fik Holstein herigennem demonstreret gyldigheden af parlamentarisk statsskik, og afsluttede dermed sin politiske karriere med en fornem sejr, der for eftertiden må siges at være mindst lige så vigtig som J.C. Christensens forsvarsforlig.
| |||