Johan Andreas Cramer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Steenth (diskussion | bidrag) m →Kupplanlægger: fix link |
||
Linje 38:
== Kupplanlægger ==
Men i årene umiddelbart før [[regeringsforandringen 14. april 1784]] havde Cramer været medvider i [[Frederik 6.|kronprinsens]] plan; gennem først den tidligere elev og nære ven [[Niels Ditlev Riegels]]<ref>Morten Petersen – ''Oplysningens gale hund'', s. 52, Aschehoug, København, 2003</ref> og siden dr. Münter i København modtog han kronprinsens breve til videre besørgelse til grev [[Andreas Peter Bernstorff]], med hvem Cramer stod i inderlig venskabsforbindelser og som den gang opholdt sig på sine godser [[Borstel]] og [[Dreilützau]] i [[Holsten]] og [[Mecklenburg|Mecklenborg]]. Cramer blev før selve regeringsskiftet forfremmet fra prokansler til kansler. <ref> Januar 1784, jvfr. Hist. Tidsskr. IV, 346 </ref>
Hans første hustru døde [[1777]], og samme år mistede han 2 voksne døtre. [[1781]] indgik han andet ægteskab med konferensråd [[C.L. Scherewien]]s enke, Margrethe Maria f. de Falsen (død [[1795]]), hvorved han blev ejer af gården [[Søbo]] ved [[Fåborg]]. Her opholdt han sig efter den tid regelmæssig hver sommerferie og udhvilede efter bryderierne i Kiel. Det var en stor glæde for ham i sommeren [[1782]] her at modtage en uges besøg af gehejmeråd [[A.G. Carstens]] og dennes broder. Med Carstens stod han til sin død i den fortroligste brevveksling, og disse hans breve er endnu for en stor del bevarede. <ref>I den Bøllingske Brevsamling på det Kongelige Bibliotek </ref> Efter et langt og smertefuldt sygeleje døde Cramer i Kiel matten mellem 11. og 12. juni 1788. Blandt hans sønner vare den bekendte kielske professor Carl Frederik Cramer, der blev afsat [[1794]] og døde som boghandler i [[Paris]] [[1807]], og bibliotekar A. W. Cramer.
| |||